Ældre Edda: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Korrektur |
||
Linje 1:
[[Fil:The Tree of Yggdrasil.jpg|thumb|Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Yngre Edda'', der forestiller [[Yggdrasil]] og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908).]]
'''''Ældre
Betegnelsen
== Oprindelse ==
Linje 8:
== Karakteristik ==
Der kan konstateres to grupper af gudedigte. I den første ligger fokus på [[esoterik|hellig viden]], i den anden ligger det på fortællingen. Kundskabsdigtene indeholder en hemmelig viden, der kun taler til de indviede. Mens de [[episk]]e digte, gengiver et helt [[myte|mytologisk forløb]], teksten består i reglen af replikker. Begge former kan være til stede i samme digt, men i det er den ene underordnet den anden. Overordnet set har eddadigtet tre lag: inderst var den mytologiske viden, oftest formidlet fragmentarisk og forudsat en allerede opnået viden. Imellem var fortællingens scene, hvori hovedpersonen optræder. I det yderste (som kun findes i nogle digte) er begyndelsen af en [[rammefortælling]] med en fortæller, der henvender sig til digtets modtagere.
Kundskabsdigtene har magten som tema: det er et spørgsmål om, hvem der snyder hvem, og hvem det er, der ved mest. I flere af denne type digte er [[Odin]] rejst til enten [[Jotunheim]] eller [[Helheim]]. Formålet med disse rejser er måske at undersøge magtforholdet mellem guderne og deres fjender.<ref>Malm (2004) s. 10</ref> En anden type er Senna, dvs. en ordstrid, hvor to parter sender fornærmelser mod hinanden. Det er blevet foreslået, at disse digte var skrevet af kristne pga. den uærbødige beskrivelse af guderne. Men Meulengracht Sørensen mener, at den må have før-kristen oprindelse, fordi handlinger og fornærmende ord hører til inden for den hedenske sfære. Og derfor nok ikke forfattet af en kristne forfatter for at skrive en blasfemisk tekst. En kristen ville i middelalderen normalt fremstille hedensk guder som dæmoner.<ref>Meulengracht Sørensen (2006) s 77</ref>
Linje 19:
Eddadigtenes historie før deres nedskrivning er så godt som ukendt. Nedskrivningen må være et resultat af den [[Tolvte århundredes renæssance|generelle interesse for oldtiden]], der fandtes i lærde kredse i Europa i højmiddelalderen.<ref name=Meulengracht62>Meulengracht Sørensen (2006) s. 62</ref> Tidspunktet for hvornår og hvor eddadigtene første gang blev nedskrevet er også usikkert. ''Codex Regius'' stammer fra omkring 1270; ''AM 748'' fra omtrent samme tid. Begge antages at være afskrifter fra ældre nedtegnelser, som er forsvundet. Sandsynligvis blev de skrevet i begyndelsen af 13. århundrede, måske i Island eller i Norge. ''Codex Regius'' indeholder 10 gudedigte og 19 heltedigte, som hovedsageligt består af historier relateret til [[Sigurd Fafnersbane]] fortællingerne. Fra andre håndskrifter er der i alt bevaret fire – fem gudedigte og 25 heltedigte.<ref name=Meulengracht62 />
== Oversigt over digte i Ældre
* [[Vølvens spådom|Voluspá]] ''(
* [[Hávamál]] ''(
* [[Vafþruðnismál]]
* [[Grímnismál]] – Kan være en gendigtning af en [[initiation|initieringsmyte]], hvor [[Odin]] indvier en vordende konge i hellig viden.<ref>Meulengracht Sørensen (2006) s. 71</ref>
| |||