Forskel mellem versioner af "Thor"

1.300 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m (Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 178.157.251.57 (diskussion | bidrag))
I de myter, som blev nedskrevet på [[Island]] i [[middelalderen]], var Thor [[Odin]]s ældste søn, og den næstmægtigste gud i [[aser]]nes slægte, efter Odin selv. Som tordengud rådede han over vejret, og bekæmpede civilisationens fjender, som fx [[jætte]]r og [[trold]]e, og beskyttede gudernes og menneskenes land mod [[kaos (religion)|kaosuhyrer]], som fx [[Midgårdsormen]].<ref>Steinsland (2005) pp. 195</ref> Han kaldtes også '''Asathor''', var søn af [[Fjørgyn]] (Jorden) og gift med [[Sif]]. Med hende havde han to børn – [[Trud]] og [[Modi]] el. Mode/Modig. Med jættekvinden [[Jernsaxa]] havde han drengen [[Magni]] el. Magne. Han var ganske vist ofte krigerisk i sin optræden, men fungerede kun sjældent som krigsgud; asernes vigtigste krigsguder var [[Tyr (krigsgud)|Tyr]] og Odin. Thor blev påkaldt i spørgsmål, der berørte vind, vejr og vækst, han kontrollerede nemlig naturkræfterne, som kunne skade afgrøderne. Bag sit galsindede ydre stod Thor for lov og orden og opretholdelsen af freden i samfundet.<ref>Ellis Davidson (1964) pp. 213</ref>
 
Thor, Odin og [[Loke]] er de tre figurer, som optræder flest gange i de mytologiske fortællinger, mens det af andre kilder fremgår, at Thor sammen med Odin og [[Frej]] var de vigtigstevigtigst guderrolle i fortællinger og troldedrab og lignende.<ref name="baeksted99">Bæksted (1996) pp. 99</ref> I overgangstiden, [[RitualerReligionsskiftet i Norden|da kristendommen vandt indpas]], blev Thor opfattet som den vigtigste modpol til [[Kristus]]; og meget tyder på, at han blev opfattet som den vigtigste guddom i den [[germansk religion|germanske]] og [[nordisk religion|kultennordiske religion]]<ref name="davidson73" /> I flere kristne fortællinger spiller Thor en afgørende rolle som afgud eller dæmon, og selv mænd, der egentlig var kristne, kunne i nogle historier påkalde Thor, når de var i svær nød.<ref name=baeksted97"baeksted98">Bæksted (1996) pp. 9798</ref> I [[Nordisk folklore|folkloren]] overlevede forestillingen om træer og træsøjler som beskyttende mod lynnedslag og storme længe efter religionsskiftet; fx kan opsætningen af et symbolsk træ ved [[rejsegilde]]r være et levn efter et gammelt ritual knyttet til Thor.<ref>Ellis Davidson (1964) pp. 88</ref>
 
== Baggrund ==
{{Uddybende|Germanske mytologiske væsner#Thor, Donar, *Þunraz}}
Thor blev dyrket over hele Germanien i jernalderen.<ref name=baeksted102>Bæksted (1996) pp. 102</ref> Fra forskellige kilder fremgår det at lunde eller enkelte træer fungerede som helligsteder for Thorsdyrkerne; missionærerne i Nordeuropa i [[8. århundrede]] regnede gerne fældning af hellige lunde blandt deres største bedrifter. Omkring år 1000 var der ved [[Dublin]] i [[Irland]] stadig en skov indviet til Thor, ligesom stednavne i både Skandinavien og England vidner om hellige skove, fx [[Thorslund]] i Danmark og [[Thundersley]] (Thundreleah) i [[Essex]]. På Island, hvor der ikke fandtes egentlige skove, mistede denne forbindelse sin betydning. Dog kan den være bevaret i form af de hellige højsædestøtter, som de første bosættere havde taget med sig fra moderlandet.<ref>Ellis Davidson (1964) pp. 87-88</ref>
 
