Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 66:
[[Fil:Sjælland 04 Sorgenfri Slot NV 1865.jpg|thumb|right|Sorgenfri slot set fra nordvest i 1865. Tegning fra [[Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker]].]]
=== Forholdet til
Det må have pint dronningen, at ingen af hendes to børn slægtede deres forældre på, når det kom til idealer og livsførelse. Frederik V som under sin kammerpage Moltkes uheldige indflydelse og blev mere og mere afhængig af denne. Straks efter sin tronbestigelse udnævnte Frederik Moltke til sin overhofmarskal, en stilling der i de følgende 20 år skulle sikre hans position som kongens favorit.<ref name="Feldbæk 217">Feldbæk, s. 217</ref>
Sophie Magdalene og hendes barnebarn, den senere [[Christian 7.|Christian VII]], havde i kronprinsens unge dage et godt forhold. Hos farmoderen kunne Christian finde et kærligt fristed fra sin strenge overhofmester, [[Ditlev Reventlow (1712-1783)|Ditlev Reventlow]]. Sophie Magdalene var ligeledes vært ved næsten alle Christians fødselsdage.<ref name=langen>Ulrik Langen – Den Afmægtige, 2008.</ref> Også de unge hessiske prinser, der opdroges i Danmark, tog hun sig af.<ref name="Holm 178">[http://runeberg.org/dbl/16/0180.html Holm, s. 178]</ref> Christian og hans fætter, landgreve [[Carl af Hessen]], tilbragte meget tid hos dronningen på Hirschholm – til Reventlows store fortrydelse. Han beklagede sig over, at kronprinsen ''... blev så balstyrisk af en halv dag hos Sophie Magdalene, at han måtte bruge dagevis på at få sat skik på drengen igen.''<ref>Overhofmarskallatet: Dagjournaler, 14. jan. forskellige år; Biehl 1901, s. 6-7.</ref> Rimeligvis var det en virkning heraf, at Christian VII efter sin regerings begyndelse viste hende en ikke ringe opmærksomhed. Senere, da [[Struensee]]s skadelige indflydelse begyndte, blev hun endog genstand for en stødende hensynsløshed fra kongens og dronningens side, der både viste sig under hendes dødsleje og tillige gjorde, at hofsorgen over hende blev indskrænket til en imod al skik og brug stridende kort tid.<ref name="Holm 178"/>▼
=== Forholdet til børnene ===▼
=== Fjernt slægtsskab ===
Line 139 ⟶ 137:
Opførelsen af det lille lystslot blev indledt af hofbygmester [[Nicolai Eigtved]] i [[1742]]. Efter et par år havde man en mindre bygning klar, 34 m lang og kun i en etage, men den blev straks både udvidet og forhøjet, så først i 1746 var det endeligt færdigt. Bygningen fremstod da som et enlænget hus i to etager, 24 fag langt. Central var et fremspringende midtparti dækket med en knækket [[kobber]]kuppel. Herfra gik to lave forbindelsesfløjene med lav taghældning. Endelig sluttede bygningen i enderne af med fremspringende [[pavillon]]er med høje [[mansard]]tage.<ref>Nørregård-Nielsen, s. 61</ref>
== Enkedronningen ==
== Landboreformernes pioner ==▼
Den [[6. august]] [[1746]] – dagen før deres sølvbryllup – døde kongen på [[Hirschholm Slot]]. Sophie Magdalene overlevede ham som [[enkedronning]] i 24 år. Tiden som enkedronning har næppe været hendes lykkeligste. Dels måtte hun have sorgen ved at se sin søn som værende helt afhængig af sin overhofmarskal, [[Adam Gottlob Moltke]], der ubestrideligt udnyttede sin position, dels måtte hun kæmpe med begrænsede indtægter fra sit [[livgeding]].
