Småkage: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
fordele
Linje 16:
I Danmark er juletiden småkagernes højsæson med en masse forskellige småkager, som [[klejne]]r (der koges i fedt i en gryde), [[pebernødder]] og brunkager. Efter udbredelsen af [[komfur]]et i sidste halvdel af 1800 tallet til mange hjem, blev hjemmebagte småkager for alvor populære og flere af de jule småkager vi kender i dag stammer fra den tid.<ref>{{cite web|url=http://www.historie-online.dk/special/jul/smaakager.htm|title=Småkager|website=historie-online.dk|udgiver=Dansk Historisk Fællesråd|date=|accessdate=1 april 2016}}</ref>
 
Mange af de gamle kagerkage-typer er gået i glemmebogen i dag, det gælder især dem der blev bagt og spist før komfurets indførelse. Førhen var hvedemel ikke så udbredt som i dag og mange kager blev bagt med andre meltyper såsom [[byg]]mel, [[rug]]mel eller valset [[havre]]. Det gælder for eksempel [[havregrynskage]]n (også kendt som havreknas), ingefærkager og søde hemmeligheder (bagt på rugmel) eller bygmakroner. En del kager blev slet ikke bagt med mel overhovedet, men blev rørt med ærtemel, rismel, mandelmel, mosede kogte kartofler eller marengs. Det gælder f.eks. forskellige makron-typer (herunder pindsvinkager, spansk vind, kanelmakroner og tildels prinsessekager der dog blev tilsat en lille smule mel), gåsehalse bagt på en luftig [[æggesnaps]], eller citron- og krydderi-kager bagt på mandelmel. En typisk tilberedningsteknik var kogning i gryde; typisk i svinefedt som det ses med klejner, tragtbakkelser og kniplingskager, men køkkenredskaber som krumjern - der i dag ikke længere er i brug -, blev også anvendt.<ref>''"Danskernes småkager"''</ref>
 
== Litteratur og kilder ==