Thorkulten levede længe i Nord og Vesteuropa; fra [[1. århundrede]] har vi vage beskrivelser af sydgermanske soldater i romersk tjeneste, som anråbte [[Herkules]], en [[Interpraetatio latinae|latinisering]] af Thor; og fra Norden er der tegn på en kontinuerlig dyrkelse af guden langt op i [[nyere tid]], kristne helgener kunne endda overtage Thors rolle i fortællinger og troldedrab og lignende.<ref name=baeksted99>Bæksted (1996) pp. 99</ref> I overgangstiden, [[Religionsskiftet i Norden|da kristendommen vandt indpas]], blev Thor opfattet som den vigtigste modpol til [[Kristus]]; og meget tyder på, at han blev opfattet som den vigtigste guddom i den [[germansk religion|germanske]] og [[nordisk religion|nordiske religion]]<ref name=davidson73 /> I flere kristne fortællinger spiller Thor en afgørende rolle som afgud eller dæmon, og selv mænd, der egentlig var kristne, kunne i nogle historier påkalde Thor, når de var i svær nød.<ref name=baeksted98>Bæksted (1996) pp. 98</ref> I [[Nordisk folklore|folkloren]] overlevede forestillingen om træer og træsøjler som beskyttende mod lynnedslag og storme længe efter religionsskiftet; fx kan opsætningen af et symbolsk træ ved [[rejsegilde]]r være et levn efter et gammelt ritual knyttet til Thor.<ref>Ellis Davidson (1964) pp. 88</ref>
 
I en beretning om [[Skt. Bonafacius]]’ mission i Nordeuropa fortælles det, at han fældede et betydningsfuldt egetræ, kaldet Donars eg, ca. 723 i nærheden af [[Geismar]] for at demonstrere de hedenske guders magtesløshed overfor den kristne gud. Denne begivenhed markerede i eftertiden Tysklands omvendelse til kristendommen. Denne helligdom var et vigtigt kultcentrum for den germanske stamme [[chatti]], som beboede det nuværende [[Hessen]]. Thor, i formen Thonar, bliver også nævnt i et gammelt [[saksisk]] dåbsløfte fra 8. eller 9. århundrede.<ref>Codex vaticanus pal. 577</ref> Teksten lyder: :''ec forsacho allum dioboles uuercum and uuordum, Thunaer ende Uuöden ende Saxnote ende allum them unholdum the hira genötas sint'', hvilket kan oversættes til: ''Jeg forsager alle djævelens ord og gerninger, ''Thunear'', ''Uuöden'' og ''Saxnote'', og alle de dæmoner, der følger dem''. Hvem [[Saxnot]] er usikkert. Nyere forskning har også påvist forbindelser med Thor-forestillingerne i Norden og parallelle figurer i både [[samisk religion|samisk]] og [[finsk-ugrisk religion]].<ref>Steinsland (2005)</ref>
 
=== Andre navn på Thor ===
Ligesom de øvrige guder havde Thor en række tilnavne og aliaser, men i forhold til Odins var Thors navne af mere en venlig karaktér. Det viser at han var en gud, man forventede at få hjælp af, hvis man bad om det. Hos ham blev man modtaget med venlighed, et af hans tilnavne er fx Astvinr, som betyder kærlige ven.<ref name="baeksted97">Bæksted (1996) pp. 97</ref>
* Age-Thor – (''Ökuþórr'', 'den vognkørende Thor')
* Ase-Thor – (''Ásaþórr'')
* ''[[Gautreks saga]]''
 
Fra et angelsaksisk manuskript kendes en trylleformular skrevet med runer, manuskriptet er dateret til 1073.<ref name="MACLEOD120">Macleod, Mindy. Mees, Bernard (2006). ''Runic Amulets and Magic Objects'', page 120. Boydell Press ISBN 1-84383-205-4</ref> Teksten lyder i transskriberet form således; ''kuril sarþuara far þu nu funtin is tu þur uigi þik þ(u)rsa trutin kuril sarþuara uiþr aþrauari''.<ref>[http://www.nordic-life.org/nmh/InEnglish/5eng.pdf nordic-life.org]</ref> Oversat betyder det: ''Kuril sår-volder, gå nu! Du er fundet, må Thor velsigne dig, thursers herre! Kuril sår-volder. Mod blodåre pus''. Trylleformlen skulle tydeligvis bruges mod en bestemt lidelse, og Thors velsignelse må forstås som et slag med Mjølner, da Kuril specifikt omtales som thurs, dvs. jætte. Denne formular kan sammenlignes med [[amulet]]ter fra 11. århundreder, der stammer fra Sverige, hvor Thor ligeledes påkaldes for beskyttelse.<ref name=MACLEOD120/> (se fx nedenfor)
 
