Åbn hovedmenuen

Ændringer

Ingen ændring i størrelsen, for 3 år siden
m
== Det Gamle Testamente ==
 
Da den nye [[religion]], [[kristendommen]], opstod, var det på baggrund af den hebraiske bibel, og de nytestamentlige skrifter refererrefererer meget hyppigt til disse skrifter, som skrifter, der åbenbarer [[Gud]], og som profeterer om Messias, Jesus. "De vidner om mig" siger Jesus i [[Johannesevangeliet]] {{bib|Joh 5|joh|5|39}}. Derudover bliver skrifterne opfattet som Guds ord, indblæst af Gud. I {{bib|2 Tim|2tim|3|16}} står der at: "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed...". De kristnes brugte derfor fligtigt [[Bibelen]], men da den kristne kirke hurtigt voksede ud over [[Romerriget]], blev hovedsproget for kirken græsk og den mest benyttede oversættelse af Den hebraiske Bibel var [[Septuaginta]].
 
Derfor blev også Septugintas rækkefølge brugt i den kristne Bibel, og omfanget kom med tiden også til at omfatte de apokryfiske bøger. [[Militon fra Sardes]] (død før 190) var den første, som kaldte den hebraiske bibel ''for den gamle pagts bøger'' altså [[Det Gamle Testamente]] og han forudsætter den hebraiske omfang. Senere [[kirkefader|kirkefædre]] som [[Origenes]] og [[Augustin]] mente derimod at de apokryfiske bøger hørte med til Bibelen, og selvom bl.a. [[Hieronymus]] ville udelukke dem, så endte det dog med, at den latinske oversættelse (Vulgata) blev den autoritative i den vestlige del af kirken og inkluderede de apokryfiske skrifter. Derfor indeholder Bibelen i den katolske og de østlige kirker en del apokryfiske skrifter.
 
De kirker derimod, der opstod omkring reformationen, vendte dogderimod tilbage til det antal, der fandtefandtes i den hebraiske Bibel, men fortsatte dog med at bruge den rækkefølge, der fandtevar i Septuaginta, og derved blev der 39 bøger fordelt mellem 17 i den historiske del, 5 i den poetiske og igen 17 i den profetiske del. [[Luther]] mente ikke, at de apokryfiske bøger skulle kasseres helt og derfor blev det almindeligt at have et tillæg mellem de to testamenter til de apokryfiske skrifter. Senere ophørte dette dog, særligisær pga. indflydelse fra andre protestantiske kirker.
 
Det Nye Testamentes forfattere omtaler ikke spørgsmålet om apokryfiske skrifter, men forudsætter sandsynligvis det jødiske omfang. Der gøres dog i Det Nye Testamente med mellemrum brug af apokryfisk litteratur, men uden at det nødvendig skal ses som en anerkendelse af disse som autoritative.
 
== Indhold og rækkefølge i Det Gamle Testamente ==