Kaspar Hauser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvidet og rettet artikel |
Pugilist (diskussion | bidrag) Exit {{sprog}} - men den kunne godt trænge til en lidt mere encyklopædisk stil |
||
Linje 1:
'''Kaspar Hauser''' (formodentlig født på et ukendt sted [[30. april]] [[1812]], død [[17. december]] [[1833]] i [[Ansbach]], [[Bayern]]
▲[[Fil:Kaspar hauser.jpg|thumb|250px|Kaspar Hauser]]
▲'''Kaspar Hauser''' formodentlig født på et ukendt sted [[30. april]] [[1812]], død [[17. december]] [[1833]] i [[Ansbach]], [[Bayern]], var et [[Tyskland|tysk]] [[hittebarn]] af ukendt herkomst, som omkring 16 års alderen den 26 maj 1828 .dukkede op i [[Nürnberg]], antageligt mentalt retarderet og meget lidt talende. Han førtes til til [[politi]]stationen, hvor han selv skrev sit navn "Kaspar Hauser". Navnet og hans fødselsdato kunne læses i et brev som han havde med og som var adresseret till ritmester Friedrich von Wessenig.
Jurister, teologer og pædagoger interesserede sig for hans mentale tilstand. Man gennemførte talrige undersøgelser af ham og lærte ham at tale, læse og skrive. Hans formynder, [[Paul Johann Anselm von Feuerbach]] (far til filosoffen [[Ludwig Feuerbach]]), beskrev, at Kaspar i begyndelsen ækledes af kød og mælk og kun accepterede brød og vand, som sandsynligvis er kommet af, at Kaspar Hauser længe havde været indespærret et mørkt fængselshul. Beskrivelsen vakte international opsigt.
Den 17. oktober 1829 blev Hauser fundet med et ufarligt snitsår, og den 14. december 1833 kom
Hans historie førte til mange teorier. Et samtidigt rygte fortalte, at Hauser var den i 1812 fødte arveprins af [[Storhertugdømmet Baden]], som man havde fjernet og byttet med et døende spædbarn, for at muliggøre at en fra [[Badens regenter|sidelinie]]n af det badenske fyrstehus blev tronfølger. Hans forældre skulle så være [[storhertug]] [[Karl af Baden]] og [[Stephanie de Beauharnais]] (1789-1860).
Line 11 ⟶ 10:
== Historie ==
I året 1828 kom en ung forkommen mand vaklende ind ad den frankiske by
Skomagerne fik den dårligt gående, halvvoksne dreng bugseret hen til byens ritmester. Ingen kendte ham. Han var stor, underligt foroverbøjet i sin gang og kunne kun sige den ovennævnte sætning. Desuden virkede han så rystende nervøs for alt det fremmede. Sollyset blændede ham og med regelmæssige mellemrum brød han ud i en hjerteskærende gråd.
Line 21 ⟶ 20:
Der lå også en lille sammenkrøllet seddel. På den stod:
{{citat|Barnet er allerede døbt. Han hedder Kaspar. Efternavn må i selv give ham. I bedes om at opdrage ham. Når han er 17 år gammel skal
Begge breve skrevet med samme håndskrift og blækket var stadig frisk.
Alle i byens øvrighed var i vildrede. Man vidste ikke, hvad man skulle stille op med drengen. Da han selv havde skrevet sit navn på et stykke papir, vidste man, at han hed Kaspar Hauser. Han blev sendt til byens politi, som anbragte ham i en stald for natten. Han virkede lykkelig, da man gav ham en kop vand og en humpel tørt brød. Alt andet mad fik han kvalme af, bare lugten af kød gjorde ham fysisk syg.
Efter et stykke tid blev drengen anbragt i et tårnværelse, der var blevet indrettet til ham. Hver dag kom nysgerrige for at se den mærkelige mand. Tale kunne han som nævnt dårligt nok, men det viste sig efterhånden at han var umådeligt lærenem, det var som om han kun behøvede se en ting en eneste gang, så huskede han den. Navne kunne han huske efter første gang han hørte dem. Samtidig havde han noget barnligt og uskyldigt over sit væsen, så alle kom til at holde af ham. Dyr nærmede sig ham fuld af fortrolighed, når han var ude at gå, fugle satte sig på hans hoved og vilde dyr blev hans ven. Nogen i byen kaldte ham af den grund for "paradismennesket".
| |||