[[Frederik 5.|Frederik V]] havde allerede ved tronbestigelsen udviklet et betydeligt alkoholproblem, som enkedronningen næppe kan have været blind for. Det betød, at den nye konge var påvirkelig, og der var folk i kongens omgangskreds, som var rede til at udnytte de muligheder, som kongens tilstand bevirkede. Under Frederik Vs styre førte Sophie Magdalene et stille liv som enkedronning. Modsætningen imellem sønnens og hendes personligheder og temperamenter var for stor til, at der kunne være nogen ret sympati imellem dem, og desuden kunne hun ikke udstå hans yndling [[A.G. Moltke]], som hun - næppe uden grund - mente skilte ham fra hende.<ref name="Holm 178"/> Moltke havde være page hos kronprins Christian inden, han var blevet konge. Da han som Christian VI havde besteget tronen, blev Moltke kronprinsens kammerpage. Det religiøse kongepar havde stolet på hans evner til at lære den nye kronprins at styre sig, og da kronprinsen havde ægtet den senere dronning Louise i 1743, var Moltke leder for kronprinseparrets hofstat.<ref name="Feldbæk 217"/> Moltke gjorde imidlertid intet for at styre hverken Frederiks seksuelle appetit eller hans alkoholforbrug, og som konge stolede Frederik V på, og var reelt helt afhængig af Moltke, som både blev hovedrig og protegerede sine egne børn.<ref>Feldbæk, s. 216f</ref> Sophie Magdalene må have forstået dette men var ikke længere i stand til at rette sin søns skæve levevis op. I stedet satsede hun sin energi på den næste generation.
=== Forholdet til Christian VII og de hessiske prinser ===
▲Sophie Magdalene og hendes barnebarn, den senere [[Christian 7.|Christian VII]], havde i kronprinsens unge dage et godt forhold. Hos farmoderen kunne Christian finde et kærligt fristed fra sin strenge overhofmester, [[Ditlev Reventlow (1712-1783)|Ditlev Reventlow]]. Sophie Magdalene var ligeledes vært ved næsten alle Christians fødselsdage.<ref name=langen>Ulrik Langen – Den Afmægtige, 2008.</ref> Også de unge hessiske prinser, der opdroges i Danmark, tog hun sig af.<ref name="Holm 178">[http://runeberg.org/dbl/16/0180.html Holm, s. 178]</ref> Christian og hans fætter, landgreve [[Carl af Hessen]], tilbragte meget tid hos dronningen på Hirschholm – til Reventlows store fortrydelse. Han beklagede sig over, at kronprinsen ''... blev så balstyrisk af en halv dag hos Sophie Magdalene, at han måtte bruge dagevis på at få sat skik på drengen igen.''<ref>Overhofmarskallatet: Dagjournaler, 14. jan. forskellige år; Biehl 1901, s. 6-7.</ref> Rimeligvis var det en virkning heraf, at Christian VII efter sin regerings begyndelse viste hende en ikke ringe opmærksomhed. Senere, da [[Struensee]]s skadelige indflydelse begyndte, blev hun endog genstand for en stødende hensynsløshed fra kongens og dronningens side, der både viste sig under hendes dødsleje og tillige gjorde, at hofsorgen over hende blev indskrænket til en imod al skik og brug stridende kort tid.<ref name="Holm 178"/>
▲=== Landboreformernes pioner ===
På det Hirschholm Slot tilhørende gods gjorde Sophie Magdalene i årene fra 1759 til 1761 bønderne til [[arvefæster]]e, det vil sige i realiteten til selvejere med fri rådighed over deres gård så længe, de betalte den årlige afgift, og bøndernes [[hoveri]] og [[tiende|korntiende]] blev erstattede af en pengeafgift.<ref name = "Feldbæk251">Feldbæk, s. 251</ref> Hun var derved en af pionererne for de senere [[Landboreformerne|landboreformer]] i Danmark. Først nogle år senere fulgte andre dette eksempel: 1763-68 indførte Københavns magistrat arvefæste på byens gods Bistrup ved Roskilde, i 1766 gav kongen fæstebønderne på krongodset vest for København arvefæsteskøder, 1765-1767 gennemførte [[J.H.E. Bernstorff]] afløsning af hoveriet, salg af gårdene til bønderne samt udskiftning af jorderne og udflytning af gårdene.<ref name = "Feldbæk251"/>
Line 158 ⟶ 168:
Sophie Magdalene led livet igennem af [[hovedpine]], tandsmerter, ondt i ørerne, svimmelhed og 'hjerteangst' <ref>Langer, Jerk W., Kongehusets sygdomme – fra Gorm den Gamle til dronning Margrethe, 1997.</ref>.
Da dronningen aldrig var rigtig syg og blev næsten 70-årig, tillægger nogle historikere hende (og kongen) [[hypokondri]]ske tendenser.
== Død og begravelse ==
| |||