7.692
redigeringer
SorenRK (diskussion | bidrag) m (Smårettelser) |
Kemp (diskussion | bidrag) m (Småret) |
||
{{Harflertydig2|Republikken Karelija}}
'''Karelen''' ({{lang-fi|Kárjala}}, {{lang-ru|Карелия}}) er et geografisk område, der strækker sig fra de østlige og sydøstlige dele af [[Finland]] mod øst
== Brug af navnet ==
Forskellige områder kaldes Karelen. [[Svensk Karelen|Finsk Karelen]] (historisk: ''Svensk Karelen'') var en historisk provins i [[Finland]]
[[Republikken Karelija]] er [[Ruslands føderale enheder|en russisk føderal enhed]], herunder det såkaldte "[[Østkarelen]]" med en overvejende [[Den russisk-ortodokse kirke|russisk-ortodoks]] befolkning.
I det nuværende Finland refererer ''"Karjala"'' til [[Finlands landskaber|landskaberne]] [[Södra Karelen|Syd]] og [[Norra Karelen|Nord Karelen]].
De oprindelige indbyggere i området Karelen
Karelen opdeles traditionelt i to områder:
Karelen, grænsende mod nord til [[Österbotten]], mod vest til [[Savolax]] og [[Nyland]], mod syd til den [[finske bugt]], [[Ingermanland]] og [[Ladoga]] og mod øst til tidligere [[Guvernement Olonets]]. Den største længde fra nordvest til sydøst er 430 km, den største bredde 180 km, og fladeindholdet udgør 53000 km<sup>2</sup>.
Med hensyn til naturforholdene lader Karelen sig dele i 3 områder, nemlig Nordkarelen, Kystkarelen (ved kysterne af Ladoga og den [[
== Klima ==
Klimaet er i Nordkarelen meget barskt; i [[Joensuu]] har 140 dage af året en temperatur under 0 °C, og sommernætternes frost ødelægger ofte kartofler og korn. Men syd for Salpausselkä er klimaet mildere, sommeren nogenlunde frostfri, og særlig ved Ladogas kyst findes en yppig vegetation og et
== Historie ==
{{uddybende|Karelens historie}}
I historisk tid har Karelen været et omstridt område, ikke mindst den sydlige del. Særligt Sverige og Rusland har igennem århundreder ført utallige kampe om området. I 1900-tallet forsøgte Finland - efter at være blevet en selvstændig stat - at indlemme Karelen
== Befolkning ==
Karelen består af forskellige befolkningsgrupper, der hver har deres særlige udvikling.
Ældst er [[karelere]] og [[vepsere]]. Disse to folkegrupper har deres tilhørsforhold til Karelen allerede i forhistorisk tid. I historisk tid var de fremtrædende, næsten enerådende op til 1700-tallet. I de vestlige dele af Karelen samt på det [[Karelske
[[Republikken Novgorod]] spillede i middelalderen en
Nøjagtige indbyggertal kendes først fra folketællinger i moderne tid. Siden folketællingen i 1926 har [[russere]] udgjort befolkningsflertallet, og ved folketællingen i [[2010]] udgjorde folk, der selv betragter sig som russere, det langt overvejende flertal på 82,2% af den samlede befolkning. Karelere, finner og vesper udgjorde tilsammen 9,3% i 2010.<ref name=autogeneret2>[http://www.perepis-2010.ru/news/detail.php?ID=6936 Перепись-2010: русских становится больше<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
|2.7%
|-
| align="left" colspan="17"| <sup>1</sup> <small>25.880 blev registreret fra administrative databaser
|}
== Næringsliv ==
I Karelen spiller skovbrug og landbrug samt i kystområderne fiskeri en traditionel rolle. I forbindelse hermed og i forbindelse med udvinding af råstoffer samt i ældre tid tilstedeværelsen af vandkraft har der udviklet sig en vis industri i tilknytning til råvarernes forædling
== Noter ==
|