Sankt Stefans Kirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
En række mindre ændringer, heraf i det væsentlige sproglige ændringer og wikificeringer.
Linje 13:
| Websted= www.stefanskirken.dk
}}
'''Sankt Stefans Kirke''' liggerer en [[kirke]] beliggende på [[Nørrebrogade]] 191 på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] i [[Københavns Kommune]].
 
'''Sankt Stefans Kirke''' ligger på [[Nørrebrogade]] på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] i [[Københavns Kommune]].
 
== Historie ==
Sankt Stefans Kirke blev opført i 1873-1874 efter tegninger af arkitekt var [[Ludvig Knudsen]], og kirken er således Nørrebros næstældste kirke, efter [[Sankt Johannes Kirke (København)|St. Johannes Kirke]] på [[Sankt Hans Torv]] fra 1861.
 
I de første år var Stefanskirken en udpræget missionsk kirke med aktiv stillingstagen mod [[Fritænkning|fritænkeri]] og [[Arbejderbevægelsen|arbejderbevægelse]]. I det opråb, der i 1872 udsendtes i forbindelse med indsamlingen til kirkebyggeriet, står der:
 
{{citat2|Vi nærer den fulde Tro, at Jesu Kristi Evangelium er den eneste rette Kraft, som formaar at bevare Hjerterne fra socialistiske og kommunistiske Galskaber, for hvis forførende og blændende Luftkasteller de Mennesker er mest udsatte, som intet har at tabe i denne Verden.}}
 
Kirkens to første præster – Peter Volf og Ivar Dall – var klare repræsentanter for denne retning.<ref>Citeret fra ''Kirkehilsen: St. Stefans Sogns Menighedsblad'', 31:1 (Januar 1949).</ref>
I de første år var Stefanskirken en udpræget missionsk kirke, med aktiv stillingstagen mod fritænkeri og arbejderbevægelse. I det opråb, der i 1872 udsendtes i forbindelse med indsamlingen til kirkebygget, står der: »Vi nærer den fulde Tro, at Jesu Kristi Evangelium er den eneste rette Kraft, som formaar at bevare Hjerterne fra socialistiske og kommunistiske Galskaber, for hvis forførende og blændende Luftkasteller de Mennesker er mest udsatte, som intet har at tabe i denne Verden.«<ref>Citeret fra ''Kirkehilsen: St. Stefans Sogns Menighedsblad'', 31:1 (Januar 1949).</ref> Kirkens to første præster, Peter Volf og Ivar Dall, var klare repræsentanter for denne retning.
 
Det skulle dog ændre sig med tiden. I 1914 udnævntes [[Axel Rosendal]] til [[residerende kapellan]] ved kirken. Rosendal var selv opvokset på Nørrebro, hvor hans far drev en friskole. Han var desuden [[grundtvigianer]], og denne linje vandt: efter menighedsrådsvalget i 1922 var Stefanskirken en rent grundtvigsk kirke, hvilket den også siden har været indtil i dag.
 
Den hårde strid gjorde, at Ivar Dall trak sig resigneret tilbage. Konflikten kan aflæses af statistikken over altergæster: i årene 1910-16 har kirkegangen været ret begrænset, men efter grundtvigianernes sejr fordobledes besøgstallet fra det ene år til det andet.
 
I 1935 blev Rosendal udnævnt til biskop over [[Roskilde stift]]. Han efterfulgtes af Ejnar Leth Balling, filmmanden [[Erik Balling]]<nowiki/>s far. Fire år senere udnævntes Emanuel Würtzen til residerende kapellan, og de to markante præster kom til at tegne kirkens profil i et kvart århundrede. De døde med to måneders mellemrum i 1962 og 1963. Balling efterfulgtes af Finn Ahlmann Olsen.
 
I 1980 afløstes Ahlmann Olsen af [[Ivan Larsen]], somder havde været residerende kapellan ved kirken siden 1976. Med [[Anne Braad]]<nowiki/>s ansættelse som sognepræst i 1989, indledtes endnu et langvarigt parløb af markante personligheder på præstestillingenpræstestillingerne. Ivan Larsen markerede sig tidligt som fortaler for homoseksuelles rettigheder i kirken, og for [[Homovielse|kirkelig vielse af homoseksuelle]]. Anne Braad var flittigen somflittig debattør, med en til tider ukonventionel indstilling til de kirkelige og teologiske traditioner.
 
Efter Anne Braads død i 2008 blev [[Pernille Østrem]] ansat som sognepræst, og, efter Ivan Larsens afgang i 2012, som kirkebogsførende sognepræst. I 2014 blev Thomas Høg Nørager ansat som sognepræst.
 
=== Sognets udvikling ===
Line 132 ⟶ 135:
 
== Kirkebygningen ==
St. Stefans kirkeKirke er 35 m lang, og 14 m bred, og der er 31 m fra gulvet til tårnets fløjstang. Arkitekttegningerne til kirken blev senere genbrugt ved opførelsen af [[Sankt Clemens Kirke (Bornholm)|Sankt Clemens Kirke]] på [[Bornholm]], der således hvad selve [[Kirkeskib (bygningsdel)|kirkeskibet]] angår fremstår som en kopi af Stefanskirken, som den så ud fra begyndelsen. Stefanskirkens kirkerum har i mellemtiden gennemgået visse forandringer. Prædikestolen er sænket og flyttet nærmere koret, og kirkeskibets bagerste del er inddraget til toiletter og dåbsværelse.
 
