Mössbauerspektroskopi: Forskelle mellem versioner

 

Et foreløbigt højdepunkt for mössbauerspektroskopien indtraf i 2004 da man under videnskabelig ledelse af [http://www.athena.cornell.edu Athena-gruppen] tog metoden i brug ved udforskningen af [[Mars (planet)|Mars]]. [[NASA]] landsatte som led i missionen [http://marsrovers.jpl.nasa.gov Mars Exploration Rovers] to [[robot]]køretøjer, Spirit og Opportunity, der begge medbragte permanente [[magnet]]er til opsamling af jernholdigt [[støv]] fra planetens overflade og atmosfære samt et mössbauerspektrometer specialudviklet til rumbrug. Ud fra tilstedeværelse eller fravær af bestemte jernmineraler ([[maghemit]], [[hematit]], [[magnetit]] og [[goethit]]) kan man udtale sig om støvets dannelseshistorie, herunder afgøre om jernforbindelserne er af [[vulkan]]sk eller [[ocean]]isk oprindelse. Ideen om at anvende mössbauerspektroskopi til besvarelse af spørgsmålet om der har været [[vand]] i store mængder på Mars (og om en vigtig forudsætning for [[liv]] herved har været opfyldt andre steder end på [[Jorden]]) blev undfanget af fysikeren [[Jens Martin Knudsen]] og siden fulgt op af [[planet]]forskere i ind- og udland, blandt andre forskningsgruppen [http://iacgu32.chemie.uni-mainz.de/main.php?ln=d Mars-Mössbauer] ved [[Universität zu Mainz]] og dens [http://www.nbi.ku.dk/mars søstergruppe] ved [[Københavns Universitet]].

 

{{DEFAULTSORT:Møssbauerspektroskopi}}