Christoffer af Bayern: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat noter |
||
Linje 48:
Situationen i Danmark var særdeles vanskelig. Både Norge og Sverige havde opsagt unionen. Og i 1441 gjorde de nordjyske bønder oprør under ledelse af [[Henrik Tagesen Reventlow]]. Efter hårde kampe erobrede bondehæren kongens fæstning [[Aggersborg]], og bønderne satte over [[Limfjorden]]. De forskansede sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper led et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer havde brug for hæren andre steder, tilbød han bønderne [[frit lejde]]. De fleste tog imod tilbuddet og tog hjem, kun [[Vendsyssel|vendelboerne]] blev tilbage. Den 6. eller 8. juni gik Christoffer endnu en gang til angreb på vognborgen og vandt en knusende sejr. Oprørernes ledere blev henrettet, og oprøret var for en tid slået ned. Senere i 1441 fik [[ærkebiskop]] [[Hans Laxmand]] ved forhandlinger igennem, at Christoffer skulle overtage den svenske trone, dog fik den svenske [[rigsforstander]] [[Karl Knutsson|Karl Knutsson Bonde]] [[Finland]] og [[Öland]] som [[len]].
Den 13. november blev Christoffer hyldet som svensk konge. I 1442 opnåede [[Hans Laxmand]] også, at Christoffer skulle arve tronen i Norge, og i januar [[1443]] blev Christoffer kronet til konge af Danmark.<ref name="Sal 921">[http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0971.html Erslev, s. 921]</ref>
== Politik som konge ==
Linje 55:
# Foreningen mellem rigerne var indskrænket til at være en blot personalunion, og Sønderjylland havde Christoffer i 1440 måttet forlene arvelig til [[Adolf af Schauenburg]];
# Hansestæderne havde fået løfte på deres store særrettigheder;
# i landets indre politik var stormændenes og [[Rigsråd]]ets indflydelse blevet den afgørende.<ref name="Sal 921"/>
=== Tiende genindføres ===
Linje 61:
Efter kroningen genindførte Christoffer [[tiende]] i [[Jylland]] og på [[Fyn]], måske inspireret hertil af ærkebiskoppen.
Den store bondeopstand, der i flere år havde raset i [[Nørrejylland]], blev knust: i [[Slaget ved Skt. Jørgensbjerg]] blev vendelboerne helt slåede den [[6. juni]] [[1441]].<ref name="Sal 921"/>
=== Gotland og Erik af Pommern ===
Ved sin tiltrædelse havde Christoffer lovet svenskerne at skaffe dem Gotland, hvor den fordrevne kong [[Erik af Pommern]] sad på sit faste slot [[Visborg Slot (Gotland)|Visborg]]. Christoffer forsøgte ved forhandlinger at få ham bort derfra, men formåede det ikke, og når der klagedes over det [[sørøveri]], som Erik bedrev, svarede han letsindig: "''Morbroder skal også leve''".<ref name="Sal 921"/>
=== Misvækst ===
I Sverige mindedes han som "Barkekongen", fordi folket under en indtrådt [[misvækst]] måtte blande [[Bark (plantedel)|bark]] i brødet.<ref name="Sal 921"/>
Til hans regering knytter sig dog også vedtagelsen af en omarbejdelse af Magnus Eriksens almindelige Landslov.
Linje 75:
=== Bayrerne favoriseres ===
I Danmark klagede man over, at Christoffer indkaldte og begunstigede landsmænd fra [[Bayern]].<ref name="Sal 921"/>
=== [[Hanseforbundet]] stækkes ===
Linje 81:
I 1443 fik København en ny [[stadsret]], der forbød fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk [[valuta]]. Desuden blev [[Øresundstold]]en genindført. [[hansestad|Hansestæderne]] var naturligvis ikke begejstrede, og de truede med at indgå forbund med Erik, der stadig sad på Gotland. På et møde i 1445 blev Christoffer tvunget til at stadfæste Hansestædernes [[privilegium|privilegier]] i Norge og Sverige.
Nogen interesse synes han at have haft for at tilbagetrænge hansestædernes handelsvælde: han begunstigede deres medbejlere, nederlænderne og englænderne, og når han mødtes med Nordtysklands fyrster, frygtede man i de fri stæder, at der lagdes onde råd op imod dem. Det hed sig også, at man efter kongens død fandt en stor skat samlet, som han ville have brugt til et overfald på [[Lübeck]].<ref name="Sal 921"/>
=== Død ===
Linje 98:
Rigsrådet besluttede at følge Adolfs forslag og valgte grev Christian. Forinden måtte han love sin morbror, at han ville overholde bestemmelsen som kong [[Valdemar 3.]] i august 1326 havde underskrevet, den såkaldte [[Constitutio Valdemariana|''Constitutio Valdemariana'']], om, "at hertugdømmet [[Sønderjylland]] ikke må forenes og ikke må forbindes med det danske rige eller dets krone, sådan at en herre hersker over begge".
==
{{Reflist}}
==
* [[Troels Dahlerup]]: "De fire stænder. 1400-1500" (''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', Bind 6, 1989; ISBN 87-89068-08-4)
== Eksterne henvisninger ==
| |||