Forskel mellem versioner af "Smagssans"

67 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
→‎Anatomi: Korrektur og rettet ref. til kranienerve
(Indsatte billede)
m (→‎Anatomi: Korrektur og rettet ref. til kranienerve)
'''Smagssansen''' er kombinationen af [[smagsstof]]fers registrering via [[smagsløg]], der sidder på [[tunge]]n, og som sender [[impuls]]er til [[smagscenteret]] i [[hjerne]]n.
 
Mennesket har traditionelt 5 sanser: [[følesans]]en, [[synssans|synet]], [[hørelse]]n, [[lugtesans]]en og smagssansen. En af de sværeste at definere er smagssansen, da vores opfattelse af smag ikke kun frembringes ved påvirkning af smagsløgene, men også i høj grad af en kombination af synsindtryk, madens [[konsistens]], madens [[temperatur]], vores [[humør]] osv.
Smagssansen har tillige en udtalt samordning med [[lugtesansen]] i [[pandelappen]], hvilkehvilket er med til at give smagsoplevelserne flere nuancer, da mennesket kan opfatte en del flere lugte- end smagstoffersmagsstoffer.
 
Der har gennem tiderne været opstillet mange [[teori]]er for, hvilke smagskomponenter der findes. I [[1592]] opstilledes en teori med 9 forskellige smagskomponenter: salt, flov, bitter, fedtet, harsk, skarp, stikkende, sød og sur. I [[1751]] blev denne teori lavet lidt om af [[Carl von Linné|Linné]], der havde 11 forskellige komponenter: sød, sur, bitter, flov, salt, skarp, fedtet, astringerende, klæbrig, vandet og kvalmende. I [[1910]] mente [[Wilhelm Wundt]], en tysk [[filosof]] og [[psykolog]], at der fandtes en alkalisk og en metallisk smag, men i [[1924]] opstilledes teorien, illustreret af smagstetraederet, som også i dag anvendes: Teorien om de fire smagskomponenter: sødt, salt, surt og bittert. I år 2001 kom den femte smag [[umami]] med. Det menes, at alle andre smage kan lokaliseres på stregerne mellem de fem komponenter i tetraederet, dette er dog en noget simplificeret fremstilling.
 
== Anatomi ==
Smagsstofferne bliver registreret af smagsløgene på tungen og i svælget. Smagsløg er små løgformede "sække", hvor der sidder nogle sanseceller med forskellige kemoreceptorer.
[[Smagsløg]]ene er specialiserede, hvilket vil sige, at hvert smagsløg, kun kan opfange en smag. Forrest på tungen er der flest af de smagsløg, der opfanger sødt og salt, mens bittert og surt hovedsageligt opfanges bagerst på tungen.
 
Forrest på tungen er der flest af de smagsløg, der opfanger sødt og salt, mens bittert og surt hovedsageligt opfanges bagerst på tungen.
Smagssansens receptorer, der er [[G-protein-koblede receptorer]] - som findes i smagsløgenes celler – påvirkes af kemiske forbindelser (derfor kaldes de også [[kemoreceptor]]er). Evnen til at smage salt skyldes frie natrium-ioner, som findes i saltopløsninger. Sur smag kommer af hydrogen-ioner (H<sup>+</sup>). Den søde smag fremkaldes af en række forskellige stoffer, hovedsageligt simple sakkaridforbindelser, f.eks. sukker. Mekanismen bag den bitre smag er ikke velbeskrevet, men er blevet koblet til G-proteinet gustducin.
 
Når receptorcellerne opfanger et signal, opstår der en [[elektrisk]] impuls i dem, der starter en bølge – et signal, der "løber" med op til 200 km i timen op til [[hjernen]]. <br />
Signalerne føres via tre forskellige [[kranialnerverKranienerve|kranienerver]]: [[nervus facialis|n. facialis]], [[nervus glossopharyngeus|n. glossopharyngeus]] og [[nervus vagus|n. vagus]]. <br />N. facialis innerverer den største del af tungen (forreste 2/3). Signalet føres via den gren, som hedder Chorda tympani. Den bagerstbagest 1/3 af tungen innerveres af n. glossopharyngeus, og smagsløgene på forsiden af [[epiglottis]] (strubelåget) føres via n. vagus.<br /> Nervebanerne løber til [[medulla oblongata]], hvorfra banerne projekteres til [[thalamus]], hvor banerne igen projicerer videre til det primære smagscortex i [[insula]]. Insula er et cortikalt område af neocortex, som findes i bunden af lateralfugenlateralfuren (sulcus lateralis).<br />
Insula har igen vigtige baner til den orbitofrontale cortex i [[pandelappen]]. Den orbitofrontale cortex har også stor betydning for [[lugtesansen]], og det er grunden til det tætte forhold mellem smags- og lugteindtryk. Samordningen mellem de to sanser er med til at give smagsindtrykkendesmagsindtrykkene flere nuancer og er samtidig grunden til, at vi mister meget af vores smagssans, når næsen tilstoppes, f.eks. ved forkølelse.
 
== Neurologisk betydning ==
I klinisk neurologi undersøges der ikke rutinemæssigt for smagsforstyrrelser. Undersøgelsen har kun sjældent diagnostisk betydning, og smagsforstyrrelserne vil ikke udgøre et større [[handicap]] for patienten.
Undersøgelsen udføres ved, at patienten rækker tungen ud, og der stimuleres med et smagsstof forskellige steder på tungen. Bitter smag er særlig anvendelig, dog må smagsstoffet ikke have en stærk lugt, som stimulerestimulerer n. olfactorius (lugtesansen), eller virke lokalt irriterende, hvilket kan stimulere [[n. trigeminus]]. Påførelsen gøres nemmest ved at dyppe en vatpind i en flydende opløsning, vatpinden stryges over tungen i lateral-dorsal retning.
Undersøgelse af tungens foresteforreste del kan bruges ved perifer facialisparese til at afgøre, om påvirkningen ligger før eller efter afgangen af chorda tympani. Undersøgelse af tungens bageste del kan bruges til at vurdere n. glossopharyngeus.
 
== Eksterne links og henvisninger ==