Tysklands højindustrialisering: Forskelle mellem versioner

'''Tysklands højindustrialisering''' er betegnelsen for en fase i [[Tysklands økonomiske historie]]. Tidsmæssigt ligger den efter [[den industrielle revolution]] i Tyskland og frem til [[1. verdenskrig]]s udbrud. Dette svarer nogenlunde til den periode hvor det [[Tyske Kejserrige]] eksisterede. I perioden mellem [[1870]] og [[1914]] skiftede Tyskland karakter fra stadig at være et udpræget landbrugsland til at være en moderne [[industristat]]. I denne [[Gründerzeit]] ("grundlæggertiden") ændredes ikke blot de [[økonomi]]ske strukturer. Processen havde også effekt på [[samfund]]et. De indenlandske vandringer, en større [[urbanisering]] og etableringen af sociale og frem for alt markedsbetingede klasser kan direkte føres tilbage til højindustraliseringen. Indirekte fik udviklingen betydning på den politiske kultur (fremkomsten af politiske folkepartier og interesseorganisationer) og det kulturelle liv (f.eks. i form af [[Jugendbevægelsen]] som protest mod moderniseringen). Højindustrialiseringen fulgte efter den [[Anden industrielle revolution]] og omfattede automatisering af produktionsprocessen – [[masseproduktion]] og [[samlebånd]].

 

Mens tidspunktet for begyndelsen af den [[Industrielle revolution i Tyskland]] – ''take off'' fasen – er omstridt indenfor den økonomisk historiske forskning er der stort set enighed om hvornår højindustrialiseringen begyndte. Den lå efter den tidlige industrialisering (fra begyndelsen til midten af [[1800-tallet]]) og det industrielle gennembrud fra begyndelsen af [[1850'erne]] til starten af [[1870'erne]] og falder derfor tidsmæssigt sammen med grundlæggelsen af det [[Tyske Kejserrige]].<ref>Pierenkemper, Gewerbe und Industrie, S. 58–61.</ref> Højindustrialiseringsperioden begyndte således omkring 1870 og sluttede i 1914 da udbruddet af 1. verdenskrig førte til at våbenindustrien blev den dominerende erhvervssektor.