|
Hvornår sognet er oprettet, vides der ikke noget om. [[Kildebrønde Kirke]] skønnes i hvert fald til at være den ældste af middelalderkirkerne i [[Greve Kommune]]. Efter [[Reformationen i Danmark|reformationen]] begynder der så småt at dukke oplysninger op om præsterne i Kildebrønde Sogn. Det vigtigste forhold at bemærke er dog, at i knap 400 år udgjorde sognene Kildebrønde Sogn og [[Greve Sogn]] ét [[pastorat]] med én fælles [[sognepræst]], og først i [[1972]] skiltes de to sogne ad igen som hvert sit pastorat med hver deres egne præster.
Hvornår sammenlægningen af de to sogne til ét pastorat blev effektueret, er det mere vanskelligt at fastslå. Ifølge [[Roskilde DomkapitelsDomkapitel]]s kapitelvedtægt af 7. august [[1572]] skulle det gøres gældende, at sognepræsten i Greve skulle gives kollats over Gildebrønde Sogn tillige. Dette stadfæstedes af [[Frederik 2.|kongen]] i et brev af 21. januar [[1574]]. Endnu et brev fulgte i februar 1574, hvor der blev givet besked om, at den residerende kapellan i Gildebrønde skulle rømme sognet, og sognebørnene i Gildebrønde skulle afstå fra at bruge ham som sjælesørger, men bruge sognepræsten i Greve i stedet. Den 5. august udgår endnu et brev fra kongen, og denne gang har piben fået en anden lyd. Nu anklages præsten i Greve, Herr Peder, for at have fået og efterfølgende blevet tildømt kollats over Gildebrønde på uhæderlig vis, og uden at have taget behørigt hensyn til Niels Mortensens (sognepræsten i Gildebrønde) rettigheder. Kongen bestemmer, at begge præster nu skal fratages deres sogne, og at domkapitlet skal sørge for "att en anden duelig och lerdt personn skall forestaa begge Sogner".<ref group="fn">Uddrag af brevet af 5. august 1574: .... tha ere wij siden kommen vdj forfaringh, att forne Her Peder wdj Greffue medt wrang wunderwisssningh skall haffue bekommit samme Collatz, och att Stigs leensmanden medt bispen och nogle andre skulle haffue dømpt wdj samme Sagh, saa att her Peder haffuer gjort wrett, i thet handt haffuer begierit Collatz paa thend Sogen, som forne Her Niels Mortenssen retteligen wor kalden till, och icke heller wor mentt, vdj then skick hederlig Capitel wdj Roskyldt gjort haffde, att skulle annexeris, før end her Niels var dødt eller anderledis forsørgitt. ... (Ny Kirkehistoriske Samlinger (2. række), Femte Bind, Kbh., 1869-71, ss. 190-191)</ref> I [[1582]] ser det ud til, at Kildebrønde Sogn stadig har egen præst (navnet oplyses ikke, måske er det stadig Niels Mortensen) idet kongen i et brev til domkapitlet oplyser, at han ofte har haft besøg af selvsamme præst, og at denne beklager sig over, at domkapitlet formener ham adgang til [[præstegård]]en og at han derved ikke kan udføre sin præstegerning ordentligt. Kongen bemærker endvidere, at domkapitlet endnu ikke har fået gennemført ordningen med, at Greve og Gildebrønde sogne fremover kun skulle have én fælles præst.
Senest fra 1590<ref group="fn">Med mindre der er hold i en gammel mindetavles oplysninger om at ''Ingvardus Laur.'' var sognepræst i Kildebrønde og døde i 1600.</ref> skønnes det dog, at der nu er én fælles præst for Kildebrønde og Greve sogne. Præstegården i Greve overtager efterhånden rollen som præstegård for begge sogne, og præstegården i Kildebrønde forsvinder med tiden.
|
