Forskel mellem versioner af "Menneskerettighederne"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 5 år siden
m
Retskrivning, grammatik og syntaks samt rettelser i det encyklopædiske sprog
m (→‎Historie: Retstavning)
m (Retskrivning, grammatik og syntaks samt rettelser i det encyklopædiske sprog)
[[Fil:Declaration of Human Rights.jpg|right|thumb|''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af [[Frankrigs nationalforsamling]], den [[26. august]] [[1789]].]]
 
Udtrykket '''Menneskerettighederne''' dækker almindeligvis over [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne|Verdenserklæringen om Menneskerettighederne]], som blev vedtaget af [[FN]]|FN's]] generalforsamling den [[10. december]] [[1948]]. Menneskerettigheder skal beskytte det enkelte individ mod overgreb fra [[stat]]en.
 
== Historie ==
Historisk rækker bestræbelserne på at formulere basale rettigheder langt tilbage i tiden. Det engelske [[Magna Carta]] fra den [[15. juni]] [[1215]] indeholder principper, som stadig er gældende. Det drejer sig om ideer som [[frihed]] og [[demokrati]], retsprincippet om at alle er lige for loven samt sikring af [[ejendomsret]]ten.
 
Disse ideer spredte sig i 1700-tallet: den finske borgmester Alexander Kepplerus fremsendte en memorial til den svenske rigsdag i 1770 om at udviske de sociale skel mellem den priviligerede adel og upriviligerede bønder ved at give fælles rettigheder for alle, muligvis inspireret af [[fysiokrater]]ne.<ref>Møller, s. 132</ref> I Danmark blev en række principper for god regeringsskik formuleredeformuleret af [[P.F. Suhm]], herunder: religionsfrihed,; "frihed til at tænke, tale og skrive, som han vil",; og bøndernes frihed til at eje egen jord. <ref>Møller, s. 125</ref> Mest kendt i datiden blev dog [[Jean-Jacques Rousseau]]s agitatoriske værk "''Samfundspagten''", hvori han formulerede borgernes rettigheder og pligter. Menneskerettigheder blev også nedskrevet i de amerikanske enkeltstaters forfatninger, således i [[Virginia]]s forfatning af 12. juni 1776.<ref>Møller, s. 131</ref> Man kan således sige, at disse tanker fik deres gennembrud i det [[18. århundrede]] og siden levede videre i blandt andet [[USA's uafhængighedserklæring]] fra [[1776]] og i [[Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder|Den franske Menneskerettighedserklæring]] fra [[1789]].
 
Grundlæggende menneskerettigheder er blevet anset for at være umistelige som en stoicistisk [[naturret]] – en tanke der har rod helt tilbage til det antikke [[Grækenland]], og som har sin pendant i USA's uafhængighedserklæring: "Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke."
== Udøvelse ==
 
Der er stor forskel på hvordan menneskerettighederne imødekommes rundt omkring i verden. I Vesten er tendensen at borgerlige og politiske rettigheder dominerer, mens det i de gamle [[Sovjetunionen|sovjetlandesovjetrepublikker]] og i [[Asien]] i højere grad er sociale og kulturelle rettigheder, der lægges vægt på. Desværre mener mangeMange menneskerettighedsforkæmpere finder at menneskerettighederne er under stadigt større pres, ikke mindst efter [[Terrorangrebet den 11. september 2001|11. september 2001]] som konsekvens af den førte politik i kampen mod [[terror]]. Eksempelvis kanangives det at terrormistænkte, med hensyn til deres retssikkerhed, ikke forventekan forvente respekt for menneskerettighederne fra myndighedernes side når det gælder retssikkerheden.
 
Trods en udbredt opfattelse af at Danmark er blandt de førende i verden, når det gælder overholdelse af menneskerettighederne, møder viden herdanske i landet alvorligstat kritik fra for eksempel [[Amnesty International]], [[Human Rights Watch]] samt [[Det Europæiske Agentur for Fundamentale Rettigheder]]. Kritikken gårretter bl.a.sig mod stramninger overfor udlændinge og flygtninges ret til familieliv, mod udvidede beføjelser til politiet og mod begrænsning af ytringsfriheden.
 
Amnesty International, [[Børnefonden]], [[Red Barnet]], [[Folkekirkens Nødhjælp]] og [[Dansk Røde Kors]], er nogle af de organisationer som er med til at støttestøtter op omkringom menneskerettighederne, dette med forskellige former for støtte. Hvor Børnefonden og Red Barnet har børnerettighederne for øje, for derigennem at skabe debat om børns vilkår, koncentrerer Amnesty International sig om krænkelse af menneskerettighederne generelt. Folkekirkens Nødhjælp ser rettigheder og ligestilling mellem kønnene som vigtige forpligtelser{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}. Dansk Røde Kors støtter med humanitær hjælp med afdelinger i 186 lande.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
== Se også ==
 
== Eksterne henvisninger ==
* [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/32050/61829 Jens Møller: "P. F. Suhms regeringsregler 1774, Statens grundstøtter - menneskeretserklæringer, -sprog–sprog og indfødsret" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 12. række, 6 (1973); s. 123-158)]
* [http://www.menneskeret.dk Institut for Menneskerettigheder]
* [http://www.nhri.net National Human Rights Institutions Forum] – Officiel portal for det globale NHRI netværk
1.164

redigeringer