Den hollandske guldalder: Forskelle mellem versioner

[[Christiaan Huygens]] var [[matematiker]], [[fysiker]] og [[astronom]]. Til hans fortjenster inden for astronomien hører beskrivelsen af [[Saturn (planet)#Ringsystemet|saturnringene]], opdagelsen af Saturnmånen [[Titan (måne)|Tiian]] og planeten [[Mars (planet)|Mars']] rotation. Han var også aktiv inden for optik og mekanik. Han udviklede [[pendul]]uret, der kunne give mere præcis tidsmåling. Huygens blev første udenlandske æresmedlem af det britiske ''[[Royal Society]]'' og første forskningsleder, ''onderzoeksdirecteur''<ref group="note">Huygens som første forskningsleder for ''[[Académie des sciences]]''. i Paris : ''onderzoeksdirecteur'', forskningsleder? Se: [[:nl:Christiaan_Huygens#Wetenschappelijke carrière|Christiaan Huygens]] {{sprogikon|nl|nederlandsk}}</ref> for det 1666 grundlagte franske videnskabsakademi, ''[[Académie des sciences]]''. [[Isaac Newton]] kaldte ham sin tids mest "elegante matematiker".

 

 

Inden for [[optik]]ken var [[Anton van Leeuwenhoek]] tidens kendteste videnskabsmand; han stammede fra [[Delft]]. Leeuwenhoek videreudviklede mikroskopet ved selv at slibe linser og nåede op på at kunne forstørre ca. 270 gange. Han var den første, der metodisk udforskede [[mikroskop]]isk liv. Sammen med [[Jan Swammerdam]] gav han den første beskrivelse af [[Blodlegeme#Røde blodlegemer|røde blodlegemer]] hvad der befordrede [[Celle (biologi)|cellebiologien]]. Imidlertid tog han sin viden om slibning af linser med sig i graven, så det måtte vente til ind i 1800-tallet før der kunne fortsættes med dette arbejde.