MuSoc: Forskelle mellem versioner

MuSoc blev fra eftersommeren [[1975]] dannet og løst organiseret, især med udgangspunkt i de fagkritiske aktiviteter ved Musikinstituttet ved [[Aarhus Universitet]], og inspireret af øvrige [[agitprop]]-aktiviteter og begreber som 'rød sanselighed' ved [[Fagkritisk Front]], Århus Universitet.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}}

Fra midten af 1970'erne og femten år frem var [[Fagkritisk Front]] den afgørende studenterorganisering ved Universitetet og spillede en betydelig rolle for den socialistiske mobilisering i hele [[Århus]]. Dette var især tydeligt ved datidens spraglede [[1. maj]] demonstrationer med 15-25.000 deltagere, ikke set hverken før eller siden. Men også gennem organiserede kontakter mellem grupper af studerende og socialistiske arbejdere på byens arbejdspladser. Og ikke mindst gennem et omfattende socialistisk og [[Marxisme|marxistisk]] skolingsarbejde blandt studerende ved universitetet og byens øvrige uddannelsesinstitutioner.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}}

Fagkritisk Front havde sin oprindelse i [[Studenterfronten]], der blev dannet 1969-70 med direkte udspring i studenteroprøret og '1968' og kritiske grupper på de enkelte fag,{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} blandt andet Gruppe 68 på Nordisk Institut. Ved den såkaldt [[Rektorvalgsaktion]] den 27. april 1971 besatte Studenterfronten universitetets administrationsbygning og fjernede stemmesedler fra et rektorvalg, som var foretaget i forbindelse med SR-regeringens forsøg på at indføre en omstridt styrelseslov for universiteterne. En styrelseslov som studenterbevægelsen, herunder Studenterfronten, bekæmpede som udemokratisk. Under parolen 'Én mand, én stemme!' argumenterede Studenterrådet for, at alle personer ved universiteterne (lærere, personale, studerende) skulle kunne stemme ved [[valg]] til universiteternes styrende organer. Ti fremtrædende [[aktivist]]er blev stævnet ved byretten i Århus, men tiltalen blev frafaldet.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}}<ref group="Ti">Niels Ole Finnemann, Viggo Jonassen, Bo Magnussen, Flemming Meier, Erik Poort, Søren Schmidt, Vibeke Sperling, Preben Sørensen, Johnny Sørensen, Jens V. Svendsen.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}}</ref>.

Appellen fra Studenterrådet, hvor Studenterfronten havde formandsskabet, om en udsættelse af rektorvalget indtil der var opnået 'en endelig løsning på studenternes organiserede indflydelse på universitetets anliggende'{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} fik intet resultat. Rektorvalget gik om, og professor [[Svend Bundgaard]] blev valgt efter [[styrelsesloven]].{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} Besættelsen var en iøjnefaldende aktion, som tirrede statsmagten, professorvældet og den almindelige borger ud i et medieraseri og kunne ses i sammenhæng med øvrige udenoms-parlamentariske aktioner i tiden. Som [[propaganda]] forstærkede den indtrykket af studenterbevægelsens og Studenterfrontens styrke, men opnåede næppe megen sympati hos det 'folk', som studenterbevægelsen i øvrigt erklærede sin sympati med, eksempelvis i den tidstypiske [[parole]] "Forskning for folket — ikke for profitten!"

Studenterfronten skiftede derfor [[strategi]] og karakter: fra det aktivistiske til en intern konsolidering. "Fagkritik!" blev hovedparolen.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} Dels den såkaldte 'eksterne fagkritik' som var solidaritetsarbejde omkring omfattede strejker og aktioner på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, samt fagkritiske rapporter om [[Arbejdsmiljø|kritisable forhold på arbejdspladser]] og [[miljø]], og endelig politisk og teoretisk skoling. Dels den såkaldt 'interne fagkritik' der blev praktiseret som teoretisk-[[marxisme|marxistisk]], funderet kritik af styrelse, [[undervisning]] og [[forskning]], studiernes og fagenes indhold, [[tradition]] og organisering, ved universitetet og andre uddannelsesinstitutioner. Man arbejdede for radikale ændringer af studieplaner og undervisningsformer (projektarbejde, tværfag) og for alternativ vidensproduktion. En del smågrupper forlod Fonten, mens den voksede sig større, 'moskva-kommunister', marxister-leninister, trotskitser. Fagkritisk Fronts teoretiske grundlag blev [[Karl Marx]]' kritik af den politiske økonomi, og man så sig selv som del af det nye, ny venstre. [[Kapitalisme]]-kritikere, men også kritisk over for såvel [[socialdemokratiet]] som partikommunisterne.

