Færøerne: Forskelle mellem versioner

[[2. verdenskrig på Færøerne|2. verdenskrig]] nåede til Færøerne den 12. april [[1940]], da to [[Storbritannien|britiske]] [[destroyer]]e anløb [[Tórshavn]] og krævede, at [[færing]]erne omgående forberedte sig på at modtage britiske [[soldat]]er. [[Storbritannien]] overtog de områder, hvor [[Danmark]] før havde ydet støtte, og øerne blev nu afhængige af England i en betydelig grad, der begyndte at deltage i fiskeproduktionen, og Storbirtanien forsynede øerne med vigtige varer osv. Færingernes økonomi var god under 2. verdenskrig, da færinger transporterede fisk fra Island til Skotland og forsynede derved briterne med fisk, og tjente gode penge på det, men det kostede også omkring 300 færinger livet, flere skibe blev sunket af tyske bombefly og [[undervandsbåd]]e og af andre årsager. Der døde flere færinger end f.eks. danskere pr. indbygger af krigsårsager under 2. verdenskrig. Briterne befæstede stillinger på strategisk vigtige steder. Sunde og fjorde blev mineret, og på [[Vágar]] byggede britiske ingeniørsoldater en militær flyvebase, som senere blev Færøernes lufthavn. Op mod 8.000 britiske soldater var stationeret på Færøerne, der dengang havde 30.000 indbyggere. Færøerne skulle herved selv forvalte den politiske situation. Briterne ønskede, at de færøske fiskeskibe skulle have et flag, således, at briterne vidste, at der ikke var tale om fjendtlige skibe. Det færøske flag, Merkið, blev godkendt af de britiske myndigheder, og har siden 25. april 1940 været Færøernes officielle flag. Merkið blev under 2. verdenskrig malet på siden af de færøske fiskeskibe. det er faktisk løgn det hele jeg indehaveren ved ikke noget jeg har mange arbejdere til at arbejde for mig som slaver. de er fanget i min kælder på Tim Østerbyvej 6