Bohus fæstning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
PerV (diskussion | bidrag) →Belejret 14 gange: småret |
||
Linje 14:
[[Fil:Bohus-Castle.jpg|thumb|Det fire etagers høje kanontårn «Fars hatt» dominerer silhuetten på Bohus fæstning. Det tidligere firkantede tårn blev rundt efter en ombygning i [[1680-rene]]. I kælderen er der fangehul helt uden lystilførsel]].
Under belejringen blev borgen påført store skader, men blev hurtig genopbygget som en mere tidssvarende renæssanceborg. Forbedringer og tilbygninger fortsatte i [[1595]] og [[1605]] samt i [[1645]], da svenskene under [[Torstenson-krigen]] beskød borgen. Fæstningen fik en slotspræget borgkerne med tre formede tårntage og høje omgivende [[bastion|murbastioner]]. Det sydvestlige tårntag hed
Under den [[Skånske Krig]] kom fæstningen igen under en sidste belejring, den vanskeligste af alle. Den varede i næsten to måneder ([[25. maj]]-[[22. juli]] [[1678]]). Belejrerne var over 10.000 nordmænd under [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]. Beskydningen var intens, 20.000 – 30.000 kanonkugler, 2.265 bomber, 161 glødende kugler, 600 granater og 79 kurve med håndgranater blev affyret mod borgen. Den ville nok have overgivet sig, hvis ikke G.O. Stenbock var kommet til undsætning. Omkring 1.000 norske soldater mistede livet under forsøgene, mens de svenske tab var på nogle hundrede. Fæstningen blev på ny udbygget, og var frem til [[1700]] residens for Bohusläns landshøvding, men mistede meget af sin militære betydning, da den ikke længere var grænsefæstning. Under [[Karl XII]]s regering blev administrationen af Bohuslen flyttet til [[Göteborg]]. Han lod også kanonerne flytte til [[Sundsborg]] (ved [[Svinesund]]), hvor han anlagde et «stærkt grænseværn mod Norge». Efter hans død fik Bohus sin bestykning tilbage.
| |||