Kiribati: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Republikker ved hjælp af Hotcat |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, fra norsk wiki |
||
Linje 49:
Kiribati ligger lige vest for datolinjen, og er derfor de første til at fejre nytår efter den almindelige, [[Gregorianske kalender]]. Størstedelen af øgruppens beboere er religiøse og årsskiftet fejres derfor med en gudstjeneste.
== Etymologi ==
Øgruppen blev opkaldt efter kaptajn [[Thomas Gilbert (kaptein)|Thomas Gilbert]] i 1788, men navnet Gilbert-øerne blev først givet øgruppen, da en fransk-russisk ekspedition kom dertil omkring 1820. "Kiribati" antages at være de fastboendes måde at udtale Gilbert på, da -ti udtales "ss".<ref>[http://www.kiribatitourism.gov.ki/index.php/practicalinformation/languageculture Language and culture] Kiribati Tourism</ref> Samme logik gør, at [[atol]]len Juleøen (på engelsk Christmas Island, må ikke forveksles med [[Christmasøen]]) blev [[Kiritimati]].
== Geografi ==
Landet dækker et areal på 811 km².<ref name="spcposter"/>
Kiribati består af tre større øgrupper; [[Gilbertøerne]], [[Phoenixøerne]] og [[Linjeøerne]]. Øerne er [[koral]]latoller, som er dannet på toppene af undersøiske [[vulkan]]er, de fleste ikke højere end få meter over havet. Det er kun Gilbertøerne og tre af Linjeøerne, som er beboede.
Klimaet er varmt og fugtigt, og vegetationen består af planter og palmer, som tåler [[salt]], især kokos- og bananpalmer. Den kalkede jorden gør jordbrug vanskelig.
Gilbertøerne har været beboede i tusindvis af år, først af mikronesiere og siden kom [[Polynesiere|polynesierne]] fra syd.{{km}}
[[Fil:CarolinePic-Kepler-Long.JPG|thumb|[[Carolineatollen]], en af [[Linjeøerne]]]]
Øen Kiritimati, som er del af Linjeøerne, er verdens største korallø, hvis man måler flade og ikke udstrækning. Efter som næsten hele Kiribati består af atoller, har området en flad topografi. Med få undtagelser strækker Kiribati sig ikke mere end et par meter over havet.
Ud over disse øer kommer [[Banaba]]-øen. Banaba er både politisk og geografisk uafhængig af de to øer. Øen har rige [[fosfat]]forekomster, hvilket medførte intensiv minedrift fra briterne side, da Kiribati lå under [[Storbritannien]]. Den nuværende geografi er stærkt påvirket af minedriften. Kiribatis højeste punkt, 81 moh., findes på øen Banaba. Banaba er den eneste af øerne som er en ø, og ikke en atol.
Kiribati bliver delt af [[datolinjen]], og frem til 1995 var der derfor to forskellige dage i øriget på samme tid. I 1995 blev det bestemt at hele Kiribati skulle trækkes øst for datolinjen, og på den måde er Kiribati verdens vestligste land. Caroline Island var den første, som gik ind i det nye årtusinde, og blev der efter omdøbt til Milenniumsøen (fra engelsk "milennium" = årtusinde).
===Miljøproblemer===
I 1989 blev Kiribati regnet af [[FN]] som et af de lande, som ville forsvinde, hvis udviklingen med en [[havstigning]] fortsatte.
Kiribati har indgået samarbejde med [[Fiji]] for at sikre landets indbyggere et tilholdssted, dersom hjemlandet skulle opsluges af et stigende havniveau.<ref>[http://www.climate.gov.ki/2014/02/20/fiji-supports-kiribati-on-sea-level-rise/ «Fiji Supports Kiribati On Sea Level Rise»], Kiribati Climate Change, Kiribatis presidentembete, 11. februar 2014.</ref> Regeringen har købt land på [[Vanua Levu]] i Fiji, også med tanke på fødeforsyning. I maj 2014 betalte Kiribati det sidste afdrag på 8,6 millioner [[amerikanske dollar]] for besiddelsen.<ref>[http://www.radionz.co.nz/international/pacific-news/245690/kiribati-completes-fiji-land-purchase «Kiribati completes Fiji land purchase»], ''Radio New Zealand International'', 28. mai 2014.</ref>
== Befolkning ==
Beregnet folkemængde for 2013 var 108.800 indbyggere.<ref name="spcposter">[http://www.spc.int/sdd/index.php/en/downloads/doc_download/738-2013-pacific-population-poster ''Pacific Island Populations. 2013. Les populations du Pacifique''], Statistics for Development Division, Secretariat of the Pacific Community, Noumea.</ref> De fleste (ca. 40 %) af indbyggerne i Kiribati bor i Syd-[[Tarawa]].
