Kroatien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 270:
Da det [[muslim]]ske angreb på Europa begyndte, befandt Kroatien sig atter i grænseområdet mod fjendtlige magter. Kroaterne kæmpede et stort antal kampe og mistede gradvis mere og mere af sine landområder til [[Det Osmanniske Rige|osmanerne]], specielt efter [[slaget ved Krbava-markerne]] i [[1493]] i det sydlige Kroatien, hvilket var et knusende nederlag for kroaterne. Omkring 7.000 kroatiske soldater og de betydeligste mænd fra den gamle kroatiske adel blev dræbt, blandt andre [[Mirko Derenčin]]. Efter slaget gik der strømme af kroatiske flygtninge ind i [[Østrig]] og til den italienske kyst.<ref>Goldstein, Ivo (forfatter) & Jovanovic, Nikolina (oversetter) (2000): ''Croatia: A History''. McGill-Queen's University Press, ss.31</ref>
 
=== Habsburgere, VeneziaVenedig og osmanere (1527–1918) ===
[[Fil:Hans Krell 001.jpg|thumb|left|[[Ludvig 2. af Ungarn]] døde i kamp mod osmannerne.]]
 
Det katastrofale [[slaget ved Mohács]] i [[1526]], hvor kong [[Ludvig 2. af Ungarn]] blev dræbt sammen med omkring 14.000 ungarske soldater af osmanerne<ref>Turner, Corvisier & Childs: ''A Dictionary of Military History and the Art of War'', ss. 365–366: «I 1526 i slaget ved Mohács ble den ungarske hæren knust av tyrkerne. Kong Ludvig II døde sammen med 7 biskoper, 28 baroner og det meste av hans arme (4 000 kavalerister og 10 000 infanterister).»</ref> betød afslutningen på Ungarns autoritet over Kroatien, som i stedet kom under [[Huset Habsburg|habsburgernes monarki]], hvilket blev accepteret af den kroatiske adel ved en forsamling i [[Cetingrad]]. Det Osmanniske Rige ekspanderede videre i løbet af [[1500-tallet]] til, at det også omfattede det meste af [[Slavonien]], vestlige [[Bosnien]] og [[Lika]].
 
Senere i det samme århundrede blev store områder i Kroatien og Slavonien, som grænsede op til Det Osmanniske Rige, lagt ind i "[[det militære grenseland]]" ([[kroatisk]] ''{{lang-hr|Vojna Krajina''}}, [[Tyskland{{lang-de|tysk]] ''Militaergrenze''Militärgrenze}}) og styret direkte fra de militære hovedkvarterer i [[Wien]]. Området blev tømt for sinden oprindelige befolkning og blev der efterderefter befolket af serbere, [[valakere]], kroaterkroatere, tyskere og andre. Som et resultat af sinden obligatoriske militærtjeneste for habsburgerne i løbet af krigen mod osmannerne var befolkningen i det militære grænseland blevet fritaget for [[livegenskab]] og kunne nyde relativt stort politisk selvstyre i modsætning til befolkningen, somder levede i områder styret af Ungarn.
 
[[Fil:Bihac fort AD 1590.jpg|thumb|Fæstningen i Bihać i år 1590.]]
Efter, at fæstningen i [[Bihać]] var blevet endeligendeligt besejret i [[1592]], var det kun en mindre del af Kroatien, somder fortsat ikke var frit og ikke erobret. De tilbageværende 16.800&nbsp;km<sup>2</sup>² blev omtalt som resterne af det en gang så store kroatiske kongedømme. Vendepunket kom, da den osmanniske hær for første gang blev besejret på kroatisk område i [[slaget ved Sisak]] i [[1593]]. De tabte områder blev i stor udstrækning generobredegenerobret, dog ikke større dele af det senere Bosnien og Hercegovina.
 
I [[1700-tallet]] blev Det Osmanniske Rige drevet ud af Ungarn og Kroatien, og [[Østrig]] bragte riget under centraliseret kontrol. Kejserinde [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresia]] blev støttet af kroaterne i [[Den østrigske arvefølgekrig]] ([[1740]]–[[1748]]) og gav der efter betydelige bidrag for de kroatiske anliggender.
 
Da [[Republikken VeneziaVenedig]] faldt i [[1797]], blev republikkens besiddelser ved det østlige [[Adriaterhavet|Adriaterhav]] et stridsemne mellem [[Frankrig]] og Østrig. Habsburgerne sikrede sig dem til sidst i [[1815]], og [[Dalmatien]] og [[Istrien]] blev en del af riget, skønt de var underlagt [[Cisleithania]], da Kroatien og Slavonien var underlagt Ungarn.
 
=== National opvågning ===