Nexø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m fjern dobbel-koordinater |
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Historie: småret |
||
Linje 54:
== Historie ==
===
Byens ældste privilegier skal angiveligt stamme fra 1346 af [[Lund]]s [[ærkebiskop]] Peder.<ref>Thurah: ''Beskrivelse over Bornholm'', s. 165</ref><ref>''Danske Atlas'' III; s. 210</ref>
Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå [[Nexø Kirke|kirkens]] alder. Måske er den ældste del fra [[1300-tallet]]. Oprindeligt var kirken blot et kapel indviet til sømændenes skytshelgen [[Sankt Nikolaus]]. Murene blev [[1730]]-[[1731|31]] forhøjet med 4 [[alen]] (ca. 2 m), og vinduerne fik den nuværende størrelse. Tårnet er fra [[1500-tallet]]. Spiret med det løgformede kobbertag er sat op i [[1910]]. Der var et lignende spir fra [[1620]] til [[1797]]. Våbenhuset på sydsiden af kirken og ligkapellet på nordsiden er fra [[1700-tallet]]. Det nordre sideskib er tilbygget i [[1760]].▼
Nexø nævnes som købstad i [[1451]] og fik sine privilegier bekræftede i 1555. Colbergerne handlede meget på Bonholm og især i Nexø, hvor de havde et eget gilde. Ved [[lübeck]]ernes angreb på øen i 1510 blev byen afbrændt.<ref name="Trap 1899 54">[http://runeberg.org/trap/3-3/0074.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 54]</ref>
=== Renæssancen ===
Byen led meget ved de svenskes overfald den 9. juni 1645, da de under Wrangel beskød og plyndrede den. Under pesten 1654 døde 413 mennesker i byen. I 1658 angaves den at have 100 borgere.<ref name="Trap 1899 54"/>
Byen har haft en latinskole, der dog har været meget ubetydelig (i 1621 havde den 12 elever).<ref name="Trap 1899 54"/>
=== Under enevælden ===
Den 28. oktober 1756 hærgedes byen af en voldsom ildebrand.<ref name="Trap 1899 54"/>
I 1769 var indbyggertallet 1.172.<ref name="Trap 1899 54"/>
=== Havnen ===▼
Fra naturens hånd er Nexø ikke særligt velegnet som havn, men i takt med at behovet for udførsel af varer fra byen steg, blev havneanlægget forbedret og udbygget. I 1700-tallet var der behov for udførsel af store og tunge varer, nemlig [[sandsten]] fra det i [[1754]] åbnede Frederiks Stenbrud. Herfra blev der leveret sten til [[Frederiksstaden]]s palæer og til gravsten og monumenter som fx [[Frihedsstøtten]] i [[København]].
=== Den tidlige industrialisering ===
[[Fil:-Nexoe 1900.jpg|thumb|Nexø omkring år 1900]]
Nexøs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.403 i 1850, 1.414 i 1855, 1.485 i 1860, 1.584 i 1870, 1.999 i 1880, 2.322 i 1890, 2.523 i 1901, 2.575 i 1906 og 2.708 i 1911.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f</ref>
Ved slutningen af 18. det århundrede havde Nexø kun et 2 fod dybt, meget lille havnebassin, og byens få fartøjer måtte ligge uden for, fortøjede mellem to bolværker. Da tog befolkningen selv fat på anlægget af en havn, som ved 1810 havde en dybde af 6 fod og derover, men indløbet var kun mellem 5 og 6 fod dybt; senere gjordes der flere forbedringer, navnlig ved opførelsen af nye bolværker og indløbets uddybning til omtrent 7 fod. Dernæst anlagdes 1879 under ledelse af ingeniør H. Zahrtmann, og med 72,000 Kr. i tilskud fra staten, et nyt, i sandstensgrunden udsprængt havnebassin nord for det gamle, og i 1891 forlængedes molerne, lige som der samtidig byggedes en tørdok, ligeledes under ledelse af Zahrtmann (indviet 25. januar 1892), den første kommunale tørdok i Danmark; den blev sprængt ud af et gammelt sandstensbrud og kostede omtrent 30.000 kr. og kunne lukkes med en pontonport; den kunne optage skibe af 165 fods længde og 12 fods dybgang. Havnen bestod her efter af den omtrent 8.400 kvadratalen store gamle havn