Kulmine: Forskelle mellem versioner

Fra 1780 har man brudt kul i miner på den nordlige del af [[Suðuroy]], som er [[Færøerne]]s sydligste ø. 1826 eksporteres de første kul til [[Danmark]] og 1901 begynder et [[Frankrig|fransk]] selskab at bryde kul nordvest for [[Tvøroyri]]. Et andet fransk mineselskab får 1932 rettighederne til at bryde kul de næste 50 år og påbegynder et større anlægsarbejde ved Rangabotni nord for Trongísvágur. Særlig under den [[2. verdenskrig]] var kulbrydningen på det nordlige Suðuroy vigtig for den [[færøskFærøerne|færøske]]e energiforsyning. Både i Rangabotni, [[Fámjin]] og i [[Hvalba]], brød man kul. 1954 kulminerer kulbrydningen på Suðuroy med 13000 tons, og dækker 75 % af kul til de færøske [[husholdning]]er.