Forskel mellem versioner af "Karelen (landskab)"

16 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
Småret
m (Smårettelser)
m (Småret)
 
{{Harflertydig2|Republikken Karelija}}
'''Karelen''' ({{lang-fi|Kárjala}}, {{lang-ru|Карелия}}) er et geografisk område, der strækker sig fra de østlige og sydøstlige dele af [[Finland]] mod øst modtil den nordvestlige del af det kontinentale [[Rusland]]. Mod nord grænser Karelen mod [[Hvidehavet]] og i syd mod [[Den Finske Bugt]]. Karelen tilhører det geografiske landskab [[Fennoskandinavien]].
 
== Brug af navnet ==
 
Forskellige områder kaldes Karelen. [[Svensk Karelen|Finsk Karelen]] (historisk: ''Svensk Karelen'') var en historisk provins i [[Finland]], og er nu opdeltdelt mellem [[Finland]] og [[Rusland]], ofte blot kaldt ''"Karjala"'' på [[Finsk (sprog)|finsk]]. Den østlige del af dette hovedsageligt [[Lutheranisme|lutheranskelutherske]] område blev afstået til Rusland efter [[Vinterkrigen]].
 
[[Republikken Karelija]] er [[Ruslands føderale enheder|en russisk føderal enhed]], herunder det såkaldte "[[Østkarelen]]" med en overvejende [[Den russisk-ortodokse kirke|russisk-ortodoks]] befolkning.
I det nuværende Finland refererer ''"Karjala"'' til [[Finlands landskaber|landskaberne]] [[Södra Karelen|Syd]] og [[Norra Karelen|Nord Karelen]].
 
De oprindelige indbyggere i området Karelen, betegnes som ''[[karelere]]'', talereog de aftaler det [[finsk-ugriske sprog]] [[karelsk (sprog)|karelsk]]. De nuværende indbyggerne i det karelske område udgøres af flere folkeslag, blandt andet [[russere]], [[karelere]], [[samer]], [[finner]] og [[vepser]]e. I 1979 var indbyggertallet i Karelen 740.000, af disse var 82.140 karelere (11,1%).
 
Karelen opdeles traditionelt i to områder:
Karelen, grænsende mod nord til [[Österbotten]], mod vest til [[Savolax]] og [[Nyland]], mod syd til den [[finske bugt]], [[Ingermanland]] og [[Ladoga]] og mod øst til tidligere [[Guvernement Olonets]]. Den største længde fra nordvest til sydøst er 430 km, den største bredde 180 km, og fladeindholdet udgør 53000 km<sup>2</sup>.
 
Med hensyn til naturforholdene lader Karelen sig dele i 3 områder, nemlig Nordkarelen, Kystkarelen (ved kysterne af Ladoga og den [[finskeFinske bugtBugt]]) samt det [[karelskeKarelske næsNæs]] (mellem [[Ladoga]] og havet). Nordkarelen er rigt på store søer, elve og moser og vidtstrakte [[nåleskov]]e. Skønt terrænets almindelige hældning er ringe, hæver der sig mange lave bjerge, mest af hårde bjergarter som [[kvartsit]]; ved søen [[Pielisjärvi]] (94 [[m.o.h.]]) når bjerget [[Koli]] således 336 m. Lave bjergrygge og bakkedrag stryger gennem landet fra nordvest til sydøst, og mellem disse breder moserne sig. De betydeligste af Nordkarelens søer har afløb til [[Saimaa]], hvorfra den store flod [[Vuoksen]] gennemskærer Salpausselkä under dannelsendannelse af vandfaldet Imatra, for der efterderefter at strømme mod sydøst gennem Kystkarelen og udmunde i Ladoga. I ældre tider udmundede Vuoksen i den finske bugt ved [[Vyborg]], og her ender nu Saimas kunstige afløb, [[Saimaa kanalen|Saimaa-kanalen]]. I Kystkarelen er urfjeldet nærmest [[Salpausselkä]] dækket af [[grus]] og [[sand]], som bølgerne i sin tid, da havet stod højere, har skyllet ud af endemorænen; men nærmere den nuværende kyst stikker urfjeldet mange steder frem af grusdækket, ofte som stejle, sønderrevne fjeldvægge. Ladogas nordvestlige kyst, har karakter af en fjordkyst: dybe dale, udformet af istidens gletsjere, sænker sig ned mod den stejle, klippefulde strand. En [[skærgård]] ledsager kysten, såvel mod Ladoga som mod den finskeFinske bugtBugt. [[Karelske næs|Det Karelske næsNæs]], der skiller Ladoga fra den finske bugt, har der imodderimod ensformige kyster, uden skærgård, og jordbunden består af sand og grus, hvor underhvorunder urfjeldet først findes i betydelig dybde. Ved kysterne findes her klitter, som nogle steder vandrer ind i landet og tilsander marker og enge.<ref name=autogeneret1>Salmonsen</ref>
 