med en dybde af 11 fod og en bolværkslængde af 460 alen, og den 9.760 kvadratalen store nye havn med en dybde af 14 fod og 430 alen bolværkslængde. Havnepladsens størrelse var omtrent 45.800 kvadratalen. Desuden lå der vest for den gamle havn en bådehavn med 4 fod vand. Ved indløbet til de to havnebassiner var der porte, som kunne holde dønning ude. Ud for indløbet, med 12 fod vand, lå der en omtrent 600 alen lang bølgebryder. Havnevæsenet blev bestyret af et udvalg af byrådet, der bestod af borgmesteren som formand og 4 andre medlemmer, hvoraf de to blev valgt af byrådets midte, de to uden for dette.<ref name="Trap 1899 53">[http://runeberg.org/trap/3-3/0073.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 53]</ref>
[[De Bornholmske Jernbaner]]s første strækning fra [[Rønne]] til Nexø blev åbnet 13. december [[1900]]. Linjeføringen ses her på bykortet til højre. Sidste tog kørte [[29. september]] [[1968]], og sporet blev senere brudt op.▼
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 1 stenhuggeri (omtrent 65 arbejdere; Stenene tages fra Helledsgaarden ved Helvedesbakkerne), 1 jernstøberi og maskinværksted (omtrent 30 arbejdere), Bornholms Falstagstens-fabrik, 1 brændevinsbrænderi (aktieselskab, stiftet 1848), 1 ølbryggeri, 1 skibs- og bådebyggeri og 4 møller.<ref name="Trap 1899 52"/>
Stationen i Nexø er revet ned, men fra Søbækken i Nexø til Balka Strand går der en asfalteret sti, der er anlagt på banens [[tracé]].▼
Efter næringsveje fordeltes folkemængden i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 139 levede af immateriel virksomhed, 990 af håndværk og industri, 275 af handel og omsætning, 199 af søfart, 213 af fiskeri, 106 af jordbrug og 7 af gartneri, mens 191 fordeltes på andre erhverv, 35 nød almisse, 1 var i fængsel, og 166 levede af deres midler.<ref name="Trap 1899 52">[http://runeberg.org/trap/3-3/0072.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 52]</ref> Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 2.575, heraf ernærede 174 sig ved immateriel virksomhed, 138 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 147 ved fiskeri, 1.155 ved håndværk og industri, 311 ved handel med mere, 301 ved samfærdsel, 276 var aftægtsfolk, 57 levede af offentlig understøttelse og 16 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12</ref>
▲[[De Bornholmske Jernbaner]]s første strækning fra [[Rønne]] til Nexø blev åbnet 13. december [[1900]].
=== 2. verdenskrig ===
Den [[7. maj|7.]] og [[8. maj]] [[1945]] blev Nexø ligesom [[Rønne]] ramt af et voldsomt russisk luftbombardement, der ødelagde ca. 750 af byens ca. 900 huse helt eller delvist. Derfor præges området omkring havnen og torvet af byggeri fra slutningen af [[1940'erne]], mens der længere fra bymidten stadig er hyggelige bymiljøer med gamle bindingsværkshuse.
▲Sidste tog kørte [[29. september]] [[1968]], og sporet blev senere brudt op. Stationen i Nexø er revet ned, men fra Søbækken i Nexø til Balka Strand går der en asfalteret sti, der er anlagt på banens [[tracé]].
== Kirken ==
▲Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå [[Nexø Kirke|kirkens]] alder. Måske er den ældste del fra [[1300-tallet]]. Oprindeligt var kirken blot et kapel indviet til sømændenes skytshelgen [[Sankt Nikolaus]]. Murene blev [[1730]]-[[1731|31]] forhøjet med 4 [[alen]] (ca. 2 m), og vinduerne fik den nuværende størrelse. Tårnet er fra [[1500-tallet]]. Spiret med det løgformede kobbertag er sat op i [[1910]]. Der var et lignende spir fra [[1620]] til [[1797]]. Våbenhuset på sydsiden af kirken og ligkapellet på nordsiden er fra [[1700-tallet]]. Det nordre sideskib er tilbygget i [[1760]].
== Navnet ==
| |||