== Interiør ==
<gallery>
Line 140 ⟶ 144:
</gallery>
=== Alter ===
Altertavlen er malet af [[Anton Dorph]], og forestiller Jesus på besøg hos søstrene Martha og Maria. Frøkenerne Dorph Petersen fra Blågårds stod model. Af Dorphs 71 altertavler i Danmark har 6 motivet med Martha og Maria. Den ældste af disse findes i [[Tyrstrup Kirke|Tyrstrup kirke]] ved Haderslev; Stefanskirkens er den næstældste.
 
I forbindelse med restaureringen i 1974 blev der opsat et nyt alterbord. De to store kandelabre på alteret blev skænket af Holmens kirkeKirke i 1874.<gallery>
<gallery>image:Sankt_Stefans_Kirke_Copenhagen_altar.jpg|Alter</gallery>
 
I forbindelse med restaureringen i 1974 blev der opsat et nyt alterbord. De to store kandelabre på alteret blev skænket af Holmens kirke i 1874.<gallery>
image:Sankt_Stefans_Kirke_Copenhagen_altar.jpg|Alter
</gallery>
=== Prædikestol ===
Prædikestolen fra 1874 var oprindelig udsmykket med fire felter med allegoriske motiver: Tro, håb, kærlighed og retfærdighed.
 
Ved 25 års jubilæet-årsjubilæet i 1899 dekorerede malermester [[Johan N. Schrøder]] den med ny maling og forgyldning af fem felter. Han indsatte allegoriske figurer efter de tidligere motiver forestillende Kristus med lammet, tro, håb, kærlighed og retfærdighed.
 
Under hovedrestaureringen i 1974 blev prædikestolen sænket og rykket nærmere koret.<gallery>
<gallery>image:Sankt_Stefans_Kirke_Copenhagen_pulpit.jpg|Prædikestol</gallery>
 
Under hovedrestaureringen i 1974 blev prædikestolen sænket og rykket nærmere koret.<gallery>
image:Sankt_Stefans_Kirke_Copenhagen_pulpit.jpg|Prædikestol
</gallery>
=== Døbefont ===
Døbefonten er af grønlandsk marmor.<gallery>
<gallery>image:Sankt_Stefans_Kirke_Copenhagen_font.jpg|Døbefont</gallery>
 
</gallery>
=== Orgel ===
Kirkens orgel er bygget i 1983 af [[Carsten Lund]], der, noget usædvanligt, fik frie hænder af kirkens menighedsråd mht. orglets udførelse. Det har resulteret i et meget særegent orgel, med 25 stemmer fordelt på tre manualer og pedalklaviatur. Det er uligesvævende tempereret à la 1750 og intoneret således, at hver stemme har en stærk karakter.
 
Foruden de almindelige orgelstemmer, har orglet desuden en nattergal, et klokkespil, og - som det eneste orgel i Nord-EuropaNordeuropa - indebyggetindbygget slagtøj, dvs. [[stortromme]] og [[bækken (musik)|bækken]]. Carsten Lund fremhæver selv orglet som et af sine bedste værker.
<gallery>image:Sankt_Stefans_Kirke_Copenhagen_organ.jpg|Orgelfacade</gallery>
 
Orgelbyggeren, Carsten Lund, fremhæver selv orglet som et af sine bedste værker.<gallery>
image:Sankt_Stefans_Kirke_Copenhagen_organ.jpg|Orgelfacade
</gallery>
=== Kirkeskib ===
I 1882 skænkede skibsbygger Skifter Andersen fra Åbenrå[[Aabenraa]] kirkeskibet ''St. Stefan'' til kirken, og året efter blev det hængt op. Master og rigning blev indsat af skibsførerne S.C. Ibsen og Th. Knudsen. Skroget har været model til skibet ''Heinrich Augusta'', som Skifter Andersen byggede til et købmandshus i Hamburg.<gallery>
image:Sankt_Stefans_Kirke_Copenhagen_ship_windows.jpg|Kirkeskibet '' St. Stefan'' og mosaikvinduer
</gallery>
 
== Gravminder ==
{{Tomt afsnit}}
== Referencer ==
 
=== Literatur ===
* ''Storbyens virkeliggjorte længsler'' ved Anne-Mette Gravgaard. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860-1940. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2001. ISBN 87-87546-18-3
 
 
== Eksterne kilder og henvisninger ==
* [http://www.korttilkirken.dk/kirkerS/sstefan.htm Sankt Stefans Kirke] hos ''KortTilKirken.dk''
* [http://stefanskirken.dk/ stefanskirken.dk] – Stefanskirkens egen hjemmeside
 
 
{{coor title dms|55|41|48|N|12|32|40.5|E|type:landmark_region:DK}}