Genetisk modificeret organisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 5:
Gensplejsede organismer bruges i biologisk og medicinsk forskning, til forhindring af sygdomsspredning, som [[genterapi]], til fremstilling af farmaceutiske produkter som [[antibiotika]] og [[vaccine]]r og til fremstilling af fødemidler med [[vitamin]]er eller fødemidler, der er modstandsdygtige mod [[skadedyr]] og [[pesticid]]er.
De første gensplejsede afgrøder blev dyrket i USA i 1996 og 10 år senere i 2006 blev der dyrket gensplejsede afgrøder på 102 millioner hektarer, flest i USA, så Argentina, Brazilien, Canada og Indien. Inden for EU dyrkes der gensplejsede afgrøder i Spanien, Frankrig, Portugal, Tyskland og Tjekkiet.<ref>[http://www.gmo-compass.org/eng/home/ GM Crops:
== GMO til forskning ==
Danske forskere har bl.a. lavet en genmodificeret [[gris]], der kan udvikle [[åreforkalkning]], til udforskningen af sygdommen familiær [[hyperkolesterolæmi]] - en sygdom der er kendetegnet ved forhøjet [[kolesterol]] i [[blod]] et og er [[arv]]elig.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/genmodificeret-gris-bag-dansk-gennembrud-i-draebersygdom Genmodificeret gris bag dansk gennembrud i dræbersygdom. Videnskab.dk]</ref>
Forskere fra NASA har indsplejset et reportergen i planten [[Gåsemad|''Arabidopsis'' (Gåsemad)]] der danner et fluoriserede protein under stres, hvormed plantevækst kan studeres i rummet.<ref>[http://science.nasa.gov/science-news/science-at-nasa/2013/06may_arabidopsis/ Glow-in-the-dark plants on the ISS. NASA]</ref>
== GMO til forhindring af sygdomsspredning ==
Sterile myg er blevet fremstillet for at hindre sygdomsspredning af [[dengue-feber]] (OX513A-myg). Ved brug af sterile myg er myggebestanden faldet med 79% i et område i Brazilien. Årligt smittes 50 millioner mennesker med dengue-feber hvoraf 25.000 dør og i begyndelsen af 2015 diskuteres det voldsomt som metoden skal bruges i Florida.
Forsøg udføres med henblik på at begrænse spredningen af andre sygdomme spredt af myg.
Linje 22:
Listen over genetisk modificerede fødemidler omfatter bl.a. [[soyabønner]], [[bomuld]], [[Lucerne (plante)|lucerne]], [[papaya]], [[tomat]]er, [[kartofler]], [[raps]], [[sukkerrør]], [[sukkerroe]], [[ris]], [[squash]], [[peberfrugt]] og [[æbler]].
=== Modstandsdygtighed ===
Mange af de genmodificerede fødemidler er ændret for at gøre dem resistente over for skadedyr eller [[pesticid]]er. En anden måde at udvikle fødemidler på, er at fjerne giftige stoffer fra planter.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/genteknologi-fjerner-giften-fra-farlige-planter Genteknologi fjerner giften fra farlige planter. Videnskab.dk]</ref>
=== Fotosyntesen ===
Da [[fotosyntese]]n ofte anses for at være begrænset af [[enzym]]et [[RuBisCO]] som igen begrænser plantevæksten, er forskere i gang med at øge fotosyntesen ved at genmodificere RuBisCO, sådan at man øger enzymets katalytiske aktivitet og/eller nedsætter tempoet i iltningsaktiviteten<ref>R. J. Spreitzer og M. E. Salvucci ''Rubisco: structure, regulatory interactions, and possibilities for a better enzyme''i ''Annual Review of Plant Biology'', 2003 bind 53, side 449–75 (se teksten [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12221984 online])</ref>. Metoder, som man er begyndt at undersøge, omfatter overførelse af RuBisCO-gener fra én organisme til en anden, forøgelse af niveauet for dannelse af RuBisCOs underenheder, dannelse af RuBisCOs korte kæder ud fra grønkorn-DNA og ændring af RuBisCo-generne, så man kan forsøge at øge tendensen til kulstofbinding og dermed øge udbyttet.<ref>M. A. Parry, P. J. Andralojc, R. A. Mitchell, P. J. Madgwick og A. J. Keys: ''Manipulation of Rubisco: the amount, activity, function and regulation'' i ''Journal of Experimental Botany'', 2003 bd. 54, side 1321–33. (se teksten [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12709478 online])</ref>
