Kulstof 14-datering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
JPOlsen (diskussion | bidrag) m Ændret massespektroskopi til massespektrometri |
No edit summary |
||
Linje 9:
Denne omdannelse er relativt almindelig, da kvælstof udgør tæt ved 80% af jordens atmosfære. Den største produktion af kulstof-14 sker i ca. 9 til 15 km <!-- Den engelske WP-artikel nævener 30.000 til 50.000 fod, så jeg har rundet. Ret gerne til et mere præcist tal. ---> højde, og på større breddegrader, dvs. tættere ved polerne. På trods af det, er kulstof-14 spredt jævnt ud over hele atmosfæren, hvor der sker en omdannelse til kuldioxyd (CO<sub>2</sub>) ved reaktion med [[ilt]]. Under antagelse af at den kosmiske stråling er konstant over lange tidsperioder, dannes kulstof-14 i samme tempo som det nedbrydes ved radioaktivt henfald. CO<sub>2</sub> findes også opløst i [[hav]]vand. Såfremt denne antagelse er korrekt, vil forholdet mellem radioaktivt og stabilt kulstof altså være konstant i jordens atmosfære og i havvand: ca.0,000000001 promille (600 milliarder atomer pr. [[mol (enhed)|mol]]).
Levende planter omsætter luftens kuldioxid, og vil derfor have en tilsvarende procentvis fordeling af kulstofisotoper. Dyr og mennesker der lever af planter har et tilsvarende forhold mellem radioaktivt og stabilt kulstof. Men når de dør, slutter denne stadige "fornyelse" af de ustabile kulstof-14-atomer. Da kulstof-14 er ustabilt og derfor gradvis omdannes til andre isotoper ved [[radioaktivt henfald]], vil andelen af denne kulstofisotop gradvis falde i et eksponentielt aftagende (i et ganske veldefineret) tempo
Oprindeligt blev dateringen gennemført ved måling af radioaktivt henfald, men denne metode var relativt upræcis, og desuden forbundet med en del [[statistik|statistisk]] usikkerhed. Præcisionen er blevet væsentligt forbedret med brug af [[massespektrometri]], en teknik hvor man tæller de enkelte atomer i en given prøve. Denne teknik har også den fordel at man kan måle på en langt mindre prøve end hidtil, sådan at man kan nøjes med at bore et mindre hul i en knogle for at få det fornødne materiale, frem for at skulle destruere en hel lårbensknogle.
| |||