Forskel mellem versioner af "Neuropsykologi"

4 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
link
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m (link)
Den kliniske neuropsykologi anvender neuropsykologiske tests til at vurdere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kognitive følgevirkninger efter en [[hjernenskade]]. En stor del af den viden man har om hjernens funktion stammer fra hjerneskadepatienter, hvor man har været i stand til at lokalisere skaden og sammenholde det med manglende eller nedsatte kognitive funktioner. Lægen [[Paul Broca]] var en af de første, der anvendte denne metode. Patienten Tan havde en særlig taleforstyrrelse ([[afemi]]) og ved hans død opdagede Broca skader i en del af hjernen, der i dag kendes som Brocas område.
 
Siden 1990'erne er scanninger og især [[PET-scanningerscanning]]er i stigende grad blevet anvendt til at undersøge sammenhængen mellem kognitive og neurofysiologiske funktioner. Ved at måle (forskellen i) blodgennemstrømningen i hjernen kan man lokalisere de områder i hjernen, der aktiveres, når for eksempel en forsøgsperson bliver bedt om at tælle til ti. Hjernescanninger kan også vise, hvordan bestemte følelsesmæssige reaktioner og tilstande er forbundet med øget aktivitet i bestemte områder i hjernen.
 
Neuropsykologien tilbyder også en metode til at undersøge det såkaldte [[psykofysiske problem]] eller sjæl/legeme problemet, som det kaldes inden for [[filosofi]]en, hvor det diskuteres, hvorvidt psykiske tilstande kan forklares og forstås på baggrund af deres fysiske og fysiologiske korrelater.
98.684

redigeringer