|
ud i havet”. I dette tilfælde skulle ”hælen” være identisk med den lave
landtange og ''Hobro'' betyde ”broen ved hælen”. <ref><!-- [http://nhm.web500.nordjyske.dk/AA99E40B-948C-4293-98B9-F85B32BECC65) --> Nordjyllands Historiske Museum – Årsberetning 2006</ref>
== Etymologi ==
Navnet — gammel form: ''Hofbroe'' — betyder vistnok broen over Ho, det gamle navn på [[Onsild å]]. Sagnet fortæller i øvrigt, at en mand Ho byggede en bro over det smalleste sted ved fjorden, hvor der hidtil havde været færge, at han selv boede nord for broen ("Hostrup Huse"), men at han sammen med 12 andre mænd, som boede i en by Kirkedal (en lang, dyb dal "Kirkedal" ligger omtrent 1 fjerdingvej øst for byen), anlagde Hobro syd for broen.<ref name="Trap 1901 825"/>
==Historie==
=== Middelalderen ===
Byens navn forekommer vistnok første gang i et frihedsbrev for [[Mariager Kloster]], udstedt af [[Christian I]] i [[1449]], hvori "Hobro Fjord" omtales. Dens ældste købstadsprivilegier kendes ikke. Den [[14. oktober]] [[1560]] bekræftede [[Frederik II]] dem. Broen tilhørte i det 16. århundrede Kronen. I 1533 fik Niels Blok, [[herredsfoged]] i [[Hindsted Herred]], kongeligt brev på i sin livstid at måtte beholde den, og ved bevilling af 29. april 1574 fik byens borgmester og råd broen, lige som senere byfogden, indtil brokornet bortfaldt i det 19. århundrede ved det nye chausséanlæg.<ref name="Trap 1901 825"/>
=== Renæssancen ===
Ved en kongelig rettertingsdom af 1537 <ref>Kolderup-Rosenvinge: ''Udvalg af gamle danske Domme'' II S. 43ff</ref> blev 12 ejere i Hobro kendte berettigede til fremdeles at nyde og bruge Hobro mark, således som "fra Arilds tid" havde været tilfældet. Den gamle bymark kaldes senere Østermark. Vestermark hørte tidligere under en gård Tvingstrup, som ved kongeligt gavebrev af 1. december 1542 blev skænket byens borgmester og råd.<ref name="Trap 1901 825"/>
Ved begyndelsen af den nyere tid begunstigedes byen på flere måder af Kronen. Til at samle kongens tiendekorn gaves der i 1567 og 1568 kongelig befaling til at bygge et kornhus ved Hobro. For at Hobro købstad desmere kunne bygges, forbedres og ved magt holdes, blev 1552 det marked, som holdtes i [[Glenstrup]], forflyttet til byen. I 1558 befaledes det, at det marked, som holdtes i [[Dybdal]] ved [[Testrup]], skulle henlægges til Hannedal, og den 7. september 1561 (gentaget 24. oktober 1574) blev Testrup markeder henlagte til Hobro. Vel blev det under 25. august 1578 atter tilladt at holde marked i Dybdal ved Testrup, men i 1635 bleve disse "Dalmarkeder" endelig henlagte til Hobro.<ref name="Trap 1901 825"/>
Toldstedet var i ældre tid ved [[Hadsund]] (oprettet 5. juni 1581), senere flyttedes det til [[Mariager]], vistnok i 1592, da denne by blev købstad, derpå til Hobro. Ved reskript af 13. juli 1672 henlagdes det til Mariager, dernæst 4. september 1680 atter til Hadsund, igen til Mariager 17. august 1780, indtil det i 1839 omsider deltes mellem de to købstæder.<ref name="Trap 1901 825">[http://runeberg.org/trap/3-4/0865.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 825]</ref>
=== Under enevælden ===
I øvrigt har Hobro aldrig været nogen anselig by, og i den nyere tid hæmmedes dens fremgang ved flere ulykker; den led således meget under Svenskekrigen 1657-60. Mest har den dog vistnok døjet under hærgende ildebrande; den siges således to gange i ældre tid at være brændt nord for kirketrappen, 23. juni 1690 brændte halvdelen af byen, nemlig "alt, hvad der var oven for Kirketrappen".<ref name="Trap 1901 825"/>
I 1672 havde byen 343 indbyggere, i 1769 492 indbyggere, i 1787 kun 465 indbyggere.<ref name="Trap 1901 825"/>
Den 19 august 1812 brændte 26 huse, 2. februar 1813 10 gårde og huse (den sidste gang blev ilden påsat af en 18-årig pige, der 15. marts 1814 henrettedes tæt uden for byen). Fra midten af det 19. århundrede voksede byen atter en del, navnlig ved at dens handel voksede på grund af de forbedrede havneforhold.<ref name="Trap 1901 825"/>
Tidligere hørte byen til [[Hald Amt]] under stiftamtmanden i Viborg (mens det øvrige [[Onsild Herred]] hørte til [[Mariager Amt]]), indtil den ved [[Randers Amt]]s oprettelse i 1794 lagdes ind under dette. Et reskript af 17. august 1824, ifølge hvilket byen skulle lægges ind under [[Aalborg Amt]], blev omstødt 1830.<ref name="Trap 1901 825"/>
Hobro Skov skal i ældre tid have været ret stor, men blev ødelagt under de svenskes indfald 1657-60. Den ejedes, lige som markjorderne, af forskellige lodsejere; men da lodderne i tidens løb var forglemte, afgjordes ved bytingsdom af 21. marts 1707, at krattet skulle rebes og deles efter lodsejernes adkomster.<ref name="Trap 1901 825"/> De af byens indbryggere, som ikke vare lodsejere, nød dog fri gærdselhugst til egen fornødenhed. Skoven blev udskiftet siden 1816, men ødelæggelsesværket blev fortsat af skovejerne, indtil skovens indhegning blev påbudt i 1858.<ref name="Trap 1901 826">[http://runeberg.org/trap/3-4/0866.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 826]</ref>
=== Den tidlige industrialisering ===
[[Fil:-Hobro 1900.jpg|thumb|300px|left|Hobro omkring år 1900]]
[[Den jyske længdebane]] på strækningen mellem [[Randers]] og [[Aalborg]] åbnede i 1869, og samme år fik byen sin station.
