Menneskerettighederne: Forskelle mellem versioner

Disse ideer spredte sig i 1700-tallet: den finske borgmester Alexander Kepplerus fremsendte en memorial til den svanskesvenske rigsdag i 1770 om at udviske de sociale skel mellem den priviligerede adel og upriviligerede bønder ved at give fælles rettigheder for alle, muligvis inspireret af [[fysiokrater]]ne.<ref>Møller, s. 132</ref> I Danmark blev en række principper for god regeringsskik formulerede af [[P.F. Suhm]], herunder religionsfrihed, "frihed til at tænke, tale og skrive, som han vil", og bøndernes frihed til at eje egen jord.<ref>Møller, s. 125</ref> Mest kendt i datiden blev dog [[Jean-Jacques Rousseau]]s agitatoriske værk "''Samfundspagten''", hvori han formulerede borgernes rettigheder og pligter. Menneskerettigheder blev også nedskrevet i de amerikanske enkeltstaters forfatninger, således i [[Virginia]]s forfatning af 12. juni 1776.<ref>Møller, s. 131</ref> Man kan således sige, at disse tanker fik deres gennembrud i det [[18. århundrede]] og siden levede videre i blandt andet [[USA's uafhængighedserklæring]] fra [[1776]] og i [[Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder|Den franske Menneskerettighedserklæring]] fra [[1789]].

Grundlæggende menneskerettigheder er blevet anset for at være umistelige, som en stoicistisk [[naturret]], – en tanke der har rod helt tilbage til det antikke [[Grækenland]], og som har sin pendant i USA's uafhængighedserklæring: "Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaberskaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke."

[[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]] danner i EU det retslige grundlag for sikring af menneskerettigheder, – helt i tråd med indledningen til erklæringen, hvor betydningen af opbakningen fra lokale love understreges af ordene: "detDet er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse".

Der er stor forskel på hvordan menneskerettighederne imødekommes rundt omkring i verden. I vestenVesten er tendensen at borgerlige og politiske rettigheder dominerer, mens det i de gamle [[Sovjetunionen|sovjetlande]] og i [[Asien]] i højere grad er sociale og kulturelle rettigheder der lægges vægt på. Desværre mener mange menneskerettighedsforkæmpere at menneskerettighederne er under stadigt større pres, ikke mindst efter [[Terrorangrebet den 11. september 2001|11. september 2001]] som konsekvens af den førte politik i kampen mod [[terror]]. Eksempelvis kan terrormistænkte ikke forvente respekt for menneskerettighederne fra myndighedernes side når det gælder retssikkerheden.