Forskel mellem versioner af "Camera obscura"

18 bytes fjernet ,  for 5 år siden
småret ex px
(småret ex px)
[[Fil:Camera obscura box.jpg|right|thumb|250px|Camera obscura-kasse hvor motivet foran hullet bliver projekteret via et spejl inde i kassen op som et lysbillede på en mat glasplade ovenpå kassen.]]
[[Fil:CamaraOscura.png|right|thumb|250px|Camera obscura diagram]]
[[Fil:Camera obscura.jpg|right|thumb|250px|Camera obscura fra [[Encyclopédie|''Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers'']]]]
'''Camera obscura''' ([[Latin]]: ''{{lang-la|camera''}}, et indelukke/rum + ''obscura'', mørkt. I.e. "et indelukket mørkt rum") er et optisk apparat der kan projicere et billede af dets omgivelser op på en skærm. Det har været brugt af kunstmalere og til underholdning og var en af opfindelserne der hjalp med til at bane vejen for [[fotografi]]et.
 
Apparatet består af en kasse eller et rum med et hul i den ene side. Lys fra en ekstern kilde passerer gennem hullet og rammer en overflade indenfor, hvor det reproduceres, på hovedet, men med bevarelse af farver og [[perspektiv]]. Billedet kan projiceres over på et papir, hvor det kan skitses for derved at skabe en gengivelse med en meget høj grad af præcision og detaljerigdom.
 
[[Bornholms Museum]] havde i 2010/11 en særudstilling hvori et større camera obscura indgik.
 
== Opbygning ==
 
Princippet i camera obscuraets virkemåde kan på simple vis demonstreres med en mørk kasse eller mørklagt værelse med et hul eller en lille lysåbning i den ene side. Lyset som bliver reflekteret fra en genstand eller et landskab udenfor kassen eller rummet, vil skinne gennem hullet og ramme en del af bagvæggen som et lysbillede hvor motivet står på hovedet og er spejlvendt. En tegner kan dernæst hænge et stykke papir eller andet tegneunderlag op der hvor lyskeglen rammer en projektionsflade (fx en væg), og herefter tegne motivet af. Metoden bibeholder perspektiv og indbyrdes størrelsesforhold (proportioner).
Hullet i et camera obscura kan formindskes hvorved det projicerede billede bliver skarpere, mere fokuseret og detaljerigdommen forøget, men på bekostning af billedets lysstyrke. Hullet i et camera obscura kan udstyres med en [[optisk linse]] og et spejl for derved at gøre det muligt at opnå et skarpt billede uden tab af lysintensitet. Motivet vil imidlertid derved blive en anelse fortegnet som følge af aberrationer pga. optisk fejl og skævvridning.
 
== Historie ==
 
Princippet bag Camera Obscura var kendt af [[Aristoteles]] (384-332 f.Kr.) og beskrevet i hans ([[Apokryfe skrifter|apokryfe]]) ''[[Problemata physica]]''. Ligeledes syntes [[Euklid]]s beskrivelser af optik (c.300 f.Kr.) at påkræve at han havde haft adgang til et camera obscura for at demonstrere at lys følger en lige linje. Og en del senere beskrev [[Theon af Alexandria]] (c.335-405) også princippet med camera obscura. Senere konstruerede den arabiske videnskabsmand [[Al-Haitham|Alhazen]] et hulkamera i [[980]]. I slutningen af det [[13. århundrede]] blev camera obscura anvendt af europæiske [[astronom]]er til at studere [[solplet]]ter og [[solformørkelse]]r med, således at de ikke skulle kigge direkte på solen med det blotte øje. [[Roger Bacon]] (1214–1292/4) byggede det første solobservatorium konstrueret efter principperne omkring et camera obscura. Det tidligste eksempel på en illustration af et sådant solobservatorium findes i ''De Radio astronomico et geometrico liber'' (1545) af hollænderen [[R.G.Frisius]]. [[Girolamo Cardano]] er den første, der foreslår lysåbningen i et camera obscura udstyret med en bikonveks linse – i ''De subtilitate libri'' (1550). Betegnelsen "camera obscura" blev første gang anvendt af den tyske astronom [[Johannes Kepler]] i [[1604]]. I [[1658]] beskriver [[Thomas Browne]] brugen af camera obscura kombineret med optiske linser i skriftet ''The Garden of Cyrus''. I [[1685]] beskriver [[Johann Zahn]] i ''Oculus Artificialis Teledioptricus Sive Telescopium'' camera obscura med mange diagrammer og illustrationer.
 
48.129

redigeringer