Versionen fra 24. mar. 2016, 21:39 redigér Nis Hoff (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.955 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. mar. 2016, 21:30 redigér fjern redigering Nis Hoff (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.955 edits →‎Industri og minedrift Gå til næste forskel →
Linje 70: Et væsentligt kendetegn ved udviklingen var den nære sammenhæng mellem minedriften og råstofforarbejdningen. Der opstod store vertikalt integrerede koncerner såsom [[Thyssen AG\|Thyssen]], [[Krupp]], [[Phönix AG für Bergbau und Hüttenbetrieb\|Phoenix]], [[Hoesch AG\|Hoesch]], [[Gutehoffnungshütte]], [[Bochumer Verein]] og [[Deutsch-Luxemburgische Bergwerks- und Hütten-AG]] som indeholdt samtlige forædlingstrin indenfor bjergværksindustrien. I jern- og stålindustrien betød nye produktionsmetoder (såsom [[~~Thomas-Gilchrist-metoden~~Thomasprocessen]] og [[Siemens-Martin-processen]]) at produktionen voksede til det 10-dobbelte, i stålindustrien endda til det 25-dobbelte. Beskæftigelsen indenfor metalfremstillnigen steg fra 43.000 i 1849 til 443.000 i 1913. I dette område virksomhedsstørrelsen og den geografiske koncentration større end i næsten alle andre erhvervsgrene. I de 50 største virksomheder var 45% af hele erhvervets ansatte beskæftiget. Indenfor branchen stålproduktionens betydning tydeligt i forhold til jernproduktionen – og endnu kraftigere voksede valseværkernes og støberiernes betydning. Stålvalseværkerne alene udgjorde kort før 1. verdenskrig 44% af den samlede produktion indenfor området. Fra 1890'erne kom der med nye ledende sektorer i form af elektroteknikken, maskinbyggeriet og kemiindustrien.

Tysklands højindustrialisering: Forskelle mellem versioner