Frederik 1.: Forskelle mellem versioner

Også Norge anerkendte Frederik som konge, idet han dog måtte udstede en særlig norsk håndfæstning den 24. november 1524, hvori landet anerkendtes som et valgrige. Han havde således opnået et langt større landområde, end han tidligere havde tænkt sig, men landene var kun løst forbundne ved kongens person. I Norge, hvortil han aldrig selv kom, var hans magt i virkeligheden højst ubetydelig; i Danmark indskrænkedes den stærkt ved håndfæstningens bestemmelser. Rigsrådet fik en størrelse og magt som ingen sinde tidligere. I hertugdømmerne, der stod som en politisk enhed over for kongeriget, havde han derimod friere hænder, og han støttede sig til sine kraftige holstenske råder, [[Johan Rantzau]] og [[Melchior Rantzau]], kansler Utenhof og flere andre. Det var disse mænd, der søgte at bevare den store stilling, det gottorpske hus havde vundet i Norden, og som derigennem også fik stor indflydelse i Danmark.

 

== Konge af Danmark ==