Dysse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Udbredelse: Tilføjelse om dysser i Norge. |
||
Linje 19:
== Udbredelse ==
Runddyssen er den oprindeligste og ældste form og findes ikke blot i [[Norden]], men også i det nordlige og vestlige Mellemeuropa. I noget skiftende typer findes dyssekamre ned gennem [[Holland]] (''Hunebed'', ''Hunnebed''), [[Belgien]] og [[Frankrig]] og ligeledes i [[England]] og i [[Irland]] (''Dolmen'', ''Cromlech''); fremdeles på [[Den Pyrenæiske Halvø]] (i [[Portugal]]: Anta), og de kan følges gennem [[Nordafrika]], som også i det nordlige [[Balkanhalvøen|Balkan]], nord om [[Sortehavet]], gennem [[Syrien]] og [[Lilleasien]] til [[Indien]] og endda helt til [[Japan]] (hvor de dog tilhører en langt senere
I Norden findes de i Danmark og det sydlige Sverige; dertil fem dysser i [[Norge]]. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Billeder_fra_R%C3%B8dtangen</ref> Den nordligst beliggende dysse på det europæiske fastland ligger på Rødtangen i [[Hurum]] som et bevis på, at [[tragtbægerkultur]]en strakte sig helt nord til [[Oslofjorden]]. <ref>http://pure-01.kb.dk/ws/files/7400029/Nord_Verd_Agrarsamfund_Publ_web.pdf (s. 46)</ref> Langdysser er den særlig nordiske udformning. Inden for Danmark findes dysser på øerne (på Sjælland er antallet opgjort til ca. 3.400, hvoraf dog mange forstyrrede eller helt ødelagte; meget smukke og regelmæssige anlæg på [[Møn]], som f.eks langdyssen [[Grønsalen|Grønjægers Høj]], [[Fanefjord Sogn]], og på [[ Lolland]]) samt i dele af Jylland: Øst- og Nordjylland, [[Vendsyssel]] (ikke mange), Hanherrederne og Thy (få), mindre grupper i Sydjylland, men få mod vest; de fortsættes i Sønderjylland, hvor mange kendes i øst, ret få i vest. Midtjylland modtog i det væsentlige senere bebyggelse, og den almindelige og samtidige gravform, enkeltgraven, betegner antagelig et senere befolkningsindskud. [[Langeland]] er det sted i
▲Runddyssen er den oprindeligste og ældste form og findes ikke blot i Norden, men også i det nordlige og vestlige Mellemeuropa. I noget skiftende typer findes dyssekamre ned gennem [[Holland]] (''Hunebed'', ''Hunnebed''), [[Belgien]] og [[Frankrig]] og ligeledes i [[England]] og i [[Irland]] (''Dolmen'', ''Cromlech''); fremdeles på [[Den Pyrenæiske Halvø]] (i [[Portugal]]: Anta), og de kan følges gennem [[Nordafrika]], som også i det nordlige [[Balkanhalvøen|Balkan]], nord om [[Sortehavet]], gennem [[Syrien]] og [[Lilleasien]] til [[Indien]] og endda helt til [[Japan]] (hvor de dog tilhører en langt senere Tid). De skifter med klippegrave og giver antagelig udtryk for de samme ideer som disse.
Dysser og jættestuer ligger næsten udelukkende i kystområder og fremfor alt på øerne, især på [[Langeland]], som er det sted i
▲I Norden findes de i Danmark og det sydlige Sverige. Langdysser er den særlig nordiske udformning. Inden for Danmark findes dysser på øerne (på Sjælland er antallet opgjort til ca. 3.400, hvoraf dog mange forstyrrede eller helt ødelagte; meget smukke og regelmæssige anlæg på [[Møn]], som f.eks langdyssen [[Grønsalen|Grønjægers Høj]], [[Fanefjord Sogn]], og på [[ Lolland]]) samt i dele af Jylland: Øst- og Nordjylland, Vendsyssel (ikke mange), Hanherrederne og Thy (få), mindre grupper i Sydjylland, men få mod vest; de fortsættes i Sønderjylland, hvor mange kendes i øst, ret få i vest. Midtjylland modtog i det væsentlige senere bebyggelse, og den almindelige og samtidige gravform, enkeltgraven, betegner antagelig et senere befolkningsindskud. [[Langeland]] er det sted i Verden hvor der er flest stendysser pr. km<sup>2</sup>.
▲[[Langeland]] er det sted i Verden hvor der er flest stendysser pr. km<sup>2</sup>.
== Senere brug ==
| |||