Versionen fra 26. feb. 2016, 11:12 redigér 37.49.130.18 (diskussion) No edit summary Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. feb. 2016, 11:15 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.607 edits m Gendannelse til seneste version ved Moeng, fjerner ændringer fra 37.49.130.18 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 3: [[Fil:Schlesisches Tor.jpg\|thumb\|200px\|Schlesisches Tor i Kreuzberg.]] [[Fil:KreuzbergStreet.jpg\|thumb\|200px\|Hjørnet af Nostitzstrasse og Gneisenaustrasse.]] '''Kreuzberg''' er et af de ~~most~~mest kendte områder i [[Berlin]]{{kilde mangler\|dato=Uge 41, 2010}}. Området, der har 1147.~~478.039~~803 indbyggere (juni 2007), har administrativt været en del af bydelen [[Friedrichshain-Kreuzberg]] siden reformen af [[Berlins bydele]] i [[2001]]. Tidligere udgjorde Kreuzberg sin egen administrative bydel. Kreuzbergs areal er blot 10,38 km². Før [[Berlinmuren]]s fald i [[1989]] var området i en isoleret position, idet dets østlige dele næsten var totalt omsluttet af muren. I områdets vestlige del var den kendte grænseovergang [[Checkpoint Charlie]] placeret. Dengang som nu er Kreuzberg kendt for sine mange [[Tyrkiet\|tyrkiske]] [[immigrant]]er og er blevet kaldt det største tyrkiske samfund udenfor [[Tyrkiet]]. Siden [[murens fald]] er området dog blevet mindre domineret af tyrkere som følge af stigende boligpriser grundet områdets placering tæt på [[Berlin Mitte\|Mitte]]. Mange af de tyske immigranter er flyttet til andre steder i byen, bl.a. andre områder i det tidligere [[Østberlin]]. Linje 10: == Historie == I ~~mådsetning~~modsætning til mange andre områder i Berlin, der var landsbyer før de blev en del af Berlin, har Kreuzberg en relativt kort historie. Bydelen blev dannet i 1820 og har sit navn fra en 66 m høj bakke, der befinder sig i bydelen. ~~Båkken~~Bakken var længe kendt som Tempelhofer Berg, da den lå lige ved landsbyen [[Tempelhof]]. I 1821 blev der opsat et mindesmærke til minde om [[Napoleonskrigene]]. Da mindesmærket havde form som et kirkespir, blev bakken fremover kaldt Kreuzberg (~~Kårsbjerget~~Korsbjerget). Bydelen voksede som følge af [[industrialisering]]sbølgen i [[1860'erne]] og var langt op i det 20. århundrede den indbyggermæssigt største bydel i byen – selv om den geografisk var den mindste. Da der boede flest, havde Kreuzberg 400.000 indbyggere. Grundet sit lille areal, var Kreuzberg således det mest befolkningstætte område med mere end 60.000 indbyggere pr. km². Industrien satte også sit præg på bydelen, bl.a. rummede gader som Kochstraße og Ritterstraße mange virksomheder. Mange af Tysklands store aviser og forlag holdt også til i Kreuzberg, bl.a. udgiveren af ''[[Berliner Zeitung]]'', Axel Springer Verlag. Efter 2. verdenskrig blev huslejepriserne reguleret ved lov, hvilket gjorde investeringer i området uinteressante. Resultatet blev billige boliger af lav standard. Efter genforeningen er priserne steget, og beboersammensætning er blevet langt mere varieret. I dag har Kreuzberg en af de yngste befolkninger sammenlignet med områder i andre af Europas storbyer. Som en af konsekvenserne af området sociale problemer, udgjorde Kreuzberg fra slutningen af 1980'erne og frem til midten af 1990'erne hjemsted for den overvejende kurdiske og tyrkisk-tyske indvandrerbande [[36 Boys]].

Kreuzberg: Forskelle mellem versioner