Folket i landet er [[Mikronesiere|mikronesiske]] [[kiribatiere]], som på sit eget sprog [[kiribatisk]], kalder sig ''i-Kiribati'' (Kiribati-folk). I kolonitiden blev folket kaldt gilbertesere efter som briternes navn på øerne var Gilbertøerne. Kiribatierne er den oprindelige befolkning på øerne.<ref>Barbara A. West: ''Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania'', Facts On File, 2009, s. 405ff.</ref>
Ved folketællingen i 2010 var 99 % af indbyggerne kiribatiere, mens det fandtes mindre grupper med oprindelse i [[Tuvalu]], [[Fiji]], [[Nauru]], [[Australien]] og andre lande.<ref name="census57">[http://www.mfed.gov.ki/statistics/kiribati-document-library?view=download&fileId=765 ''Report on the Kiribati 2010 Census of Population and Housing. Vol 1: Basic Information and Tables''], Bairiki: National Statistics Office, 2012, s. 57.</ref>
=== Sprog ===
Kiribatierne taler det [[mikronesiske sprog]] [[kiribatisk]]. [[Engelsk]] blev introduceret i kolonitiden. 93 % af befolkningen kunne ved folketællingen i 2010 læse kiribatisk, mens 92 % var skrivekyndige i sproget. I alt 86 % af befolkningen kunne læse, og 74 % kunne skrive, engelsk.<ref name="census64">[http://www.mfed.gov.ki/statistics/kiribati-document-library?view=download&fileId=765 ''Report on the Kiribati 2010 Census of Population and Housing. Vol 1: Basic Information and Tables''], Bairiki: National Statistics Office, 2012, s. 64.</ref>
=== Religion ===
:Trossamfund i Kiribati (2010)<small><ref name="census55"/></small>
::[[Den katolske kirke]] 55.8 %
::[[Kiribati Uniting Church]] 33.5 %
::[[Mormoner]] 4.7 %
::[[Bahai]] 2.3 %
::[[Syvendedagsadventister]] 2.0 %
::Andre 1.7 %
Der er [[religionsfrihed]] garanteret af grundloven. Landet har ingen [[statsreligion]], men den overvejende befolkning en kristne, og kirkesamfundenes stilling i samfundet gør, at kristendommen også sætter sit præg på den offentlige og den politiske sfære. Flere kristne højtidsdage er offentlige helligdage. Offentlige og politiske møder starter ofte med bøn.<ref>«Kiribati», Gary D. Bouma, Rodney Ling, Douglas Pratt: ''Religious Diversity in Southeast Asia and the Pacific: National Case Studies'', Springer, 2010, s. 149-151.</ref>
[[Fil:Koinawa-cathedral.jpg|thumb|Katolsk kirke i Koinawa på [[Abaiang]]]]
De første kristne [[missionær]]er fra [[American Board of Commissioners for Foreign Missions]] (ABCFM) kom til [[Abaiang]] i 1857. ABCFM drev mission på de nordlige Gilbertøer. [[London Missionary Society]] (LMS) virkede fra 1870 på øerne i syd, hvor [[Tamana]] og [[Arorae]] for det meste fortsat er protestantiske, mens katolicismen står stærkere på øerne i nord. Folk fra [[Nonouti]] blev kendte med katolicismen efter arbejde på plantager på [[Tahiti]], og i 1888 etablerede også Den katolske kirke mission på øerne. Missionsvirksomheden medførte resultater, og ved udgangen af 2. verdenskrig var 95 % af kiribatierne kristne. Til trods for dette eksisterer der fortsat traditionelle religiøse forestillinger.<ref name="Teaiwa"> Katerina Teaiwa: [http://repository.usp.ac.fj/7832/1/Kiribati_Vol_3_pg_228_to_236.pdf «Kiribati»], i Thomas Riggs (red.): ''Worldmark Encyclopedia of Religious Practices'', 2. utgave, 2014, s. 228-236.</ref>
[[Den katolske kirke]] er det største kirkesamfund, efterfulgt af [[Kiribati Uniting Church]]. Over halvdelen af kiribatierne er katolikker (55,8 % i folketællingen i 2010), mens en trediedel er protestanter (33,5 % i 2010).<ref name="census55">[http://www.mfed.gov.ki/statistics/kiribati-document-library?view=download&fileId=765 ''Report on the Kiribati 2010 Census of Population and Housing. Vol 1: Basic Information and Tables''], Bairiki: National Statistics Office, 2012, s. 55.</ref> 4,7 % af befolkningen er [[mormon]]er, mens 2,3 % tilhører [[bahai]] og 2 % er [[syvendedagsadventister]] (2010). En række andre trossamfund findes også.
