Paradisruten: Forskelle mellem versioner

79 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
m (→‎Vest for Nysted: Linkfiks)
 
== Vest for Nysted ==
Paradisruten starter ved Keldskov lige øst for den lille landsby [[Handermelle]]. Derfra fører den ad offentlig vej til [[Sandager (Guldborgsund Kommune)|Sandager]] og via en skovsti gennem [[Dødemosen]] (et navn med henvisning til et sagn fra 1600-tallets [[Karl Gustav-krigene|svenskekrige]]) til Høvængerne. Der kan man se en af Danmarks største sten, [[Høvængestenen]], bragt hertil af isen for 15.000 år siden. Videre går det ad mark- og skovveje til [[Egholm (Horslunde Sogn)|Egholm]], rundt om [[Herritslev]] mose, forbi [[Kallehave]] til [[Stubberup (Herritslev Sogn)|Stubberup]]. Lige nord for Stubberup ligger en lille [[højmose]], Stubberup Mose.
 
Fra Stubberup går det ad en marksti forbi Stubberupgården og Ålholm Slot over Alverdens Gang (en dæmning i bunden af Nysted Nor) til Nysted. Fra Stubberupgården er det muligt at foretage en afstikker gennem Ålholms skovlignende park, Hestehaven eller til en skov lidt mod nord, Folehaven. På denne strækning vest om Nysted findes ikke mindre end 4 små havne, nemlig ved [[Handermelle]], [[Sandager (Vester Ulslev Sogn)|Sandager]], [[Høvænge Havn|Høvænge]] og [[Stubberup (Herritslev Sogn)|Stubberup]].
Vejen drejer mod nord langs Guldborgsund, som den nye kommune har navn efter. På hele den næste strækning kan man mod øst besøge et karakteristisk indenfjordslandskab med strandenge og stenstrøninger. Lidt mod nord kommer man til Roden Skov, der blev indrettet som jagtrevir for Ålholm gods. I midten af skoven findes en stor cirkelrund græsplads hvorfra stier udstråler radiært. Derfra kunne man skyde i alle retninger ved de store efterårsjagter efter råvildt.
 
Længere mod nord kommer man ud af skoven og når frem til Frejlev Enghave. Der ligger [[Frejlev Skov]], der har en af landets tætteste bestande af oldtidsgrave og i øvrigt en ret bemærkelsesværdig historie. Efter en strækning ad offentlig vej og en skovsti gennem Hestekoppel, kommer man frem til slottet [[Fuglsang (Toreby Sogn)|Fuglsang]], der også har en interessant historie. Komponisten [[Emil Hartmann]]s datter [[Bodil Neergaard|Bodil]] blev gift med ejeren Neergaard. De gjorde omkring 1900 slottet til et yndet sted for adskillige kulturpersonligheder, bl.a. [[Edvard Grieg]] og [[Carl Nielsen]]. Lige nu er slottet hjemsted for [[Storstrøms Kammerensemble]]. Mod øst, ud mod [[Guldborgsund]], ligger halvøen [[Skejten]], hvis oldtidsagtige standenge er malet på væggen i Folketingets mødesal af maleren [[Olaf Rude]], der som barn boede på en gård lige syd for Fuglsang. Tæt på herregården ligger nu [[Fuglsang Kunstmuseum]], indviet i januar 2008.
 
Desværre stopper Paradisruten lige syd for Fuglsang, men der arbejdes på at forlænge og forbedre ruten. Lidt længere mod nord, i Nykøbing, starter en anden rute, [[Sundruten]], der fører fra Nykøbing mod nord på [[Falster]] til [[Guldborg]] og derfra atter mod syd på Lollandssiden tilbage til Nykøbing.
116.082

redigeringer