Alexandra af Hessen-Darmstadt: Forskelle mellem versioner

Hun er kendt som bærer af den arvelige blødersygdom, [[hæmofili]]. Hun var en skarp fortaler for enevældetenevælden i Rusland, og bekendtskabet med [[Rasputin]] er også del af hendes eftermæle.

Alexandra er født i Darmstadt i 1872 som ''fyrstinde Viktoria Alix Helena Luise Beatrice af Hessen-Darmstadt''. Hun var det sjette af syv børn vedaf storhertugen, [[Ludwig 4. af Hessen]]. Hendes gudforældre var [[Edward 7. af Storbritannien|Edward af Wales]], [[Alexandra af Danmark]], [[Alexander 3. af Rusland|Storfyrst Alexander af Rusland]], [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar af Danmark]], [[Beatrice af Storbritannien]], [[Augusta af Hessen-Kassel (1797-1889)|Augusta af Hessen-Kassel]] og [[Anna af Preussen]]. Hun havde kælenavnene ''Alicky'' og ''Sunny''.

Alix havde allerede mødt og forelsket sig i tronfølgeren [[Nikolaj 2. af Rusland|storfyrste Nikolaj af Rusland]]. Der var gode forbindelser mellem de to fyrstehuse, så muligheden var nærliggende. De to mødtes første gang i [[1884]], og efter et besøg i [[Rusland]] i [[1889]] var der ingen vej tilbage. Imidlertid var kejser [[Alexander 3. af Rusland]] ikke begejstret for forbindelsen, da han var særdeles anti-tysk. Kejserinde [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar]] var af samme mening, især efter hendes far, [[Christian 9.]]'s lederlag i [[1864]]. Kejseren så derimod positivpositivt på en forbindelse med [[Hélène af Orléans]], som både var smuk og rig og desuden var hendes far, [[Philippe d'Orléans, greve af Paris]], arving til den franske trone. Selv om både Alexander og Dagmar pressede på, hjalp det ikke, og til syvende og sidst ville Hélène heller ikke. Zarparret så nu mod [[Margarete af Preussen]], der var datter af kejser [[Frederik 3. af Tyskland]]. Men Nikolaj sagde, at han hellere ville abdicere og blive munk end at gifte sig med så kedelig en pige. Margarete ville heller ikke blive [[russisk-ortodoks]]. Alix havde også betænkeligheder ved at skifte religion for at blive zarina, men blev dog hurtigt troende i sin nye religion.

I begyndelsen af [[1894]] gjorde Alexander 3.'s helbred, at han gav efter for sønnens krav, og de unge blev forlovet i april i [[Coburg]].

[[Fil:Family Nicholas II of Russia ca. 1914.jpg|400px|thumb|right|Den kejserlige familie i 1913. Fra venstre til højre: Storfyrstindestorfyrstinde Marie, zarina Alexandra, storfyrstinderne Olga og Tatjana, zar Nikolaj 2. og storfyrstinde Anastasia. Storfyrst Alexei sidder på gulvet forrest.]]

Det var var af altoverskyggende betydning at producere en mandlig arving. Her havde Alexandra og Nikolaj ikke heldet med sig. Fire døtre kunne ikke arve tronen i Rusland. Alexandra blev dybt religiøs og gjorde alt for at få en søn. Det lykkedes, da Alexei kom til verden i [[1904]]. Desværre stod det hurtigt klart, at drengen havde den arvelige blødersygdom, [[hæmofili]], hvilket var en katastrofe, især da sygdommen netop kom fra moderen. Alexandra tilbragte al sin tid med at passe på sin svagelige søn. De fire døtre voksede sig samtidig store og blev ualmindeligt smukke og særdeles interessante partier for europæiske fyrster. Men netop som de ældste døtre skulle debutere i sociallivetdet sociale liv, udbrød [[1. verdenskrig]]. Det satte en stopper for alle sociale arrangementer.

Efter Alexeis fødsel holdt Alexandra sig for sig selv og brugte al sin tid på ham. Det, og det at hun var tysker, gjorde kun befolkningens had større. Dertil kom hendes aristokratiske afstand til denfolket, den arvelige blødersygdom, hendes beskyttelsenbeskyttelse af Alexei og brug af mystikere som [[Rasputin]]. At landet nu var i krig med det [[Tyske Kejserrige]] gjorde kun ondt værre. [[Rusland]] led enorme tab under krigen, og til sidst var kejserfamiliens forhold til befolkningen uholdbar. I marts [[1917]] begyndte adskillige store optøjer i de russiske byer, og den [[15. marts]] må Nikolaj 2. abdicere både for sig og sine efterkommere. Familien blev anbragt i husarrest i [[Czarskoie Selo]] og videresendt til [[Sibirien]] i august 1917.

I april 1918 ankom den kejserlige familie til [[Jekaterinburg]], deres sidste opholdssted. Her blev de overvåget af 75 soldater, og Alexandra syer i smug adskillige af familiens andre ædelstene ind i sine og døtrenes livstykker. Den [[17. juli]] [[1918]] kl. 02.15 blev familien vækket og stillet på linje. De fik besked om, at ingen i deres familieudenlandske internationaltfamilie har ønsket at hjælpe dem, så de vil nu blive skudt. Nikolaj når kun at sige "Hvad..", inden han blev skudt adskillige gange i brystet. Alexandra forsøgte at vende sig, men blev skudt i hovedet lige over venstre øre. Resten af familien og trofaste tjenestefolk blev henrettet.