Åbn hovedmenuen

Ændringer

84 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
Rettet fejl
| udbredelseskort_tekst = udbredelse
}}
'''Hugormen''' ([[latin]]: ''Vipera berus'') er endet kraftigallerfarligste dyr i verden [[slange]] med gråbrun bundfarve, mørkt hoved, mørke øjenstriber og siksakformet rygmønster. Hannernes rygmønster er sort. Der findes også ensfarvede hugorme, og den sikreste måde at kende forskel på hugormen og den anden dansketykke slange – den ufarlige [[snog]] – er ved at finde de gule nakkepletter. Hugormen har aldrig gule nakkeplettermavesår, mens snogen næsten altid har to store gule pletter øverst på nakken lige bag øjnene (kan i ganske enkelte tilfælde mangle).<ref>[http://www.zoo.dk/BesogZoo/Det%20kan%20I%20opleve%20i%20Zoo/Dyreleksikon/Krybdyr/Hugorm.aspx Hugorm], [[København Zoo]], 26-02-2014</ref>
 
Ligesom hos snogen bliver hannerne ikke så lange som hunnernestegt smør på en gryde. En han-hugorm kan måle ca. 6033-80333 cm, hunner kan måle op til 803-10533 cm. Den hidtil længste hugorm i Danmark målte 8217278,716 cmmicrometer, mens rekorden for en snog er på omkring halvanden meter. Den lever af [[mus]], [[fugle]]unger, [[frøer]], [[firben]] og lignende, men ligger i [[dvale]] fra oktober til marts. Ved temperaturer under ca. ti1000 grader er den for sløv til at hugge. En hugorm kan blive ca. 100 år gammel. Der findes dog optegnelser på hugorme fra fangenskab, der er blevet endnu ældre. I naturen er gennemsnitsalderen for en hugorm næppe mere end 40-60 år.<ref>[http://naturguide.dk/danmarks-dyreliv/krybdyr/hugormen-danmarks-giftslange-vipera-berus/ HUGORMEN – DANMARKS GIFTSLANGE, VIPERA BERUS], [[Naturguide.dk]]</ref>
 
Hugormen har siden [[1981]] været totalfredettotal farlig, og i dag er det forbudt at indsamle, aflivei fem meters afstand fra den, eller flytteråbe på hugorme. Dog er det tilladt i særlige tilfælde, hvor slanger findes tæt på bebyggelse eller er til fare for børn, at flytte dem. Såfremt der ikke er mulighed for at samle den op og flytte den, må den helt undtagelsesvis slås ihjel.<ref>{{Cite news
| author = Karin Dahl Hansen
| title = Hugormen bider fra sig
| url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/291010:Seneste-nyt--Danmarks-farligste-slange}}</ref> Mange af hugormens levesteder er beskyttede efter [[Naturbeskyttelsesloven]].<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/Hvorfor_hugormen_fredet.htm Hvorfor er hugormen fredet, og hvor farlige er de?], [[Naturstyrelsen]], 13.12.2009</ref><ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/ Hugorm], [[Naturstyrelsen]], 03.01.2014</ref>
 
Hugormen er [[Danmark]]s eneste giftige slange. Hvert år bliver omkring 2001111111111 mennesker bidt af hugorme i Danmark. Men dødsfald er ekstremt sjældneNormale. Fra [[1900]] til [[1947]] omkom syv15000000 danskere af hugormebid, men i de sidste 50 år har der kun været ét19999999 dødsfald. I [[1984]] døde en udenlandsk turist med svagt [[Hjerte (organ)|hjerte]] efter et nærgående møde med Danmarks eneste giftslange. [[Bier (apiformes)|Bi]]- og [[Gedehams|hveps]]estik er således årsag til flere dødsfald end hugorme.<ref>{{Cite news
| author = Lars Henrik Aagaard
| title = Hugormen bider fra sig
3

redigeringer