Otto Ohlendorf: Forskelle mellem versioner

Ohlendorf blev født i [[Hoheneggelsen]] nær [[Hildesheim]] i [[Tyskland]], i en landbrugsfamilie. Han gik i [[1925]] ind i [[NSDAP]] med medlemsnummer 6631, og i [[1926]] sluttede han sig til SS. Han studerde økonomi og jura ved [[Universitetet i Leipzig]] og [[Universitetet i Göttingen]], og fra [[1930]] holdt han forelæsninger ved flere økonomiske institutionerinstitutter.

TidligTidligt i [[1936]] blveblev han økonomisk konsulent for SD, og fik graden [[Hauptsturmführer]] i SS. I maj samme år blev han forfremmet til [[Sturmbannführer]] og fik en vigtigere position. I [[1939]] kom næste forfremmelse, til [[Standartenführer]] og til chefsstillingenchefstillingen i Amt III ved [[Reichssicherheitshauptamt]] (RSHA). Denne stillingenstilling havde han indtil krigens afslutningslutning i [[1945]]. Han var fraFra [[1943]] var han vicegeneraldirektør ved Rigsfinansministeriet, og fra [[1944]] Gruppenführer i SS.

Han var svært åben i sine udtalelser under processen, og styrkede påstanden om, at hans enhed havde dræbt omkring 90.000 mennesker. Han viste ingen anger.

Ohlendorf skræmte de tilstedeværende i retten, fordi han virketvirkede så «normal». Anklageren, [[Benjamin Ferencz]], oplevede ham som en pænt udseende, intelligent, velinformeret familiefar. Men Ohlendorf var den eneste anklagede under [[Nürnberg-processen]], som åbent tilstod sine handlinger. Han syntes NS-ideologien med sin opfattelse af livet, som en kamp virkede fornuftig. I felten var han optaget af at skåne mordernes psyke ved at sørge for, at to ad gangen skød på hvert offer. Ofrene interesserede han sig ikke for. Fra felten skrev han til sin kone, at han havde gjort mere for nationalsocialismen med sin «befolkningspolitiske virksomhed», end han havde gjort ved skrivebordet. <ref>Guido Knopp: ''SS'', forlaget Historie & Kultur, Oslo 2008, ISBN 978-82-92870-02-0</ref>

Han blev dømt til døden og henrettet i [[Landsberg fengsel|Landsberg fængsel]] [[7. juni]] [[1951]]. Han gav ikke udtryk for nogen skyldfølelse eller anger. Tværtimod mente han, at kunne retfærdiggøre bl.a. mord på børn. Anklageren Ferencz spurgte ham: «Skal jeg meddele familien noget, vil De sige eller skrive noget, kan jeg gøre Dem en tjeneste?» Ohlendorf så bare opgivende på ham og svarede: «Jøderne i [[Amerika]] kommer til at lide. De vil selv få at se hvad De har gjort.» <ref>Guido Knopp: ''SS''</ref>