Friis (adelsslægter): Forskelle mellem versioner

Den stammer fra [[Sønderjylland]], hvor dens medlemmer, der snart kaldte sig Friis, snart Vrese, optræder i [[1300-tallet]], og allerede tidligt forekommer slægten på Fyn. Jesper Friis til [[Lundby]] og [[Hesselagergård]], som levede 1505, var fader til kongens [[kansler]] [[Johan Friis]] og til Henrik Friis til [[Ørbæklunde]] (1496-1571), af hvis store børneflok kan nævnes Niels Friis (1544-1610) og kongens kansler [[Christian Friis til Borreby]]. Niels Friis, der stiftede et hospital og en skole ved Hesselager, blev stamfader til den nyere slægt. Blandt hans sønner var land- og krigskommissær Tønne Friis til Hesselager (1584-1642), Johan Friis til [[Ørritslevgård]] og [[Løjtved Gods|Løjtved]] (1585-1635) og Jesper Friis til Ørbæklunde (1593-1643); de deltog alle 3 i [[Kalmarkrigen]]. Den sidstnævnte, der steg til [[oberst]], kæmpede i øvrigt på mange valpladser udenlands, en Tid i kejserlig tjeneste, siden i den danske hær i [[Trediveårskrigen]]; han stiftede et hospital ved Ørbæklunde. Blandt hans børn kan nævnes den lærde [[major]] Niels Friis (1630-1689) og Henrik Friis (død 1715), som, begge skrev sig til denne gård. Sidstnævntes søn, oberst Jesper Friis (1673-1716), førte regiment i felttogene i [[Nordtyskland]] 1711-13; under belejringen af [[Stralsund]] 1715 blev han i spidsen for en af stormkolonnerne hårdt såret og døde nogle måneder efter som sin Slægts sidste mand. Søsteren, Elisabeth Friis (1677-1703), som fra 1733 var [[priorinde]] for [[Roskilde Adelige Jomfrukloster]], blev den sidstlevende af hele slægten. En række af dennes medlemmer indehavedeejede betydelige forleninger.