Friedrich Nicolai: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.
Linje 2:
'''Christoph Friedrich Nicolai''' ([[18. marts]] [[1733]] i [[Berlin]] – [[8. januar]] [[1811]] sammesteds) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[boghandler]] og [[forfatter]].
Nicolai blev oplært til boghandlen i [[Frankfurt an der Oder]], hvor han opholdt sig i årene [[1749]]—[[1752|52]], og trådte derpå ind i sin faders forretning i Berlin. Han var meget belæst, en modstander af [[Gottsched]] og Schweizer-digterne, medens han sluttede sig varmt til [[Gotthold Ephraim Lessing|Lessing]] og [[Moses Mendelssohn]], med hvem han udgav ''Bibliothek der schönen Wissenschaften'' (4 bind, 1757—58) og ''Briefe, die neuere Litteratur betreffend'' (24 bind, 1759—65). Desuden grundlagde han det bekendte [[tidsskrift]] ''»Allgemeine deutsche Bibliothek'', som havde mange betydelige medarbejdere og blev et talerør for [[oplysningstiden]]s mænd imod [[mysticisme]]n i [[religion]]en, imod den [[Immanuel Kant|Kantske]] [[filosofi]] og imod [[Sturm- und Drang]]periodens udskejelser.
 
Af Nicolais egne skrifter må nævnes hans udmærkede ''Topographisch-historische Beschreibung von Berlin und [[Potsdam]]'' (1759) og [[roman]]en ''Leben und Meinungen des Magisters Sebaldus Nothanker'' (3 bind, 1773—76), et indlæg mod datidens [[ortodoksi]], af interesse endnu i vore dage. I det [[satirisk]]e skrift ''Freuden des jungen Werther'' (1775) og ''Beschreibung einer Reise durch Deutschland und die [[Schweiz]]'' (1781) vovede han at angribe [[Goethe]], [[Herder]], [[Lavater]] og andre af den ny tids mænd, som han nu forvandlede til heftige modstandere. I ''Die Zenien'' og i ''[[Faust]]'' fik han tak for sidst — Goethe indførte ham i sit verdensdigt som ''der Proktophantasmist'' eller ''Steissvisionär''. Han fortsatte sin forfattervirksomhed ind i [[1800-tallet|det nye århundrede]].