Et flertal af Fagkritisk Fronts medlemmer afgjorde ved en [[urafstemning]] i december 1975, at studenterbevægelsen også rent fysisk og praktisk skulle bevæge sig fra Bjerget til byen. Flere hundrede aktivister købte og opbyggede Fronthuset fra 1976. [http://www.fronthuset.dk/urafstemning.htm Urafstemning]. I 2006, ville adskillige lektorer, professorer, overlæger, redaktører, skolepsykologer, rektorer, akademiske chefer og fagforeningsfolk m. fl. samt almindeligt godtfolk i plus-minus halvtredserne vedkende sig et tidligere tilhørsforhold til Studenterfronten/Fagkritisk Front.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} Andre har travlt med at distancere sig i privatiseringens og revanchismens navne.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}}

Dette var den umiddelbart historiske baggrund for MuSoc. Initiativet udgik fra en lille gruppe undervisere og studerende, men fik hurtigt snesevis af musicerende medlemmer, først og fremmest fra Musikinstituttet med enkelte andre medspillere. Navnet MuSoc blev dannet som modspil til den kapitalistiske konsumfremmende muzak.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}}

Sideløbende og senere blev dannet Musoc 9, Musoc 13, rene kvindepolitiske bands som Røde Wilma og Rosa, mandepolitiske bands som Jyske Knejte og Fædre og Sønner. På sin højde i slutningen af 1970'erne var omkring otte orkestre med 60-70 personer organiserede. Man anskaffede to fælles PA-anlæg og indrettede fra 1976 to øverum i Fronthuset, Mejlgade 53.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} Et sted hvor også det senere kultband [[Kliché (band)|Kliché]] fik øveplads. Fronthuset havde været en gammel fabrik med tre bygninger og to baggårde, som Fagkritisk Front købte gennem folkeaktier og renoverede og opbyggede med værtshus og køkken, mødelokaler, byhøjskole, filmklub, trykkeri, øvelokaler med videre.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} Huset var i 2006 stadig ejet af "Fronthuset", som fra 1987 overgik til udlejningsselskab til andre organiseringer med lignende aktiviteter

Folk fra MuSoc redigerede MuSoc sangbogen, der på Fagkritisk Fronts forlag Fagtryk fra 1976 udkom i tre oplag i flere tusinde eksemplarer,{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} og i tre-fem år var meget udbredt på den studerende århusianske venstrefløj. Sangbogen blev brugt til møder og fester og aktioner på uddannelsesinstitionerne, i Fronten og i kollektiverne. MuSoc sangbogen rummer adskillige eksempler på mere eller mindre udbredte lejlighedssange, f.eks. Kvinde kend dit værd (1975), Kampsang for RUC (1976) samt oversatte sange fra kampen mod imperialismen (Juanita, El pueblo unido). Den havde smalt lommeformat, i springbind med løsbladssystem og fugtskyende omslag. Hver sang havde noder, becifringer og en kort introduktion.<ref group=Ti>Illustreret. MUSOC. Socialistiske Fælles-Sange. Fagtryk 55 ISBN 87-87540-49-5</ref>

MuSoc 7 eksisterede frem til slutningen af 1978, hvor orkestret brød med MuSocs amatørideologi, hvis mest renskurede tendens begrænsede den personlige og bandmæssige udfoldelse og dygtiggørelse, selv inden for rammerne af en anti-kapitalistisk selvforståelse.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} [[Kønskamp]]en trådte ofte i stedet for [[musikalitet]]en, de nylesbiske kvinder stod stærkt i perioden. I stedet ville det reorganisered orkester prøve det musikalske og kritiske potentiale af som halvprofessionelt band under navnet Hjerterknægt. Bandet udgav musikkassetten "Grafitti" i 1980 med otte originale rock-reggae numre og fulgte i 1982 op med en såkaldt [[maxi-single]] med fire originale indspilninger.

Orkestret købte og lejede sig eget grej, betalte for eget øverum i kødbyen og blev medlem af bookingfællesskabet [[Århus Musikkontor]], hvor blandt andet Taurus, senere [[TV-2]] også var medlem. Hjerterknægt spillede i klubber, på musiksteder, gymnasier og uddannelsesinstitutioner og til demonstrationer. Fra begyndelsen skrev og komponerede bandet alt sit materiale selv, med inspiration fra [[Bob Dylan]] til [[C. V. Jørgensen]], amerikansk rock, engelsk R&B, jamaicansk reggae og swahili-rock. Den faste besætning i perioden med disse udgivelser var seks mand på scenen og en bag pulten samt skiftende roadier.<ref group=Ti> Poul Erik Døj (lyd), Preben Kaels (elg, a sax), Niels Kierkegaard (elg, vok), Jan Knus (vok, tr, perc, tekster), Erik Larsen (tr, tfl, vok), Kristian Thisted (keyb, harm), Jørgen Schmidt (b, vok). Fnug var oftest roadie. Stefan Borum og Steen Sonne afløste et par gange på keyb og Steen også på lyd. Niels Kierkegaard gik siden med i På Slaget 12.{{kmkilde mangler|dato=april 2016}} Fra midten af 1982 skiftede bandet ud i medlemmerne, stilen blev endnu mere præget af roots-reggae og afro-rock, men efter endnu godt et års tid opløstes bandet. Hjerterknægt: Grafitti (MC). 1980. Mit hjertes hotel (Maxi-single) MPMS10. 1982. [http://www.riprap.dk/Hjerterknaegt.html '''Download 12 Gode'''] Hjerterknægt: 12 Gode er en privat [[digitalisering]] af disse 12 numre, der fås som bootleg-cd ved henvendelse til en af copyrighthaverne</ref>