Versionen fra 19. apr. 2015, 21:02 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Bot: Fix stednavnlink - indsæt statsnavn mv. i parentes ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. mar. 2016, 10:34 redigér fjern redigering Graham87 (diskussion \| bidrag) 48 edits m fix link Gå til næste forskel →
Linje 148: I 1750’erne begyndte [[prærieindianere]] at slå sig ned i [[Texas]], og samtidig begyndte konfrontationerne mellem dem og de europæiske kolonister, der dukkede op samtidigt. Efter 1830 emigrerede angloamerikanske til Texas i stort tal, og indtil 1870’erne opstod der en lang række væbnede konflikter, især mellem texanerne og [[comanche]]folket. Det første betydningsfulde slag var [[Fort Parker massakren]] i 1836, hvor en hær af comanche, kiowa, witchita og delawarekrigere angreb bosættelsen Fort Parker. Antallet af dræbte europæere var relativt lavt i sammenligning med andre overfald, men tilfangetagelsen af [[Cynthia Ann Parker]] førte til ramaskrig i Texas’ angloamerikanske befolkning. Da [[Republikken Texas]] havde løsrevet sig og truslen fra [[Mexico]] var blevet mindre, påbegyndte Texas nye regering under [[Sam Houston]] en politik, hvor comanche og [[kiowa]]folket aktivt blev konfronteret. Houston løste en konflikt med cherokeefolket med fredelige midler,<ref>{{cite web\| last=Krenek \| first=Thomas H.\| title=Sam Houston \| work=Handbook of Texas Online\| publisher=Texas State Historical Association\| url=http://www.tshaonline.org/handbook/online/articles~~/HH~~/fho73~~.html~~ \| accessdate=2007-11-11}} </ref> mens den næste præsident [[Mirabeau B. Lamar]] tog andre midler i brug. Under Lamar, lykkedes det Texas’ regering at fordrive cherokeefolket mod vest. Da man forsøgte samme politik overfor comanche og kiowa kom det til flere voldelige sammenstød. Udgifter til [[Texas-indianerkrigene\|indianerkrigene i Texas]] kom i løbet af Lamars 4-årige administration til at overstige republikkens samlede indtægter, og han blev afløst af Sam Houston, der genoptog hans egen tidligere diplomatiske politik. Texas indgik derpå flere traktater, bl.a. med comanchefolket. Efter Texas tilsluttede sig USA i 1846, blev de militære operationer mod indianerne overladt til den føderale regerings ansvar. Mellem 1856 og 1858 medførte fornyet ekspansion i comancheterritoriet en række blodige kampe. 1858 trængte amerikanske tropper ind i de centrale dele af [[Comancheria]] (folkets hjemland), det signalerede begyndelsen til enden på comanche som et levedygtigt folk. Kampene fortsatte ind i 1860’erne; i 1860 blev Cynthia Ann Parker fundet i en plyndret landsby. Hun vendte tilbage til sin oprindelige familie, men måtte efterlade sine børn, heriblandt [[Quanah Parker]]. Han fungerede selv som militær comancheleder, indtil han i 1875 måtte overgive sig til de føderale myndighed og flytte til et reservat i det sydvestlige [[Oklahoma]].

Indianerkrigene: Forskelle mellem versioner