Versionen fra 7. apr. 2016, 10:15 redigér Maria Helleberg the real one (diskussion \| bidrag) 46 edits Mærkeligt rygtevrøvl erstattet med fakta. BORGIAS-tv serien er IKKE et kildeskrift! ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. apr. 2016, 10:29 redigér fjern redigering Maria Helleberg the real one (diskussion \| bidrag) 46 edits En mærkeligt ufærdig tekst, der egentlig ikke handlede om hende, er nu forsynet med fakta. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Bartolomeo Veneto 001.jpg\|thumb\|right\|200px\|''Portræt af en kvinde'' af [[Bartolomeo Veneziano]], formodes at være et portæt af Lucrezia Borgia.]] [[Fil:Grave of Duke Alfonso I d'Este, Lucretia Borgia, etc. - Ferrara, Italy.JPG\|200px\|thumb\|right\|[[Alfonso 1. d'Este]] og Lucrezia Borgias gravstene i [[Ferrara]].]] '''Lucrezia''' ~~(eller '''Lucrecia''')~~ '''Borgia''' ([[18. april]] [[1480]] – [[24. juni]] [[1519]]), hertuginde af Ferrara, var det uægte barn af den spanske kardinal [[Rodrigo Borgia]], som ~~var~~i en1492 ~~magtfuld~~blev ~~person fra [[Valencia]] under [[renæssancen]] og~~valgt som ~~senere blev~~ [[Pave Alexander 6.]] Hendes bror var den kendte [[despot]], [[Cesare Borgia]]. ~~Hendes~~Cesares ~~familie~~politiske ~~kom~~praksis ~~siden~~var ~~hen~~inspirationen til ~~at have indflydelse på den~~ [[Niccolò Machiavelli\|Niccolò Machiavellis]]~~-inspirerede~~ ~~politik~~bog om renæssancens regeringsmetoder: "Fyrsten". Gift tre gange. Første ægteskab opløst p.g.a. ægtemandens impotens, hvilket affødte anklager for incest med faderen, udgangspunkt for senere tiders fantasifulde anklager. Andet ægteskab endte med mandens mord. Tredje ægteskab med den kommende hertug Alfonso II d'Este af Ferrara blev lykkeligt, trods ægtefællernes meget forskellige ideer og baggrund. I Ferrara kom Lucrezia til sin ret. Hendes far paven havde søgt at uddanne hende til at blive fyrstinde, og endda overladt hende posten som sin stedfortræder. Hun og Alfonso blev et lykkeligt og sjældent loyalt fyrstepar. Hun videreførte d'Este-familiens tradition for mæcenat og inviterede bl.a. forfatteren Pietro Bembo til byen. Myterne om incest og giftmord blev forstærkede undre reformationen, hvor man havde brug for eksempler på renæssancens pavers magtmisbrug. Først i n1800-tallet blev hun genopfundet som ''[[femme fatale]]'' i Dumas' teaterstykke Lucrece Borgia (1833), senere forvandlet til opera af Donizetti. Der findes intet sikkert portræt af hende, men hun er altid blevet identificeret som den hellige Catarina i Pinturicchios udsmykning af Borgia-lejligheden i Vatikanet. Hun er afbildet i profil på mindemedalje, hvor man kan se, at hun havde arvet sin fars træk. Hosstående portræt malet af [[Bartolomeo Veneziano]] siges at forestille hende. Lucrezia var gift tre gange. Første ægteskab (Giovanni Sforza af Pesaro) blev opløst p.g.a. ægtemandens impotens, hvilket affødte anklager for incest med faderen, udgangspunkt for senere tiders fantasifulde anklager. Andet ægteskab (Alfonso af Bisceglie) endte med mandens mord. Tredje ægteskab med den kommende hertug Alfonso II d'Este af Ferrara blev lykkeligt, trods ægtefællernes meget forskellige ideer og baggrund. I Ferrara kom Lucrezia til sin ret. Ægtemanden var optaget af artilleri og sport, mens hun stod for byens åndelige liv. Hendes far paven havde søgt at uddanne hende til at blive fyrstinde, og endda overladt hende posten som sin stedfortræder. Hun og Alfonso blev et lykkeligt og sjældent loyalt fyrstepar. Hun videreførte d'Este-familiens tradition for mæcenat og inviterede bl.a. forfatteren Pietro Bembo til byen. Mange børnefødsler svækkede hende, og da hun døde i barselsseng, brød Alfonso fuldkommen sammen under hendes bisættelse. Ingen kilder bekræfter de fantasifulde myter om giftmord og utroskab. Myterne om incest og giftmord blev forstærkede under reformationen, hvor man havde brug for eksempler på renæssancens pavers magtmisbrug. Først i 1800-tallet blev hun genopfundet som ''[[femme fatale]]'' i Dumas' teaterstykke Lucrece Borgia (1833), senere forvandlet til opera af Donizetti. Myterne er blevet gentaget igen og igen, sidst i tv-serien Borgias. Der findes intet sikkert portræt af hende, men hun er altid blevet identificeret som den hellige Catarina i Pinturicchios udsmykning af Borgia-lejligheden i Vatikanet. Hun er afbildet i profil på mindemedalje, hvor man kan se, at hun havde arvet sin fars træk. Hosstående portræt malet af [[Bartolomeo Veneziano]] siges at forestille hende. {{IT-biostub}}

Lucrezia Borgia: Forskelle mellem versioner