I 1917 overtog LMS virksomheden for ABCFM. [[Bispedømmet Tarawa og Nauru|Det katolske bispedømme Tarawa]] blev oprettet i 1966. Den selvstændige protestantiske kirke Gilbert Islands Protestant Church blev oprettet i 1968, og da landet blev selvstændigt i 1979, blev den omdøbt til Kiribati Protestant Church (KPC).<ref name="Teaiwa"/> I 2014 blev kongregationalistiske, evangeliske, anglikanske og presbyterianske retninger indlemmede i den protestantiske kirke, og navnet blev ændret til [[Kiribati Uniting Church]].<ref>[https://www.oikoumene.org/en/member-churches/kiribati-protestant-church «Kiribati Uniting Church»], World Council of Churches. Læst 24. September 2015.</ref>
Der var traditionelt rivalisering mellem de katolske og protestantiske kirker, og i 1989 blev [[Kiribati National Council of Churches]] etableret for at virke for kristen enhed.<ref name="Teaiwa"/>
Blandt de mindre trossamfund har [[Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Kiribati|mormonerne]], som kom til øerne i 1976, været i vækst med en tilslutning på næsten 5 % af befolkningen i 2010, mens Church of God har opplevet nedgang. [[Syvendedagsadventister|Syvendedagsadventisterne]] etablerede sig i 1947 og talte 2 % af befolkningen i 2010. Der findes flere mindre [[Pinsebevægelsen|pinsemenigheder]]. [[Bahai]] blev introduceret i 1954 og har etableret sig med 2,3 % af befolkningen (2010). Den lille gruppe af [[Jehovas vidner]] kaldes Te Koaua.
[[Islam]] er en ny religion i Kiribati, og den lille gruppen muslimer (0,1 % i 2010) holder for det meste til på [[Tarawa]].<ref name="Teaiwa"/>
== Historie ==
De første mennesker, som slog sig ned på øen, kom sandsynligvis i begyndelsen af [[1200-tallet]]. De første europæere var antagelig fra [[Spanien]] og kom i slutningen af [[1500-tallet]] og begyndelsen af [[1600-tallet]]. Man antager, at skibene, som ankom til Kiribati, drev [[hvalfangst]], [[slaveri]] og handel. [[James Cook]] kaldte en af øerne for Christmas Island, efter som han landede der den [[24. december]] [[1777]]. Elleve år senere kom kaptajnerne Thomas Gilbert og [[John Marshall (kaptein)|John Marshall]] til øgruppen.
På [[1800-tallet]] blev nogen af øerne brugt som base for at fange og dræbe [[hval]]. Men antallet af hvaler blev efterhånden stærkt reduceret, og efter nogen år var det ikke længere aktuelt at drive hvalfangst fra disse øer. Der kom der efter to bølger af missionærer. I 1850 kom den første bølge med missionærer, fra [[American Board of Commissioners for Foreign Missions]] til øen, og [[kristendom]] blev etableret. Den andre bølge var katolsk, fra "Kongregationen for Jesu og Marias hellige hjerter" (må ikke forveksles med [[picpuspatrene]]), og kom i 1888.<ref>[http://www.kiribatitourism.gov.ki/index.php/aboutkiribati/history History] Kiribati Tourism</ref>
I 1892 blev Kiribati et britisk protektorat, og i 1900 begyndte minedrift af [[fosfat]] på øen [[Banaba]], som blev annekteret af [[Storbritannien]]. I 1916 blev øen slået sammen med [[Tuvalu|Elliceøerne]] til Gilbert and Ellice Island protectorate. Englænderne igangsatte forflytning af mennesker baseret på en formodet overbefolkning og en tørkeperiode, og flere blev forflyttede til [[Salomonøerne]].<ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/319111/Kiribati Kiribati] – Encyclopædia Britannica</ref> Konflikter mellem stammer indbyrdes og mellem katolikker og protestanter kan også have været supplerende argumenter for briternes folkeflytninger.
