Det Danske Missionsselskab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Brams (diskussion | bidrag) m Linkfixes |
Brams (diskussion | bidrag) m →Indre organisering: det er præsten Henry Ussing |
||
Linje 7:
Ved Rønne’s død i 1833 blev grev Holstein-Holsteinborg formand. Under ham begyndte 1834 "Dansk Missionsblad" at udkomme og har siden været selskabets organ. Da Holstein døde i 1836, blev [[Johannes Ferdinand Fenger]] Formand. Under hans forsæde forsøgte Dansk Missionsselskab at gå ind på særlig danske baner uden at bryde sig om erfaringer fra udenlandske selskaber, og præsten [[Ludvig Daniel Hass]] rejste 1842 til [[Smyrna]] i [[Lilleasien]] ledsaget af seminaristen [[Christen Kold]] for at missionere mellem [[muhammedaner]]e, [[jøder]] og de affældige, kristne kirker, men han vendte 1847 hjem med uforrettet sag. Fenger afløstes som formand 1855 af dr. [[H.C. Rørdam]], præst i [[Hammer]], men det gik stadig tilbage for missionsselskabet, og der var almindelig beklagelse over den ringe deltagelse. I 1860 sammenkaldtes det første almindelige missionsmøde i Nyborg, hvor Dansk Missionsselskab blev omorganiseret ved oprettelsen af kredsforeninger, og hvor ledelsen gik over fra [[grundtvigianer]]ne til de [[højkirkelig]]e. Dr. [[C.H. Kalkar]], præst i [[Gladsaxe]], blev valgt til formand.
I 1863 fik Dansk Missionsselskab sin første, selvstændige missionsstation, idet missionær Ochs, der var blevet uenig med det leipzigske missionsselskab, trådte i dets tjeneste. Han arbejdede på stationen ''Bethanien'' i [[Tamil Nadu]] i Sydindien. I 1862 blev der i København oprettet en missionsskole, der bestod til 1870, da den sprængtes ved den [[Carl Eduard Løventhal|Løventhal]]’ske strid. I 1873 afløstes dr. Kalkar som formand af pastor V. Holm. I 1882 indtrådte [[Indre Mission]]s leder pastor [[Vilhelm Beck]] i bestyrelsen, og denne retning fik efterhånden mest at sige. I 1889 blev provst Vahl formand og pastor [[Theodor Løgstrup]] rejsepræst og sekretær samtidig med, at selskabet blev helt omorganiseret og fik ny love. Kredsforeningsinddelingen blev gennemført. Missionærerne uddannedes 1870-87 hos private lærere i København, men 1887 overtog [[Henry Ussing (præst)|Henry Ussing]] deres uddannelse, og de boede hos ham i [[Vejlby]] præstegård. I 1890 flyttedes missionsskolen til [[Herning]], år 1900 til Odense og i 1905 til København. Under provst Vahls formandskab opstod der alvorlige brydninger, som førte til, at Vahl 1897 trak sig tilbage. Han efterfulgtes af biskop Gøtzsche, men brydningerne vedblev, og pastor V. Beck traadte også ud af bestyrelsen. Et bevæget møde i Ålborg 1898 førte til et større opgør, der blandt andet førte til, at selskabets i datiden dygtigste missionær, [[Lars Peter Larsen]] i Indien, tog sin afsked fra selskabet. 1901 døde Gøtzsche, og pastor Baumann i [[Højelse]] blev hans efterfølger. Der opstod ny vanskeligheder, da missionsskolen blev angrebet for at have indført bibelkritik, og først Baumanns efterfølger, pastor Busch i Odense, der blev formand i 1904, fik forholdene på missionsskolen ændrede.<ref name=autogeneret1>Salmonsen, s. 787</ref> I [[1908]] flyttede Det Danske Missionsselskab til imponerende rammer på [[Norgesmindevej]] 21-23 og [[Strandagervej]] 24-26 i [[Ryvangen]]/[[Hellerup]], hvor arkitekt [[Aage Villiam Petersen|Aage V. Petersen]] tegnede et [[nybarok]]t [[palæ]] med pavilloner.
== Missionsvirksomheden ==
| |||