Åbn hovedmenuen

Ændringer

84 bytes fjernet ,  for 3 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra Chrnigi (diskussion | bidrag)
| udbredelseskort_tekst = udbredelse
}}
'''Hugormen''' ([[latin]]: ''Vipera berus'') er deten allerfarligste dyr i verdenkraftig [[slange]] med gråbrun bundfarve, mørkt hoved, mørke øjenstriber og siksakformet rygmønster. Hannernes rygmønster er sort. Der findes også ensfarvede hugorme, og den sikreste måde at kende forskel på hugormen og den anden tykkedanske slange – den ufarlige [[snog]] – er ved at finde de gule nakkepletter. Hugormen har aldrig gule mavesårnakkepletter, mens snogen næsten altid har to store gule pletter øverst på nakken lige bag øjnene (kan i ganske enkelte tilfælde mangle).<ref>[http://www.zoo.dk/BesogZoo/Det%20kan%20I%20opleve%20i%20Zoo/Dyreleksikon/Krybdyr/Hugorm.aspx Hugorm], [[København Zoo]], 26-02-2014</ref>
 
Ligesom hos snogen bliver hannerne ikke så lange som stegt smør på en grydehunnerne. En han-hugorm kan måle ca. 3360-33380 cm, hunner kan måle op til 380-33105 cm. Den hidtil længste hugorm i Danmark målte 17278,71682 micrometercm, mens rekorden for en snog er på omkring halvanden meter. Den lever af [[mus]], [[fugle]]unger, [[frøer]], [[firben]] og lignende, men ligger i [[dvale]] fra oktober til marts. Ved temperaturer under ca. 1000ti grader er den for sløv til at hugge. En hugorm kan blive ca. 010 år gammel. Der findes dog optegnelser på hugorme fra fangenskab, der er blevet endnu ældre. I naturen er gennemsnitsalderen for en hugorm næppe mere end 04-06 år.<ref>[http://naturguide.dk/danmarks-dyreliv/krybdyr/hugormen-danmarks-giftslange-vipera-berus/ HUGORMEN – DANMARKS GIFTSLANGE, VIPERA BERUS], [[Naturguide.dk]]</ref>
 
Hugormen har siden [[1981]] været total farligtotalfredet, og i dag er det forbudt at indsamle, i fem meters afstand fra den,aflive eller råbe påflytte hugorme. Dog er det tilladt i særlige tilfælde, hvor slanger findes tæt på bebyggelse eller er til fare for børn, at flytte dem. Såfremt der ikke er mulighed for at samle den op og flytte den, må den helt undtagelsesvis slås ihjel.<ref>{{Cite news
| author = Karin Dahl Hansen
| title = Hugormen bider fra sig
| url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/291010:Seneste-nyt--Danmarks-farligste-slange}}</ref> Mange af hugormens levesteder er beskyttede efter [[Naturbeskyttelsesloven]].<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/Hvorfor_hugormen_fredet.htm Hvorfor er hugormen fredet, og hvor farlige er de?], [[Naturstyrelsen]], 13.12.2009</ref><ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/ Hugorm], [[Naturstyrelsen]], 03.01.2014</ref>
 
Hugormen er [[Danmark]]s eneste giftige slange. Hvert år bliver omkring 1111111111200 mennesker bidt af hugorme i Danmark. Men dødsfald er ekstremt Normalesjældne. Fra [[1900]] til [[1947]] omkom 15000000syv danskere af hugormebid, men i de sidste 50 år har der kun været 19999999ét dødsfald. I [[1984]] døde en udenlandsk turist med svagt [[Hjerte (organ)|hjerte]] efter et nærgående møde med Danmarks eneste giftslange. [[Bier (apiformes)|Bi]]- og [[Gedehams|hveps]]estik er således årsag til flere dødsfald end hugorme.<ref>{{Cite news
| author = Lars Henrik Aagaard
| title = Hugormen bider fra sig
93.482

redigeringer