Under [[2. verdenskrig]] var Kiribati okkuperet af [[Japan]]. Slaget ved Syd-Tarawa blev et af de blodigste søslag i 2. verdenskrig, og et hårdt slag for Japan. Efter 2. verdenskrig brugte [[USA]] og Storbritannien Kiribati og øerne omkring til at foretage prøvesprængninger af [[atombombe]]r. Storbritannien sprængte sin aller første [[hydrogenbombe]] på disse øer i [[1957]]. Kort tid efter begyndte Storbritannien at udforske mulighederne for selvstændighed for Gilbert og Ellice. I 1975 skilte Ellice sig fra protektoratet, og i 1977 blev landet uafhængig som Tuvalu.<ref>[http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/1836.htm Background note: Kiribati] – USAs udenrigsdepartements hjemmeside</ref>
[[Fil:KiribatiParliamentHouse.jpg|thumb|Kiribatis parlamentsbygning]]
Kiribati blev selvstændig 12. juni 1979. Stemmeret blev øjeblikkelig indført, og den første præsident (''beretitenti'') blev Ieremaia Tabai, som blev valgt som 29-årig. Tabai sad i sine tre perioder og gik der efter af i 1991. Hans efterfølger, Teburoro Tito, blev valgt og genvalgt to gange. Imidlertid blev han væltet af et [[mistillidsvotum]] efter et år i sin nye præsidentperiode, og han var dermed udelukket fra at blive genvalgt, efter som han var blevet valgt tre gange.
I marts 2015 blev landet ramt af høje bølger skabte af [[cyklonen Pam]]. På [[Tamana]] og [[Arorae]] blev boliger ødelagte, og på [[Tarawa]] og [[Onotoa]] blev vægge skadede.<ref>[http://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/OCHA_VUT_TCPam_Sitrep7_20150321.pdf ''Vanuatu: Tropical Cyclone Pam Situation Report No. 7 (as of 21 March 2015)''], United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA). Læst 23. marts 2015.</ref>
== Konflikter ==
Banaba-øen har i længere tid overvejet at kræve overgang til [[Fiji]]. Under britisk styre blev størstedelen af indbyggerne tvangsforflyttede til [[Rabiøen]] i Fiji, og da selvstændigheden kom, var flere fijianere med banabaisk baggrund interesserede i at få hjemøen ind under Fiji. Kiribatis regering har ikke accepteret dette, men har i stedet givet flere indrømmelser til Banaba. En af dem er, at den lokale administration faktisk ligger på Rabiøen, og dermed er Banaba underlagt Fiji administrativt men ikke politisk.
== Økonomi ==
Kiribati er et af verdens fattigste lande, og dårlige investeringer med fondet som blev sat op, da fosfatdriften ophørte, har gjort situationen alvorlig for atol-gruppen. Kiribatis indtægter er hovedsagelig indirekte, det vil sige penge for tilladelse af industrielt fiskeri, som andre betaler regeringen. Desuden er Kiribati med i en række projekter igangsatte af blandt andre [[FN]]. Efter som det er lidt, som vokser der, bortset fra [[kopra]], må Kiribati også importere fødevarer.
Fisketilladelser og eventuel olieforekomst (det bores efter olie) er en relativt vigtig indtægt, efter som Kiribati strækker sig over 3 millioner kvadratkilometer af hav, som juridisk ligger ind under dem.
== Kultur ==
Kiribati har en traditionel sang- og dansestil, som er relativt unik for dem. Sangen er stort set [[a capella]], som oftest siddende kor, omend stående dans og "hoftedans" (''Te Buki'') forekommer. Dans i Kiribati er som oftest stående, med udstrakte arme og få bevægelser med undtagelse af en fugleagtig bevægelse med hovedet.
Kiribati har et herrehold i fodbold, men dette har ikke spillet kampe siden 2003, og er ikke anerkendt af [[FIFA]]. Kiribati har været repræsenteret ved [[OL]] to gange, i 2004 og i 2008. De stiller for det meste med 100-meterløb, men også vægtløftere. 100-meterløberen [[Kaitinano Mwemweata]] var den første, som repræsenterede Kiribati i OL.
==
{{Reflist|2}}
{{oceanien}}
{{Commonscat|Kiribati}}
| |||