Bogø: Forskelle mellem versioner

Med [[Fredskovsforordningen]] af 1805 blev [[udskiftningen]] af landsbyernes gamle fælleskove gjort obligatorisk. Dette førte i mange skove til en opdeling og udstykning i ofte lange, smalle parceller, som tillagdes de enkelte gårde i sognene.

Ikke alle bønder syntes, udskiftningen af skovene var en fordel. I 1809 opstod der skærmydsler om udstykningen af fællesskoven Bogø Østerskov. Nogle ejere var for, andre imod. Amtmanden støttede dem, der ønskede fællesdriften bevaret, med henvisning til, at en opdeling i parceller ville umuliggøre en fornuftig forstlig drift af skoven. [[Rentekammeret]] lod sig overbevise og udtalte: ”Det kan vist ikke nægtes, at Udskiftningen var hjemlet i Forordningen af 27. september 1805. Men det kan vist ogsaa lige saa vist antages, at i nærværende Tilfælde vil Udskiftningen blive til Skade, om ikke til Ødelæggelse for Skoven. Overhovedet er Kammeret i den senere Tid bleven overtydet om, at den nysnævnte Forordning indeholdende Befaling om Skovenes Udskiftning, hvor velgørende den end er i almindelighed, dog er til skade paa Steder, hvor en Skov ved Udskiftning ville blive delt i smaa Lodder mellem mange Lodsejere”.

Denne udtalelse åbnede mulighed for, at skove kunne bevares i fællesdrift. I 1816 opnåede Bogø Østerskov tilladelse til fællesdrift mod, at der blev udarbejdet en plan for driften, og at skoven kom under forstligt tilsyn. Der kom flere fællesskove til, og ejerskabet blev delt på ideelle anparter, som flere steder har været genstand for handel. Kendetegnende er det, at intet sted kan en anpartshaver pege på et enkelt træ eller et område i skoven og sige: ”Dette er mit”.

Bogø Østerskov har 103 ejere til 125 ha. Af andre fællesskove i området kan f.eks. nævnes Fanefjord skov på Møn med 230 ha og 176 ejere og Råby Oved, ligeledes på Møn, med 23 ha og 9 ejere.<ref>Raae, Karsten. "Fællesdrift".</ref>