Det danske mindretal i Sydslesvig: Forskelle mellem versioner

Mindretallet opstod efter [[genforeningen i 1920]], da den sydlige halvdel af Slesvig med op til 20.000 dansksindede forblev under tysk styre <ref>Jürgen Kühl: ''Die dänische Minderheit in Preußen und im Deutschen Reich 1864-1914'', I:Hans Henning Hahn og Peter Kunze (udg.): ''Nationale Minderheiten und staatlichen Minderheitenpolitk in Deutschland im 19. Jahrhundert'', Berlin 1999, side 131.</ref>, mens [[Nordslesvig]] kom til Danmark. Historien går dog tilbage til før den [[anden slesvigske krig]] i 1864, hvor Danmark mistede hele [[Sønderjylland]] til [[Preussen]]. Befolkningen i den sydlige halvdel af [[Slesvig (område)|Slesvig]] (bortset fra Flensborg) var på det tidspunkt overvejende tysksindet, men der blev talt dansk ([[angeldansk]], [[fjoldemål]] og

[[mellemslesvigsk]]) som hverdagssprog ned til [[Husum (Slesvig)|Husum]], [[Slesvig by]] og [[Slien]] indtil år 1800. Grænsen mellem dansk og tysk befolkning gik i middelalderen lidt nord for [[Ejderen]] omtrent mellem Husum og [[Egernførde]] <ref>Lars N. Henningsen: ''Under Danmark'', I: ''Sydslesvigs danske historie'', Flensborg 2013, side 13.</ref>.

 

== Institutioner ==