Hans-Dietrich Genscher: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Kohl blev ikke indenrigsminister men forbundskansler
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m Typos
Linje 6:
Genscher var tysk udenrigsminister i atten år (1974-1992). Han fødtes i bydelen Reideburg i [[Halle (Saale)|Halle an der Saale]] og deltog i [[2. verdenskrig|anden verdenskrig]] under de sidste måneder af krigen. Efter krigen sad han i en periode i de allieredes fangenskab. Herefter studerede han jura i Halle og i [[Leipzig]], der dengang lå i den sovjetiske besættelseszone (senere [[DDR]]). I 1952 forlod han DDR og flyttede til Vesttyskland, hvor han arbejdede som jurist.
 
I VesysklandVesttyskland blev Genscher medlem af [[FDP]] (Tysklands liberale parti) og blev i 1965 indvalgt i forbundsdagen. Han blev i [[1969]] vesttysk indenrigsminister  og vicekansler i den daværende koalitionsregering mellem [[SPD]] og FDP. Under sin tid som indenrigsminister havde han det øverste ansvar for  terrorbekæmpelsen, der på daværende tidspunkt havde høj prioritet som følge af en række blodige angreb fra den [[marxisme|marxistiske]] [[Rote Arme Fraktion]]. I 1974  blev han valgt som formand for FDP og blev udenrigsminister i [[Helmut Schmidt]]s regering.
 
FDP foretog imidlertid en politisk kursændring og i efteråret 1982 forlod partiet regeringssamarbejdet med SPD for i stedet at samarbejde med [[CDU/CSU]]. Efter en [[Mistillidsvotum|mistillidsafstemning]] mod Schmidts mindretalsregering blev [[Helmut Kohl]] den 1. oktober 1982 ny forbundskansler, i spidsen for en CDU/CSU-FDP-koalition, hvor Genscher atter blev udenrigsminister.
 
Genscher lagde under sin tid som udenrigsminister stor vægt på afspændingspolitikken mellem USA og [[vesten]] og [[østblokken]] og kom til at påvirke udviklingen af [[DDR|Østtysklands]] ''[[Die Wende|Wende]]'', den politiske kursændring i den vesttysk retning. Under den resterende tid på posten som udenrigsminister var [[Tysklands genforening]] det store emne. Han var Vesttysklands repræsentant ved forhandlingerne om "To plus fire-aftalen". I 1985 forlod han posten som partileder for FDP.