== Arkæologiske kilder ==
* [[Tórshavn]], Færøernes hovedstad.
* I Danmark findes fx Thorsted nær [[Thisted]] ("Tyrs sted"), Thorshøj i Nordjylland, Thorsager i Jylland, Thorskov øst for Århus, Thorsø i Jylland og byen Torslunde i storkøbenhavn
* Thors navn optræder som stednavn ofte i forbindelse med "lund" i Sverige, Vestnorge og Danmark.<ref name="GODSDAV">[[H. R. Ellis Davidson|Ellis Davidson, H.R.]] ''Gods And Myths Of Northern Europe'' (1965) ISBN 0-14-013627-4</ref>
* I England er der flere stednavne af [[angelsaksisk]] oprindelse, som stammer fra begrebet ''Þunre leah'' (= torden-lysning), fx Thundersley i [[Essex]] <ref name=GODSDAV/>
* En "Thorskov" fandtes også på nordsiden af [[Liffey]] nær [[Dublin]] indtil omkring år 1000. Det fortælles at [[Brian Boru]] i løbet af flere måneder fældede hele skoven, og gjorde sig særligt umage med at fjerne alle egetræer.<ref name=THORMAR>C. Marstrander. ''Thor en Irlande'', "Revue Celtique" number 36, page 247. (1915-1916)</ref>
* Thurstable (oprindeligt "Thunres Stapol" eller "Thors søjle") i Essex.<ref name="MAYR-HARTING27">Mayr-Harting, Henry (1991). ''The Coming of Christianity to Anglo-Saxon England'', page 27. [[Penn State Press]] ISBN 0-271-00769-9</ref>
* Thurso på [[Caithness]] i det nordlige [[Skotland]].
 
== Paralleller i andre mytologier ==
Mange forfattere, her i blandt [[Saxo Grammaticus|Saxo]], [[Adam af Bremen]], [[Snorre Sturlason]], [[Ælfric af Eynsham]], sammenlignede Thor med den romerske gud [[Jupiter (gud)|Jupiter]]. Den byggede velsagtens på en række sammenfald i deres kosmologiske funktioner; de kontrollerede begge vejret og lynet; begge er de også barn af Moderjord og blev i mange tilfælde opfattet som den stærkeste af alle guder; egetræet var også helliget dem begge; og Jupiter dræbte uhyret [[Tyfon (græsk mytologi)|Tyfon]], mens Thor kæmpede mod Midgårdsormen. [[Tacitus]] identificerede derimod Thor med Græsk-romerske [[hero]] [[Herkules]] på grund af hans styrke, udseende, våben og hans rolle som verdens beskytter. Lighederne mellem Jupiter, Zeus, Herkules og Thor skyldtes sikkert, at de alle har udviklet sig fra den samme [[indoeuropæisk]]e rod.<ref name="baeksted102">Bæksted (1996) pp. 102</ref> Desuden har Thor en meget direkte parallel i den [[vedisk religion|vediske]] guddom [[Indra]], hans hovedfunktion var også vogter af kosmos, han havde rødt hår, var aggressiv, havde en stor appetit, han kæmpede mod et verdensmonster og ejede et våben med guddommelige egenskaber.<ref name=steinsland197 />
I andre nordeuropæiske mytologier findes der også paralleller med forskellige grader af lighed. Til den [[keltisk mytologi|keltiske mytologi]] er der en usikker forbindelse til [[Taranis]] og [[Tanasus]]; hos [[Baltisk religion|balterne]] til [[Perkunas]]; hos [[slavisk religion|slaverne]] til [[Perun]]; hos [[vendisk mytologi|venderne]] til [[Percunust]]; og hos finno-ugrierne til Torum, Thurms, Tere, [[Ilmarinen]]. [[Samer]]ne i Nordskandinavien overtog Thor under navnet Ukko, det samme gjorde [[finner]]ne under navnet Horagalles.<ref name=baeksted100 />
Anonym bruger