Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
||
Linje 140:
Andre havde en anderledes positiv indstilling. Således fremhæves enkedronningen af [[Gregers Begtrup]] i hans værk om "''Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''" fra 1803.<ref>Gr. Begtrup: ''Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark''; Første Bind: Sjelland og Møen; Kjøbenhavn 1803; s. 142 og s. 186, hvor hun fremhæves som "det første Exempel"</ref>
Baggrunden for reformerne var de dårlige tider for landbruget. Fæstegårdene under godset formåede ikke at skabe en overskudsgivende drift, og år efter år måtte enkedronningen notere et betydeligt underskud som følge af restancer i skatter og afgifter. For at forsøge at ophjælpe situationen, gennemførtes en række reformer, der var planlagt af dronningens overhofmester, grev [[Christian Günther Stolberg|Christian G. Stolberg]]. Han var holstensk godsejer og havde et indgående kendskab til de resultatrige landboreformer, som var gennemført flere steder i [[Hertugdømmerne]]. Frem for at forsøge en omlægning af driften af hovedgården efter holstensk mønster, valgte man at afvikle godset på en rentabel måde. Som medvirkende årsag hertil må ses enkedronningens pietistiske livssyn, idet hun var oprigtigt bekymret over de moralske og åndelige følger af armoden hos bønderne. I 1759 frasolgtes hovedgårdens jord, og i 1761 fik fæstebønderne overdraget deres gårde til arvefæste mod en fast årlig afgift, lige som det meste af [[hoveri]]et blev afløst af afgifter.<ref name="Hein 59">Hein, s. 59</ref>
Resultatet af reformerne var, at dronningen blev fritaget for en række tyngende forpligtelser og kunne nyde indtægten fra salget af hovedgårdsjorden, der blev overtaget af en række større ejendomme som Folehavegård, Eskemosegård og andre. De nybagte selvejerbønder viste sig i de første år i stand til at kunne betale deres afgifter og opfylde deres forpligtelser således, at amtsforvalteren allerede i 1761 kunne indberette:
| |||