Hobros befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 1.173 i 1850, 1.538 i 1855, 1.909 i 1860, 2.081 i 1870, 2.250 i 1880, 2.543 i 1890, 3.161 i 1901, 3.332 i 1906 og 3.563 i 1911.<ref name="DS 1911 4f">Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f</ref>
Befolkningens fordeling efter næringsveje var i 1890: 281 levede af immateriel virksomhed, 175 af jordbrug, 10 af gartneri, 37 af fiskeri, 26 af søfart, 945 af håndværk og industri, 548 af handel og omsætning, 408 af forskellig daglejervirksomhed, 94 af deres midler, og 19 nød almisse.<ref name="Trap 1901 822">[http://runeberg.org/trap/3-4/0862.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 822]</ref> Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 3.332, heraf ernærede 236 sig ved immateriel virksomhed, 303 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 19 ved fiskeri, 1.660 ved håndværk og industri, 700 ved handel med mere, 163 ved samfærdsel, 111 var aftægtsfolk, 74 levede af offentlig understøttelse og 66 af anden eller uangiven virksomhed.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 25</ref>
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 1 jernstøberi (
overgik 1899 til et aktieselskab, Aktiekapital 70.000 Kr., 25 arbejdere), 1 gødningsfabrik (Blaakilde Mølles Fabrikker, fabrikation af kunstgødning, overgik 1899 til et aktieselskab, kapital 200.000 Kr., 11 arbejdejdere, årlig produktion omt. 3 mio. pund), 1 teglværk (Vindø Teglværk, omtrent 30 arbejdere, produktion omtrent 3 mio. sten årlig), 1 spritfabrik (Spritfabrikken „Fortuna“, omtrent 30 arbejdere, årlig produktion omtrent 4 mio. potter sprit), 1. ølbryggeri (Bies Bryggeri, anlagt 1841 som hvidtølsbryggeri, 1879 udvidet til bayerskølbryggeri, 20 arbejdere, årlig produktion omtrent 9.000 tønder), 1 tobaksfabrik, 2 farverier og uldspinderier, 1 garveri, 1 bogtrykkeri, m.m.<ref name="Trap 1901 823">[http://runeberg.org/trap/3-4/0863.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 823]</ref>
I Hobro blev udgivet 1 avis: "Hobro Avis".<ref name="Trap 1901 823"/>
I Hobro blev afholdt årlig 12 markeder: 1 i januar med heste og kvæg, 1 i februar med kreaturer, 1 i marts med heste og kvæg, 1 i april og 1 i maj med kreaturer, 1 i juni og 1 i juli med heste og kvæg, 1 i august med kvæg og får, 1 i september med heste, kvæg og får, 1 i oktober og 1 i november med kvæg og får og 1 i december med kvæg, får og heste. Torvedag var hver fredag.<ref name="Trap 1901 823"/>
=== Efterkrigstiden ===
Hobro hører til [[Himmerland]], selvom den centrale del af byen mellem jernbanen og fjorden indtil [[1970]] lå i [[Onsild Herred]] i [[Randers Amt]]. [[Forstad|Forstæderne]] [[Hald Tostrup]] og [[Hørby Skoleby]] (ved Rosendalsskolen) lå derimod i [[Hindsted Herred]] i [[Aalborg Amt]]. Efter 1970 hørte hele Hobro til [[Nordjyllands Amt]].
Danmarks ældste Produktionshøjskole ligger i Hobro og er startet af Kurt Kristensen tidligere skoledirektør i Hobro.<ref>[http://www.hph.dk/text/om_skolen/index.asp hph.dk]</ref>
==NoterKilder==
{{Reflist|2}}
==Eksterne henvisninger==
|
