Østnordiske sprog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m linkret diftong |
m Retter flertydige links (Svensk) |
||
Linje 1:
{{kilder|dato=Uge 35, 2011}}
De nordiske sprog opdeles traditionelt i de '''østnordiske sprog''' og de [[vestnordiske sprog]] og i de '''østnordiske sprog'''. Denne opdeling sker på grundlag af [[monoftongering]]erne af de fællesnordiske [[diftong]]er. De østnordiske sprog, der undergik den østnordiske monoftongering, omfatter [[dansk (sprog)|dansk]], visse østnorske dialekter og [[Svensk (sprog)|svensk]].
At den traditionelle filologi opdeler de nordiske sprog i vest- og østnordisk primært på grund af diftongerne, er dog problematisk i forhold til, at diftongerne også er bevaret i det østligste Norden, nemlig [[Gotland]], Svenskestland og dele af Svenskfinland<ref>Ringgaard, K., ''Danske Dialekter'', København: Akademisk Forlag, 1973. S. 6f</ref> samt i store dele af Nordsverige, hvorimod [[Norn]] på [[Shetlandsøerne]] er monoftongeret og dermed "østnordisk". Der er med andre ord snarere tale om en modsætning mellem centrum og udkant, hvilket udfordrer den traditionelle opdeling.
Linje 13:
De første monoftongeringer skete omkring år 1000 e.Kr. i sprogområdet, som dengang omfattede [[Danmark]] og [[Sverige]]. Sproget i Danmark fra denne tid ([[800]]-[[1100]]) kaldes almindeligvis ''olddansk'', men sproget var stadig [[fællesnordisk]], og det var først herfra, at sprogene begyndte at ''spalte'' sig.
I dag er monoftongeringerne også ret udbredte i [[Norge]], men [[norsk]] sættes stadig i den vestnordiske kategori med blandt andre færøsk og islandsk. Denne monoftongering af de nordiske diftonger i østnordisk har medført, at man på [[islandsk]] har ''austur'' og ''heyra'', medens [[Svensk (sprog)|svensk]] og [[dansk (sprog)|dansk]] har monoftongeret disse diftonger: dansk ''øst'' og ''højre''. De østnordiske monoftongeringer ramte tre af de nordiske diftonger ''au'', ''ei'' og ''øy''.
===Monoftongering af oldnordisk -au-===
| |||