=== Soyabønner ===
Ifølge årsrapport for 2012 fremstillet af ISAAA (International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications) er 81 % af al verdens soja gensplejset. 35 % af al verdens majs er ligeledes gensplejset.<ref>http://www.isaaa.org/resources/publications/briefs/44/pptslides/default.asp</ref>
=== Æbler der ikke bruner ===
I 2015 har USDA godkendt GMO-æbler der stort set ikke producerer PPO, polyphenol oxidase, det [[enzym]] der bruner frugt og andre plantedele efter bid, stød eller andre skader.<ref>[http://www.geek.com/science/usda-approves-sale-of-genetically-engineered-apples-that-dont-go-brown-1616064/ USDA approves sale of genetically engineered apples that don’t go brown. Geek]</ref><ref>[http://www.arcticapples.com/blog/julia/how-did-we-make-nonbrowning-apple#.UH8yuG_A_ng How’d we “make” a nonbrowning apple? Arctic Apples]</ref>
== Nogle GMO’er ==
[[Escherichia coli|''E. coli'']] genetisk modificeret med et
| title=Construction of Biologically Functional Bacterial Plasmids In Vitro | last=Cohen | first=Stanley N.
| doi=10.1073/pnas.70.11.3240}}</ref>
Linje 61:
[[Kartofler]] genetisk modificeret med [[lectin]]et GNA, se nedenfor [[:en:Pusztai Affair|Pusztai-affæren]]
[[Majs]] genetisk modificeret med genet for enzymet phytase fra
skimmelsvampen''
[[Aspergillus niger]]''.<ref>[http://www.springerlink.com/content/ju8241521771j394/ Transgenic maize plants expressing a fungal phytase gene. Transgenic Research]</ref>
[[Ris]] genetisk modificeret med genet for et [[insekticid]] (protein) fra
''[[Bacillus thuringiensis]]''
<ref>[http://www.cell.com/trends/plant-science/abstract/S1360-1385(04)00099-8 Achieving successful deployment of Bt rice. Trends in Plant Science, 2004]</ref>
Linje 78:
== Diskussionen for eller imod gensplejsede fødemidler ==
På grund af [[lectin]]ernes aktivitet som [[pesticid]]er, er fødemidler blevet genetisk modificeret med lectin-gener som Bt-toxinet fra ''[[Bacillus thuringiensis]]''. Et andet aktivt lectin stammer fra [[vintergæk]]ker. Det benævnes GNA for ''Galanthus nivalis'' agglutinin, og der er bl.a. blevet udført forsøg med GNA-genet overført til [[kartoffel|kartofler]]. Herom sagde i 1998 [[:en:Árpád Pusztai|Arpad Pusztai]], en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han:
Bt-toxinerne fra ''[[Bacillus thuringiensis]]'' anses for at være uskadelige for mennesker og dyr bortset fra visse insekter, og derfor anses afgrøder modificeret med Bt-toxiner for at være en mere miljøvenlig måde at bekæmpe skadedyr på end brugen af [[insekticid]]er.<ref>[http://www.bugwood.org/arthropod2005/vol1/7a.pdf
<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/03/09/175943.htm EU-stormagter nedtromler dansk GMO-forslag. DR, 09. mar. 2012]</ref>
En mulig konsekvens ved dyrkning af genmodificerede afgrøder er spredning af pollen, hvorved GM-plantens egenskab(er) overføres til beslægtede, vilde planter. Dette er bl.a. sket i USA, hvor fx herbicidtolerant raps har krydset sig med agerkål, som således også er blevet herbicidtolerant. Det har øget behovet for sprøjtemidler og man taler om såkaldt superukrudt.<ref>http://www.usnews.com/news/articles/2012/10/19/herbicide-resistant-super-weeds-increasingly-plaguing-farmers</ref>
== Se også ==
* [[Bioforstærkning]]
* [[Genetik]]
* [[Gensplejsning]]
* [[Genterapi]]
* [[Kloning]]
== Eksterne henvisninger ==
Linje 105:
== Referencer ==
{{Reflist}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Genteknologi]]
| |||