|
| signatur =
}}
'''Svetlana Aleksijevitj''' ([[Russisk (sprog)|russisk]]: Светлана Александровна Алексиевич , [[Hviderussisk (sprog)|hviderussisk]]: Святлана Аляксандраўна Алексіевіч; født [[31. maj]] [[1948]] i Stanislav (i dag [[Ivano-Frankivsk]]) i [[sovjetrepublik]]en [[Ukrainske SSR|Ukraine]]), er en hviderussisk, [[Russisk (sprog)|russiksproget]] forfatter. Aleksijevitj har skrevet en række dokumentarromaner om "sovjetmennesket". Blandt de bedst kendte bøger er ''Bøn for Tjernobyl'', ''Krigen har intet kvindelig ansigt'' og ''Tiden second hand: det røde menneskes endeligt''. Som en af den nutidige russiske litteraturs fornemmeste repræsentanter, blev hun i 2015 tildelt [[Nobelprisen i litteratur]] "for hendes mangestemmige værk, et monument over lidelse og mod i vor tid".<ref>[http://www.gp.se/kulturnoje/recensioner/bocker/1.1936012-svetlana-aleksijevitj-tiden-second-hand-slutet-for-den-roda-manniskan GP 2013-08-19]</ref><ref name="nobel.org">{{cite web|title=The Nobel Prize in Literature 2015|url=http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/2015/|publisher=nobelprize.org|accessdate={{date|2015-10-20}}}}</ref><ref name="nobel">{{cite web|title=Nobelpriset i litteratur år 2015|url=http://www.svenskaakademien.se/press/nobelpriset-i-litteratur-ar-2015|publisher=[[Svenska akademien]]|date={{date|2015-10-8}}|accessdate={{date|2015-10-20}}}}</ref>
{{nobel|Pris=Nobelprisen i litteratur|left|År=2015}}
== Biografi og forfatterskab ==
Svetlana Aleksijevitj blevtblev født i Ukrainsk[[Ukrainske SSR]] tre år efter den [[2. verdenskrig]]s slutning. Hendes hviderussiske far og ukrainske mor var efter krigen lærere i en landsby i Hviderussisk[[Hviderussiske SSR]], hvor Svetlana voksede op. VedI slutningen af 1960-talen'erne blev hun optaget på [[journalist]]linjen ved universitet i [[Minsk]]. Efter studiet arbejdede hun som journalist, lærer og avisredaktør., Usikkerusikker på hvilken erhvervskarriere hun skulle vælge.
Svetlana Aleksijevitj valgte at blive forfatter efter at have bidraget til den hviderussiske forfatter [[Ales AdamovitjsAdamovitj]]s arbejde. Gennem Adamovitj fandt Aleksijevitj en arbejdsmetode og en fremgangsmåde, som passede med hendes ambitioner om at give "almindelige" mennesker en stemme i litteraturen. Ales Adamovitj kaldte de kollektivromaner, han var medforfatter til, for "roman-oratoriumoratorier", "vidnesbyrdsomanvidnesbyrdromaner" og "episkepiske kor". Ud fra disse idéer har Aleksijevitj før hver bogaf sine bøger og hvert emne talt med hundredvis af personer og samlet stemmer og vidnesbyrd om mennesket i Sovjetunionen.<ref name="Biografi_paa_Aleksijevitjs_hemsida">[http://alexievich.info/biogr_EN.html Biografi på Aleksijevitjs hjemmeside]</ref><ref name="The_Peace_Prize_of_the_German_Book_Trade">[http://www.friedenspreis-des-deutschen-buchhandels.de/445950/?aid=626480 The Peace Prize of the German Book Trade]</ref>