== Klima ==
 
Klimaet er i Nordkarelen meget barskt; i [[Joensuu]] har 140 dage af året en temperatur under 0&nbsp;°C, og sommernætternes frost ødelægger ofte kartofler og korn. Men syd for Salpausselkä er klimaet mildere, sommeren nogenlunde frostfri, og særlig ved Ladogas kyst findes en yppig vegetation og et vel udvikletveludviklet agerbrug. Det sydlige KrelenKarelen er da også den tættest befolkede del af landskabet. Ved Vuoksens bredder findes betydelige industrianlæg, især papir- og træmassefabrikker.<ref name=autogeneret1 />
 
== Historie ==
{{uddybende|Karelens historie}}
 
I historisk tid har Karelen været et omstridt område, ikke mindst den sydlige del. Særligt Sverige og Rusland har igennem århundreder ført utallige kampe om området. I 1900-tallet forsøgte Finland - efter at være blevet en selvstændig stat - at indlemme Karelen i sin stat, men forgæves. For befolkningen betød de ustandselige krige store lidelser, og store grupper af karelere måtte enten flygte eller blev deporteret til andre egne.
 
== Befolkning ==
Karelen består af forskellige befolkningsgrupper, der hver har deres særlige udvikling.
 
Ældst er [[karelere]] og [[vepsere]]. Disse to folkegrupper har deres tilhørsforhold til Karelen allerede i forhistorisk tid. I historisk tid var de fremtrædende, næsten enerådende op til 1700-tallet. I de vestlige dele af Karelen samt på det [[Karelske næsNæs]] har [[finner]] traditionelt (indtil 1944) spillet en fremtrædende rolle. Finnerne nød også godt af den industrielle udvikling fra 1800-tallet og fremefter. I [[mellemkrigstiden]] søgte mange kommunistiske finner - både fra Finland og fra Nordamerika - til Karelen for at bidrage til at opbygge en kommunistisk stat. Senere, fra 1937 blev mange kommunistiske finner tvangsforflyttede eller dræbt, fordi det kommunistiske styre i [[Sovjetunionen]] frygtede, at de var agenter i Finlands tjeneste.
 
[[Republikken Novgorod]] spillede i middelalderen en vigtigtvigtig, politisk rolle for Karelen, men antallet af novgorodianere i Karelen var ikke stort. Heller ikke, da Novgorod blev lagt under [[Storfyrstendømmet Moskva]], skete der umiddelbart en russisk indvandring. Denne indtrådte først med oprettelsen af [[Petrozavodsk]] og den efterfølgende industrielle udvikling. I sovjettiden fik russisk indvandring følgeskab af andre grupper, ikke mindst [[ukrainere]] og [[hviderussere]].
 
Nøjagtige indbyggertal kendes først fra folketællinger i moderne tid. Siden folketællingen i 1926 har [[russere]] udgjort befolkningsflertallet, og ved folketællingen i [[2010]] udgjorde folk, der selv betragter sig som russere, det langt overvejende flertal på 82,2% af den samlede befolkning. Karelere, finner og vesper udgjorde tilsammen 9,3% i 2010.<ref name=autogeneret2>[http://www.perepis-2010.ru/news/detail.php?ID=6936 Перепись-2010: русских становится больше<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
|2.7%
|-
| align="left" colspan="17"| <sup>1</sup> <small>25.880 blev registreret fra administrative databaser,. detDet medførte at etniciteten ikke kunne fastslås. Det anslås, at nationaliteterne i denne gruppe fordeler sig på samme måde som for den øvrige gruppe.</small><ref name=autogeneret2 />
|}
 
== Næringsliv ==
 
I Karelen spiller skovbrug og landbrug samt i kystområderne fiskeri en traditionel rolle. I forbindelse hermed og i forbindelse med udvinding af råstoffer samt i ældre tid tilstedeværelsen af vandkraft har der udviklet sig en vis industri i tilknytning til råvarernes forædling ogsamt energiproduktion. Også turismeTurisme spiller en mindre rolle.
 
== Noter ==
7.692

redigeringer