Spanske borgerkrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Lindberg (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 38:
|noter = a. Kun økonomisk støtte
}}
Den '''spanske borgerkrig''' blev udkæmpet fra [[1936]] til [[1939]] mellem [[Spanien]]s republikanske regering (støttet af [[Socialdemokratisme|socialdemokrater]], reformister, [[Kommunisme|kommunister]] og [[Anarkisme|anarkister]]) og nationalisterne anført af general [[Francisco Franco]] (støttet af [[Konservatisme|konservative]], [[falangist]]er og i et vist omfang den [[Romerskkatolske kirke|katolske kirke]]).
Borgerkrigen endte med, at nationalisterne sejrede.
Efter at venstrekoalitionen [[Frente Popular]] kom til magten under ledelse af [[Manuel Azaña]] i 1936, blev en periode med stor ustabilitet og konflikt i Spanien indledt. Volden mellem militante grupper kom ud af kontrol efter drabet på den konservative parlamentariske leder José Calvo Sotelo. Samme år forsøgte en gruppe højere officerer at begå et statskup mod den nye regering. Oprøret blev efterhånden støttet af konservative spanske grupper, som ''Confederación Española de Derechas Autónomas'', eller C.E.D.A), og den konservative katolske folkebevægelse Karlistene og den [[royalisme|royalistiske]] ''Falange Española de las J.O.N.S.'' Nationalisterne modtog aktiv militær støtte og fik våben fra [[Nazi-Tyskland]] og [[Benito Mussolini|Mussolini]]s [[Kongeriget Italien|Italien]]. Republikken købte militært udstyr fra [[Sovjetunionen]] og [[Mexico]], men den vestlige ikke-interventionspolitik medførte efterhånden, at den lovlige regering ikke kunne købe våben. De sidste to år af krigen kæmpede republikanerne uden våbenhjælp udefra.▼
Nationalisterne havde en overvejende konservativ, [[Romerskkatolske kirke|katolsk]] basis og blev støttet af [[adel]]en, hæren og den [[Kastilien|kastillanske]] kirke, der ønskede at genindføre [[monarki]]et. Venstresiden, som først og fremmest omfattede [[socialisme|socialister]], [[arnarkisme|anarkosyndikalister]] og [[Socialliberalisme|socialliberale]] havde støtte fra de nationale eliter og kirken i [[Baskerlandet]], [[Catalonien]], fattige landarbejdere, og fra mere sekulære og urbane miljøer i hele landet. Nationalisterne, under ledelse af generalerne Francisco Franco, Emilio Mola og José Sanjurjo, indsatte størstedelen af hæren mod den venstreorienterede regering, men mødte stærk modstand fra loyale hær- og marineafdelinger og fra civile, som afvæbnede garnisoner og greb til våben. Mange soldater meldte sig også til folkefronten. Først efter tre års blodige kampe gik nationalisterne sejrende ud af borgerkrigen. Francisco Franco blev Spaniens diktator, og alle partier blev forbudt eller indlemmet i Francos statsbærende parti.
Line 50 ⟶ 49:
== Baggrund ==
Borgerkrigen var et resultat af flere faktorer og
I Spanien var det en gammel politisk konfliktlinje mellem regionalt selvstyre og det traditionelle centralistiske styre, som selv kaldte sig «bevare Spaniens enhed». Både kirken og militæret var traditionelt en integreret del af landets ledelse, og kongehuset havde en svag stilling. Da kong [[Alfons 13. af Spanien]] i [[1923]] anerkendte [[Miguel Primo de Rivera]]s magtovertagelse og diktatur, åbnede det vejen for oprettelse af republikken i [[1931]], men både arbejdet med republikkens konstitution og det efterfølgende, nødvendige reformarbejde gjorde, at de politiske spændinger kom op til overfladen. Republikken var derfor præget af store konflikter, flere kupforsøg og voldelig uro.
▲Efter at venstrekoalitionen [[Frente Popular]] kom til magten under ledelse af [[Manuel Azaña]] i 1936, blev en periode med stor ustabilitet og konflikt i Spanien indledt. Volden mellem militante grupper kom ud af kontrol efter drabet på den konservative parlamentariske leder José Calvo Sotelo. Samme år forsøgte en gruppe højere officerer at begå et statskup mod den nye regering. Oprøret blev efterhånden støttet af konservative spanske grupper, som ''Confederación Española de Derechas Autónomas'', eller
== Det militære oprør ==
| |||