Aleksijevitj kalder sin serie dokumentarromaner for "Utopiens stemmer – Historien om det røde menneske". Den første bog i serien er ''Krigen har intet kvindelig ansigt'', hvor kvinder fortæller om deres tid i den [[Den Røde Hær]] under det [[Store Fædrelandskrig]] (anden verdenskrig). Bogen var færdig i 1983, men blev anklaget for at vanheligevanhellige den heroiske sovjetiske kvinde og blev ikke udgivet før [[Mikhail Gorbatjov|Gorbatjov]] indførte [[glasnost]] i 1985. Samme år blev ''Последние свидетели'' (''De sidste vidner'',) om børns oplevelser af krigen udgivet. Derefter skrev Aleksijevitj ''ZinkpojkarnaЦинковые мальчики'' (''Zinkdrengene'', 1989), i hvilken soldater og soldatermødre vidner om Sovjetunionens krig i Afghanistan. Bogen kritiseredes skarpt af militære og kommunister. På dette tidspunkt gik Sovjetunionen mod sin opløsning og [[Hviderusland]] blev en uafhængig stat med navnet Belarus, officielt Respublika ''Belarus ''i 1991. En retssag mod Aleksijevitj og hendes bog ''ZinkpojkarnaZinkdrengene'' blev indledt i 1992 i [[Minsk]], men takket være demokratiske kræfter i landet blev tiltalen frafaldet. I1993I 1993 udkom ''Зачарованные смертью'' (''Forført af døden''), hvor Aleksijevitj taler med personer, som i deres fortvivlelse over at de sovjetiske idealer forvitrede, prøver at begå selvmord. I den omtalte bog ''Чернобыльская молитва'' (''Bøn for Tjernobyl'', (1996) har hun samlet udtalelser om tiden efter [[Tjernobylulykken]].<ref name=Biografi_paa_Aleksijevitjs_hemsida/>
I slutningen af 1990-'erne blev Aleksijevitj udsat for chikane og pres af [[Aleksandr Lukasjenko|LukasjenkoregimLukasjenkoregimet]]<nowiki/>et , og i år 2000 forlod hun landet. Gennem organisationen ''The International Cities of Refuge Network'' fandt hun et fristed i nogle vesteuropæiske byer. Aleksijevitj boede først i Paris, fra 2006, ogderpå fra 2008 i Gøteborg og derefter i Berlin. Hun flyttede tilbage til Minsk i 2011.<ref name=The_Peace_Prize_of_the_German_Book_Trade/><ref>[http://www.vartgoteborg.se/prod/sk/vargotnu.nsf/2/kultur_o_fritid,svetlana_aleksijevitj_kommer_hem Vårt Göteborg.se]</ref><ref>[http://www.pen-deutschland.de/en/themen/writers-in-exile/ehemalige-stipendiaten/swetlana-alexijewitsch/ PEN Deutschland]</ref>
Den sidste bog i serien, "Utopiens stemmer", ''Время секонд хэнд'' (''Tiden second hand: det røde menneskes endeligt''), om livet efter Sovjetunionens opløsning, blev udgivet i 2013. Aleksijevitj arbejder for näuværendenuværende (2013) på en dokumentarroman, hvis engelske titel er ''The Wonderful Deer of the Eternal Hunt.'' Bogen handler om menneskers kærlighed til hinanden.<ref name=Biografi_paa_Aleksijevitjs_hemsida/>
Svetlana Aleksijevitj blev i 1996 tildelt Tucholskypriset af Svenska PEN. Hun er tillige blevet tildelt priser i Tyskland, Rusland, Italien, Frankrig, USA og Polen.<ref name=The_Peace_Prize_of_the_German_Book_Trade/> Hun modtog i 2011 [[Ryszard Kapuściński-prisen for litterær reportage]] og blev i 2015 tildelt [[Nobelprisen i litteratur]].<ref name=nobel.org/>
== Bibliografi, bøger oversat til dansk ==
* ''Krigen Harhar Ikkeikke Etet Kvindeligtkvindeligt Ansigtansigt'' ISBN 9788799730414
== Referencer ==
| 