[[File:Johann carl hedlinger, sofia maddalena, regina di danimarca, 1737.JPG|thumb|Sophie Magdalene portrætteret 1737.]]
Den danske kronprins fik af sin livsglade [[Frederik 4.]], lov til selv at finde en hustru. Under en rejse gennem [[Europa]] ledsaget af storkansler [[Ulrik Adolf Holstein (storkansler)|Ulrik Adolph Holstein]] fandt kronprinsen hende i hoftjeneste hos den sachsisk-polske dronning på slottet [[Pretzsch]]. Prinsessen stammede fra et lille (faderens [[markgrevskab]] var ikke meget større end Lolland-Falster), ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof. Hun havde 13 søskende og regnedes for et "dårligt" parti for Danmark. Kronprinsen rejstevar i juli 1721 rejst til slottet Pretsch i Sachsen, hvor Sophie Magdalene den Gang opholdt sig. Det indtryk, han fik af hende, var så fordelagtigt, at han straks skrev til faderen, at han var bestemt på at leve og dø med hende, og Frederik IV samtykkede uden tøven i forbindelsen.<ref name="Holm 176">[http://runeberg.org/dbl/16/0178.html E. Holm: "Sophie Magdalene" (''Dansk biografisk Lexikon''; XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup; Kjøbenhavn 1902; s. 176]</ref> I Christian 6.'s breve står, at han faldt for prinsessens intense religiøsitet, som mindede om hans egen. Den skulle påvirke hans regeringstid.
De blev gift [[7. august]] [[1721]], mens Christian var kronprins. Brylluppet blev afholdt på Pretzsch i [[Sachsen]]. I forbindelse med kroningen blev der lavet en ny dronningekrone, som blev en formindsket kopi af kongekronen. Diamanterne genbrugt, hvorfor udgiften til den nye krone var mindre end til kongens nye skospænder og strømpebånd. Til salvingen anskaffedes juveler, et spisestel af guld til 60 personer, og året efter fik hun et guldtoilette på 56 dele.<ref name="kvinfo"/>
